Edu har gennem sin tid som teknisk direktør været udsat for meget kritik, men er den og det lidt brogede billede af brasilianeren egentlig fair?
Nej, er det korte svar. Når man kiggernøgternt tilbage med øje for konteksten og den forfatning, Arsenal var i udenfor banen, så tegner der sig et lidt andet billede af Edus tid som teknisk direktør i Arsenal.
Der blev rynket på næsen, da Arsenal i sommeren 2019 annoncerede, at den tidligere Arsenal-spiller Edu var blevet ansat som klubbens tekniske direktør. En velkendt skikkelse for fansene, der dog i en sportslig ledelse uden for banen stadig var noget af en ukendt størrelse.
På daværende tidspunkt var Unai Emery træner, mens Raul Sanllehi var Head of Football. Sidstnævnte er utrolig vigtig for Edus fortælling i Arsenal. Ham kommer vi tilbage til.
Sydamerikansk erfaring og succes
Edu var på ingen måde en uerfaren herre i spillet uden for banen før ansættelsen i Arsenal. I fem år havde han med stor succes stået i spidsen for den brasilianske storklub Corinthians. I hans tid vandt klubben det brasilianske mesterskab, Copa Libertadores og endda verdensmesterskabet for klubhold, hvor holdet slog Chelsea i finalen. Herefter blev Edu ansat i lignende rolle for den brasilianske fodboldforbund med fokus på landsholdet, hvilket kulminerede med Copa America titlen i 2019.
Selvom succesen ikke var til at tage fejl af, så var Edus tid hos Corinthians og landsholdet ikke uden kritik. Hos Corinthians blev Alexandre Pato og Adriano dyrt hentet ind i et mislykket forsøg på at genskabe deres spillemæssige karrierer. Ja, man fristes nærmest til at spørge sig selv, hvordan Edu ikke havde lært af tidligere erfaring, da Arsenal hentede Willian.
Derudover fik Edu kritik ved VM i Rusland for at placere landsholdets base i Sochi, hvor holdet ikke skulle spille en eneste kamp. Ligeledes vil mange med viden om brasiliansk fodbold måske påpege, at Edus succes i høj grad var båret frem af træneren Tite, som fulgte Edu både hos Corinthians og på landsholdet.
Ikke desto mindres var Raul Sanllehi og Arsenals ledelse imponeret over Edus CV og bedrifter. Edu var dog ikke den eneste kandidat til jobbet som teknisk direktør i Arsenal. De fleste husker nok de varme rygter omkring Monchi, som i det tidlige forår 2019 var fratrådt sin stilling i AS Roma. Monchi havde efter flere år med imponerende resultater for Sevilla opbygget et renommé som en af de bedste i sin stilling i Europa. Han endte dog som bekendt med at vende tilbage til Sevilla, og så var vejen ellers banet for Edu til at vende tilbage til England.
Det første år i skyggen
Og lad os så vende blikket mod Raul Sanllehi, der er særdeles vigtig i fortællingen om Edus tid som teknisk direktør. Sanllehi kom til Arsenal i starten af 2018 i en stilling som Head of Football. En stilling som han havde 10 års erfaring med fra FC Barcelona.
Det var daværende CEO Ivan Gazidis, som hentede Sanllehi til klubben i et forsøg på at omstrukturere klubbens sportslige setup og ledelse, og dermed klargøre Arsenal til tiden efter Wenger, som stoppede i sommeren 2018. Da Ivan Gazidis dog selv forlod Arsenal til fordel for AC Milan i oktober samme år, stod Arsenal igen overfor en omstrukturering af den sportslige ledelse.
Vinai Venkatesham overtog stillingen som CEO, men besad ikke samme sportslige erfaring som Ivan Gazidis, og derfor fik Raul Sanllehi det overordnede sportslige ansvar og fik stillingen Head of Football Operations.
Desværre en dyr og fatal beslutning af vores kære ejere.
Det betød blandt andet, at Arsenal gik all-in på en agent-baseret tilgang til rekruttering. Det gik udover Sven Mislintat, daværende chefscout, som med sin data-baserede tilgang ikke længere kunne se sig selv i projektet og derfor forlod Arsenal.
Sven Mislintat var ellers længe udset til at blive den nye tekniske direktør i klubben, men med så forskellige tilgange til rekruttering, var det blot et spørgsmål om tid, før Raul Sanllehi ønskede en teknisk direktør, som også tilgodeså den agent-baserede tilgang, og det er her Edu kommer ind i billedet.
I sommeren 2019 blev Edu ansat som teknisk direktør i klubben. En ansættelse der var svær at blive klog på. Til dels fordi Edu var et forholdsvis ukendt blad som teknisk direktør i europæisk sammenhæng, og fordi at det udadtil virkede meget uklart, hvad hans rolle helt præcist skulle være. Netop fordi de opgaver, der normalvis følger med en teknisk direktør eller sportsdirektør, tydeligvis var blevet varetaget af Sanllehi, som nu også udadtil havde stadfæstet sig som det sportslige ‘overhoved’ i Arsenal.
Fik Edu virkelig ansvar for rekrutteringen eller troede Raul Sanllehi, at han fik sin marionetdukke, så den sidste beslutning og magt blev på hans bord? Det spørgsmål var umiddelbart svært at få svar på, og skulle forblive uklart gennem hele 19/20 sæsonen. Ja, faktisk helt hen til Sanllehis fyring den 15. august 2020.
Velansete The Athletic beskrev efter Sanllehis fyring, hvordan han minutiøst havde forsøgt at styre samtlige sportslige beslutninger i Arsenal. Mediet beskrev blandt andet, hvordan scouting- og analyseafdelingen følte sig totalt tilsidesat, fordi Sanllehi i højere grad tyede til at bruge og pleje sit netværk, frem for at rekruttere efter afdelingens eller trænerens anbefalinger for den sags skyld. Dertil afslørede The Athletic, hvordan klubben med vilje havde betalt overpriser for Bernd Leno, Lucas Torreira og ikke mindst Pepé, som ovenikøbet ikke en gang var foretrukket af daværende træner Unai Emery. Ja, listen af kontroversielle sager og metoder er lang.
Hans nærmest lyssky og meget laissez faire metoder, forhold til agenter og magtfuldkommenhed blev ikke velset internt i Arsenal, og da Willian underskrev en dyr tre-årig kontrakt hjemme hos agenten Kia Joorabchian fik Arsenal nok. Willian skrev under den 14. august 2020 og dagen efter var Sanllehi fortid i klubben. Det vil altså sige, at transfervinduerne, hvor Sanllehi havde hovedansvaret strækker sig fra sommeren 2018 til og med sommeren 2020. Altså et helt år inde i Edus ansættelse.
Endnu engang stod Arsenal overfor at skulle omstrukturere den sportslige ledelse. Arteta fik titlen som manager, mens Edu forblev som teknisk direktør, blot med mere ansvar. Sidenhen har Arsenal ansat Richard Garlick i stillingen som Head of Football Operations for at varetage Sanllehis og den tidligere kontraktforhandler Huss Farmys opgaver. Rekrutteringsopgaverne blev overladt til Edu i tæt samarbejde med Mikel Arteta.
Det er altså blevet til flere omstruktureringer af den sportslige ledelse på få år. Ikke ligefrem de optimale betingelser for at præstere inde på banen.
En tydelig strategi
Heldigvis har der siden Raul Sanllehis fyring samt Richard Garlicks ansættelse været ro på ledelsesgangene i Arsenal. Det har givet Edu og ikke mindst Arteta ro til at fokusere på, at få Arsenal tilbage på sporet. Og selvom Arsenal ikke helt er tilbage, hvor klubben hører til, så virker det til, at Edu og Arteta har fået klubben på det rette spor igen. I de seneste to transfervinduer med Edu ved roret har det eksempelvis været tydeligt, hvad Arsenal vil, og hvor klubben vil hen.
I januar-transfervinduet var der et tydeligt fokus på at få ryddet op i truppen. Efter en imponerende start for Arteta med en FA Cup-sejr begyndte de fundamentale og altoverskyggende problemer at vælte frem i efteråret 2020. Arsenal havde en aldrende og underpræsterende trup, hvor kulturen i og omkring truppen var et af de altoverskyggende problemer. Et problem som Freddie Ljungberg ikke var bleg for at påpege i sin vikarperiode.
Og mon ikke kulturproblemerne var der, hvor Arteta og Edu ønskede at tage fat. Det gamle skulle ud, før man kunne få noget nyt ind, og det bar januar-transfervinduet især præg af. Ud røg Özil, Mustafi, Sokratis og Kolasinac (lån) som de mest nævneværdige. Spillere, som til sidst var endt som spøgelser fra en fjern tid, og som havde svært ved at indfinde sig i det nye Arsenal. Derudover kom flere unge spillere med manglende spilletid ud på lån. Ind kom Martin Ødegaard på en lejeaftale.
Udadtil var det i hvert fald ikke svært at få øje på, hvad Arsenal ønskede med januar-transfervinduet. Det handlede om at få ryddet ud i truppen, så man kunne starte forfra, koste hvad det ville. En strategi, der blev vel modtaget i Altid Arsenal (Arsenal Denmarks podcast), hvor der blevet givet topkarakter for vinduet.
En tydelig strategi var der i den grad også med sommerens transfervindue. Truppen skulle fornyes og allerede inden vinduet åbnede blev det varslet, at Arsenal ville investere stort. Og det blev der.
Ind kom Ben White, Martin Ødegaard, Sambi Lokonga, Nuno Tavares, Takehiro Tomiyasu og Aaron Ramsdale. Alle i en alder af 23 år eller yngre. Det har helt klart været et mål at købe unge, sultne og lovende spillere, som har deres bedste tid foran sig, og som har potentialet til at løfte Arsenal tilbage til toppen. Med sommerindkøbene var det første gang i lang tid, at man følte der var en mening med hvad Arsenal gjorde med sin rekruttering. Og her godt fire måneder inde i sæsonen, tyder det på, at Edus rekruttering og Artetas talent ID har ramt rigtigt. Det skal selvfølgelig vurderes over længere tid.
Et hurtigt overblik over Arsenals indkøb gennem de seneste år viser også med tydelighed, at klubben har manglet en tydelig rekrutteringsstrategi i årene under Sanllehi og førhen, hvor Wenger trak trådene. Det ser klubben dog nu ud til at have fået med Edu.
Arsenals transferaktivitet under Sanllehi.
Information fra Transfermarkt.com. Udlån, der ikke er endt i permanent transfer, er udeladt.
Arsenals transferaktivitet under Edu.
Information fra Transfermarkt.com. Udlån, der ikke er endt i permanent transfer, er udeladt.
Value for money?
€322.25m blev der altså i alt handlet for i Arsenal med Sanllehi ved roret. Pepé var som bekendt den største investering, men ivorianeren har dog på ingen måde kunne indfri sit prisskilt og ligner mere og mere en spiller, som skal sælges til sommer. Der ar altså ikke blevet investeret voldsomt i Arsenal de seneste par år sammenlignet med under Sanllehi. Nej, det handler nok mere om, hvor godt der er blevet investeret, for hvor mange af de indkøbte spillere under Sanllehi spiller en stor rolle for Arsenal i dag?
Kieran Tierney har åbenlyst en nøglerolle. Derudover er der Thomas Partey og Gabriel, som dog har det til fælles, at de er hentet efter Sanllehi blev fortid i klubben. Det er dog ikke til at sige, om Sanllehi har haft en finger med i de handler. Af unge spillere er der selvfølgelig Martinelli og Saliba, som begge er udset en stor fremtid i klubben. Det er tilmed offentligt kendt at førstnævnte blev hentet til klubben af Edu kort efter hans ansættelse. Udover ovennævnte spillere, så er det svært at få øje på nogen, som i dag har en nøglerolle i Arsenal, og går man et par år længere tilbage, så er det vel kun Granit Xhaka og Pierre-Emerick Aubameyang, hvor vi nogenlunde har fået ”value for money”. Jeg vil endda vove den påstand, at man kan stille flere spørgsmålstegn ved Arsenals rekruttering og transferaktivitet siden 15/16 sæsonen.
Nu skal Edu heller ikke sættes op på en piedestal og hyldes uden kritikpunkter, for dem er der selvfølgelig også nogen af. Hans evner til at sælge mangler vi stadig at se blive udfoldet for alvor, og det på trods, at at Joe Willock flot blev solgt for £25m til Newcastle i sommers. Sommerens vindue var generelt rodet i forhold til afgange. Svært marked eller ej. Helt kønt var det ikke. Så er der hele hans rolle under Raul Sanllehis tid.
Det er selvfølgelig svært at sige med sikkerhed, hvordan hans rolle har været, men helt uden indflydelse har han nok ikke været. Willian og især Pablo Marí virker til at være indkøb, som Edu har haft en væsentlig rolle i, selvom magten lå ved Sanllehi, som The Athletic rapporterede.
Der er mange perspektiver og vinkler, når snakken falder på Arsenals sportslige ledelse gennem de seneste år, men når alt kommer til alt, så kan man ikke benægte, at Arsenals rekruttering og ageren på transfermarkedet har været strategisk og smart siden Sanllehis afgang, og den fremgang skal i den grad tilskrives Edu. Han overbeviste ikke mange i starten af sin tid som teknisk direktør mig selv inklusiv, men det har han gjort nu. Jeg føler mig helt tryg ved, at det er Edu, der skal tage os igennem de næste forhåbentlig mange transfervinduer.