HISTORIEN OM ARSENAL F.C.

De tidlige år

Fodboldåret 1886 hører til blandt de mere mindeværdige. Blackburn Rovers havde lige vundet FA Cup’en for 3. gang i træk, hvilket stadig er rekord, og professionel fodbold var netop blevet tilladt i England.

I Skotland ville man ikke have noget med slige sager at gøre, så da de to lande skulle mødes i en landskamp og England ønskede at stille op med den lønnede James Forrest i opstillingen, så nægtede skotterne at gennemføre kampen. Et kompromis blev nået ved, at Forrest måtte spille i en anden farve trøje end sine holdkammerater. Så kunne skotterne ligesom holde skæg fra snot!

Der var såmænd også andre ting der kan synes primitive set med nutidens øjne. Skønt man havde haft FA Cup’en i 15 år og fodboldforbundet havde 23 år på bagen, så var reglerne ikke specielt veludviklede: Kun midterlinjen var markeret, der var ingen overligger, intet net og ikke noget der hed straffespark. Målmanden måtte tage med hænder over hele banen, der var intet krav om at spillere fra samme hold skulle have ens trøjer på, og dommeren kunne intet dømme, medmindre spillerne bad ham om at gribe ind.

Det var under disse vilkår at det der senere udviklede sig til Arsenal, blev stiftet. Grundlæggeren var skotten David Danskin, som var kommet fra Kirkcaldy til Woolwich i det sydlige London for at arbejde på ”The Arsenal” – den engelske regerings våbenfabrik.

Danskin havde allerede stiftet en fodboldklub i Skotland, og da han erfarede at hele det sydlige London og opland udelukkende var til cricket og rugby, besluttede han sig for at stifte endnu fodboldklub.

I første omgang fandt han dog ikke meget støtte. Ingen havde lyst til at låne eller leje græs ud til noget så primitivt som fodbold. Hjælpen, støtten og know-how’et kom imidlertid fra Nottingham i form af Fred Beardsley og Morris Bates, som også var kommet til Woolwich for at arbejde inden for våbenindustrien. Begge havde en fortid på det stærke Nottingham Forest-hold.

Sammen med Danskins venner, Elijah Watkins, John Humble og Richard Pearce samlede de yderligere 9 mænd sammen, som ville forsøge sig ud i fodboldens verden. Man var nu oppe på 15 potentielle spillere.

Gennem et lille medlemsgebyr og en donation fra Danskin blev der råd til en fodbold, men man havde stadig intet sted at spille.

Man havde heller intet navn og spilledragter kneb det også med. Det lykkedes dog at finde en modstander, Eastern Wanderers, og spillepladsen blev en pløjemark på Isle of Dogs i det østlige London. Kampen blev spillet den 11. december 1886, og klubbens navn blev i første omgang kaldt Dial Square, opkaldt efter den workshop på våbenfabrikken, hvor Danskin arbejdede.

Banen var håbløs og spillerne rendte det meste af tiden og ledte efter bolden i folks baghaver eller møddinger, men Danskin og co. besluttede efter kampen, at de havde vundet 6-0. Det skal nok passe, da vi stadig befinder os i en tid med begreber som gentlemen og fairness!

Fulde af glæde over triumfen mødtes klubbens medlemmer på pubben Royal Oak i Woolwich en juledag i 1886. Der var 3 problemer der skulle løses: For det første måtte man have et bedre, permanent og gerne mere prætentiøst navn. Det fandt man ved at kombinere navnet på den pub de sad på samt deres arbejdsplads. Sådan opstod Royal Arsenal.

For det andet havde man ikke råd til spilledragter. De tidligere Nottingham Forest-spillere i truppen skrev imidlertid til deres gamle klub efter hjælp, og Forest var så generøse at sende spilledragter til alle samt en fodbold. Derfor spiller Arsenal i rødt den dag i dag – takket være Nottingham Forest.

For det tredje manglede man en bane at spille på. Der var kun en mulighed, nemlig det offentligt tilgængelige Plumstead Common i nærheden af Woolwich. Området var en stenet, ujævn græsmark, som desuden blev brugt af militærets heste til øvelser.

Nu gik det slag i slag. Fodbolden var endnu ikke så populær, at man havde egentlige ligaer, bortset fra den nationale 1. division, som Royal Arsenal var uendeligt langt fra, men man klarede sig ved at aftale kampe mod andre klubber i lokalområdet. Kampe, hvor kun æren stod på spil.

Herudover var der et hav af pokalturneringer, som opstod sådan lidt efter lidt. I det hele taget foregik det på et lavt niveau, men Arsenalspillerne var såvel seriøse som ambitiøse. Takket være de fodboldvante skotter og de to tidligere Forest-folk, så vandt klubben også det meste de deltog i.

I de første år skiftede man spillested et par gange. Plumstead Common var ikke specielt velegnet til fodbold, så klubben flyttede allerede i 1887 til Sportsman Ground ved Plumstead Marshes. Denne bane havde imidlertid en tendens til at blive oversvømmet, og derfor rykkede man i 1888 til det nærliggende Manor Field, som også lå i Plumstead.

Royal Arsenal fotograferet i 1888. Stifteren David Danskin sidder yderst til højre på bænken.

De første triumfer

I 1889 nåede klubben frem til semifinalen i den prestigefyldte London Senior Cup, hvor man dog tabte 2-0 til Clapton.

Klubben var også blevet tilmeldt FA Cup’en i 1889. Turneringen var på daværende tidspunkt den mest betydningsfulde i England, hvor den endda overskyggede den nationale 1. division. I debutåret nåede Royal Arsenal uden besvær til 4. kvalifikationsrunde, men mødte klubben Swifts, som var en storklub efter datidens forhold, og så var det eventyr slut.

De første trofæer kom i hus året efter, hvor Royal Arsenal vandt Kent Senior Cup, Kent Junior Cup og mest vigtigt, London Charity Cup.

Der var 10.000 tilskuere til finalen i sidstnævnte kamp. Modstanderen var Old Westminster og kampen fandt sted på Manor Field. Royal Arsenal vandt 3-1, og det var den første indikation af hvad der skulle ske: Mange tilskuere og pokaler.

Old Westminster fik revanche senere samme sæson i London Senior Cup-finalen, som de vandt 1-0, men fire pokalfinaler på én sæson og heraf 3 sejre var mere end godkendt for Royal Arsenal.Nu var der udelukkende tale om små pokalturneringer, og alle holdene bestod af amatørspillere, men Royal Arsenal var fremtidsrettet og så småt på vej mod den endnu så forkastelige professionalisme. Udover den åbenlyse fordel i at kæmpefabrikken The Arsenal tiltrak mange unge mænd, hvoraf nogle var talentfulde fodboldspillere. Dertil var klubben også blevet så etableret, at man kunne købe soldater med fodboldtalent ud af deres kontrakter med hæren, og skaffe dem arbejde på fabrikken, så de havde mulighed for at spille. På den måde voksede Royal Arsenal sig stor og var godt rustet til det næste årti.

Royal Arsenal fra 1890 med 3 pokaler: Kent Junior Cup, Kent Senior Cup og London Charity Cup.

Hvis du vil læse mere om Arsenals historie, så klik her.

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}