Selvom Arsenal-fans ofte beskriver Granit Xhaka som en kostbar lottokupon, er schweizeren oftest en anderledes positiv gevinst for Arsenal, både på grund af sin personlighed og spillermæssige kvaliteter. Xhaka har aldrig været bedre og mere vigtig for Arsenal, end han er nu, hvilket bakkes op af statistikker og en nærstudering af hans sublime evner med og uden en fodbold.
Man skulle tro, at VAR kunne være et samlepunkt for Premier League-fans, hvor flok kunne lægge deres boldanger og vrede ned i en fælles brønd af uhumskheder. Arsenal-fans er dog anderledes, hvis du kigger på de sociale medier. Her er det ofte Granit Xhaka, som skal model til et møgfald fra sine egne. Et møgfald i sekundet når det er værst, hvis det overhovedet kan gøre det.
Måske er det fordi Granit Xhaka kom før VAR, at en del Arsenal-fans har bidt sig fast i at nedgøre schweizeren. At nogen fans ikke har valgt at bygge bro, som Granit Xhaka gjorde efter sin berømte episode mod Crystal Palace i 2019 kan dog forundre. For schweizerens enorme indflydelse på Arsenals spil og struktur er simpelthen ikke til at tage fejl af, hvis man vælger at holde øjnene på bolden og ikke manden.
Så lad det hurtigt stå klart: Ja, Arsenal er et bedre mandskab med schweizeren på banen.
Selvom det nok skal komme bag på nogen, så kommer Xhakas store betydning klart til udtryk i statistikkerne. Siden 2016/2017-sæsonen, hvor Xhaka kom til klubben har Arsenal i gennemsnit hentet 1.7 point med klubbens nr.34 på banen (165 Premier League-kampe). Derimod har The Gunners hentet 1.5 point, når schweizeren ikke har spillet (31 Premier League kampe. Antal vundne kamp er også højre (50.9% med vs 45,2% uden), ligesom Arsenal både har scoret flere mål og indkasseret færre mål med Xhaka på holdkortet.
Tal og statistik fortæller dog sjældent det hele og derfor er det relevant at kigge nærmere på, hvorfor Xhaka pynter så gevaldigt på Artetas mandskab. Betydningen lader sig forklare i fire facetter af Xhakas spil.
1 – Kontrolfreak
Trods skiftende roller i sin tid i Arsenal har schweizeren først og fremmest fungeret som en form for dybereliggende midtbaneplaymaker. Fra sin dybe position har Xhaka hele spillet foran sig og kan kontrollere og diktere, hvorvidt Arsenals angreb skal fordeles ud på kanterne eller igennem midten. Xhaka sætter strukturen for Arsenals angreb og bruger sin store spilintelligens til at veksle imellem angreb og skifte bolden fra fløj til fløj.
Xhaka er samtidig sammen med Partey en af de to midtbanespillere, der er med til at modtage bolden, når forsvaret har fået bolden ud af sit eget felt og dernæst har til ansvar at konsolidere Arsenals angreb. Derfor er det ikke en overdrivelse at kalde Xhaka for limen, der binder forsvar og angreb sammen.
På trods af at Xhaka som dybereliggende playmaker ikke fungerer som et decideret skjold for sin firebackkæde, er Xhakas kontrolgen og sans for at holde struktur effektivt med til at stoppe modstanderholdet fra farlige muligheder. I forsvarssituationer gør hans sublime positioneringssans gør ham først og fremmest i stand stoppe kontraangreb. Samtidig er hans tilbageerobringer med til hurtigt at sætte Arsenals spil i gang igen, så Arsenal kan køre kontra med modstanderen fanget i sit eget angrebsforsøg.
Xhaka er hermed en utrolig vigtig spiller, når det kommer til at skabe en klar og alligevel dynamisk kompositur på Arsenals angrebsspil, ligesom han er det vigtige bindeled der kontrollerer overgangen mellem forsvar og angreb. Dette så man tydeligt i North London Derby i september, hvor Xhaka særligt ved mål nummer to og tre spillede en central rolle i transitionen fra forsvar til angreb.
Denne guidning får du ikke lige nu med Albert Sambi Lokonga, der ikke på nuværende tidspunkt besidder samme defensive disciplin og overblik i sit spil. Belgieren har samtidig på nuværende tidspunkt ikke samme fornemmelse for rum og kloge defensive positioneringer som Xhaka, ligesom Lokonga derfor ikke altid er dygtig nok til at følge med sine markeringer. Elneny er dygtig til at være et defensivt ankerled, men har ikke samme pasningsrækkevide og evne til at kontrollere overgangen mellem defensiv og offensiv, som Xhaka har.
2 – Kreatørernes bagtæppe
En anden central funktion Xhaka besidder på Arsenal-holdet er at skulle sætte de kreative kræfter i scene.
Både Emile Smith-Rowe, men særligt Martin Ødegaard afhænger af en solid platform, der kan fodre dem med bolde i det kloge lommer, som både englænderen og nordmanden finder mellem modstanderens forsvar og midtbane. Thomas Partey besidder samme evne og med to spillere så stærke i denne del af spillet er Arsenal meget bedre i stand til at gøre sine offensive es farlige, da det vil kræve meget af modstanderholdet at få dem begge ud af spillet. Sambi Lokonga er ligesom Xhaka ikke alene en dygtig boldholder, men modig og dygtig afleveringsspiller. Elneny derimod ikke progressiv i sine afleveringer, hvilket gør det nemmere for modstanderen at blokere en midtbanemakkers pasningsmuligheder, eksempelvis Partey. Egypteren er med andre ord ikke særlig effektiv med bolden ved sine fødder.
I Xhakas skadesperiode hen over efteråret i 2021 var schweizerens betydning for nordmanden særligt tydelig. Xhakas fravær gjorde, at Ødegaard var nød til at spille en noget dybere rolle, hvilket gjorde Ødegaard mindre effektiv i den sidste tredjedel af banen. Ødegaard har brug for en højere udgangsposition for at kunne sætte sit kombinationsspil op med sine medspillere op.
Med Xhakas tilbagevenden har Ødegaard dog haft gevaldigt tur i den og har således øget sin forventede assistrate fra 0.07 under Xhakas skadesperiode til 0.24 efter skadesperioden. Ødegaard gik fra at have leveret et enkelt mål under Xhakas fravær til to mål og tre assists på under en måned med Xhaka med sig på banen. Det vidner om, at Ødegaard med Xhaka bag sig kommer i flere af sine ønskede positioner, hvor han har mulighed for at levere den afgørende bold ind til de tre forreste.
3 – Den offensive Xhaka
Xhakas rolle har skiftet meget i sin tid hos Arsenal. Arsene Wenger og Unai Emery gjorde ham for det meste til den dybest liggende midtbanespiller i deres forskellige systemer, hvilket han også tidligere har været under Mikel Arteta. Med tilføjelsen af Thomas Partey er Granit Xhaka dog nu blevet installeret i en position som centralmidtbanespiller med udgangspunkt i venstre side, en smule foran Thomas Partey. Xhaka har dog modsat Partey større licens til at bevæge sig frem af banen, hvilket gør schweizeren bedre i stand til at flytte bolden rundt og skabe fremgang i Arsenals spil.
For det første modtager Xhaka bolden højere oppe på banen sammenlignet med tidligere sæsoner. Selvom Xhaka ifølge eget udsagn er mere komfortabel med at tage bolden længere nede på banen, så har han med succes vendet sit spil til at foregå højere oppe på banen. Xhaka modtager således i snit kun bolden 13 gange pr 90 minutter på den første tredjedel af banen, mens tallet i sidste sæson var 22 gange pr 90 minutter. Et markant ryk. Samtidig er han gået fra I snit at levere 0.64 målskabende afleveringer til 0.87 målskabende afleveringer pr 90 minutter i denne sæson.
Xhakas udgangspunkt højere oppe på banen har også givet Arsenal bedre mulighed for at starte sit pres højere oppe på banen. At kunne presse højere oppe på banen gør det muligt for Xhaka at gøre sig mere brugbar i Arsenals offensive transitioner. I dette aspekt er Xhaka i denne sæson gået fra at levere 2,75 ”pressures in the final third” i sidste sæson til 3,7 i denne sæson. Til sammenligning har Sambi Lokonga haft 2.09 pressures in the final third i denne sæson. Arsenals presspil og defensive aktioner er altså rykket højere op på banen i denne sæson med Xhaka i sin mere fremskudte rolle, hvilket helt elementært gør distancen fra modstanderens mål og herved mulighed for målskabende chancer kortere. I nedestående videoeksempel ses det, hvordan Xhaka fra første fløjt af Manchester City-kampen anlagde sit høje pres, hvilket hjalp Partey i sit pres, som ultimativt gjorde, at Arsenal fik erobret bolden.
4 – Nøglen til venstresiden
Xhakas udgangspunkt højere oppe på banen er også til stor gavn for sine medspillere, og særligt dem, der ligesom ham selv har udgangspunkt i højre side, navnlig Kieran Tierney og Gabriel Martinelli denne sæson. Xhaka er som tidligere beskrevet eminent til at fastholde Arsenals angreb med sin evne til at generobre og vinde de vigtige andenbolde med sine mesterlige positioneringer og disciplin.
Xhaka skaber herved et spillemæssigt fundament i venstresiden til, at Tierney og Martinelli får friheden til at kunne indtage forskel positioneringer, der gør dem farlige og effektive sammen og hver for sig. Med Martinelli og Tierneys fart har Arsenals overloads i venstresiden ofte fundet sprækker til at bore ned i modstanderens forsvar, hvilket er blevet muliggjort med Xhakas tilstedeværelse.
Det kan derfor heller ikke ses som nogen tilfældighed, at Xhaka leverede sin første assist i sæsonen, da han i december fandt et veltimet løb fra Gabriel Martinelli med en lige så veltimet og hurtigeksekveret aflevering.
Opgradering kræves
Ret skal være ret. Xhaka er en klassefodboldspiller, men der findes endnu dygtigere fodboldspillere på hans position. Spillere, der er endnu dygtigere til at lave progressive afleveringer, spillere, der er hurtigere i tanke end Xhaka og spillere, der er endnu mere dynamiske end Xhaka. For at tage fat i det sidste punkt, så er schweizerens til tider manglende mobilitet et problem for Arsenals kvalitet på den sidste tredjedel af banen, og når Arsenal går over fra forsvar til angreb.
Selvom Xhaka og Arteta i fællesskab har været kloge til at mini, ender Xhaka dog stadig at blive en for inaktiv del af Arsenals opbyggende spil, særligt når Arsenal er begyndt at få spillere ind i forsvaret, som er gode med bolden ved sine fødder, og som har evnerne til at selv at spille bolden videre til midtbanen. Som det ses i nedestående situation fra West Ham-kampen i december er Xhaka på linje med forsvaret, selvom Takehiro Tomiyasu også er nede til at sætte spillet op. I situationer som denne kræver det flere spillere, der trives i mellemrummene, hvor Xhaka er fornuftig, men ikke eminent. Xhaka ender i stedet med at trække luften ud af Arsenals angreb i det hans styring ender med at overkontrollere Arsenals opspil, hvilket gør holdet ufarlige.
En anden ting er naturligvis de mange personlige fejl. Xhaka er ikke bange for at spille med høj risiko, hvilket til tider har kostet dyrt for Arsenal. Xhaka er således den spiller i Premier League, der siden 2016 har stået bag flest personlige fejl, som har endt med at koste mål (8). De mange fejl er resultatet af, at Xhaka ofte kan komme til at ende i en del dårlige situationer, da han grundet sin manglende mobilitet og teknik ikke altid håndterer situationer med pres på bedste vis. Derfor har Arteta også i denne netop givet Xhaka en mere fremskudt og fri rolle, som fritager schweizeren fra at komme i for mange pressede situationer, for i stedet at lade ham komme i flere situationer, hvor han har mere tid på bolden. Denne tendens er sket løbende under Arteta og allerede i sidste sæson gik Xhaka fra at levere 8.2 afleveringer pr.90 minutter, mens hans i perioden 2017-2020 i gennemsnit leverede 13 afleveringer pr. 90 minutter, han spillede. De samme tendenser gælder for berøringer og distancer med bolden. Xhaka er generelt blevet i scenesat, så han er mere effektiv, når han har bolden, ligesom han kommer i færre situationer, hvor han kan provokeres til at tage dårlige beslutninger.
Situationer, der har lagt op til Xhakas dårlige beslutninger har dog ikke altid været selvforskyldte. Arsenal har som bekendt indtil denne sæson ikke har haft en målmand, der har været effektiv med fødderne. Det har de fået nu med Aaron Ramsdale. Ligeledes har hans medspillere ude i marken heller ikke altid fået Xhaka til at se god ud med sløje afleveringer og manglende spilbarhed. Et eksempel på en sådan ikke selvforskyldt situation, der gjorde, at Xhaka endte ud med at tage en dårlig beslutning var eksempelvis det første semifinaleopgør i Carabao Cup´en mod Liverpool, hvor Xhaka skulle rydde op, efter at Gabriel var fanget oppe på midten af banen. Xhaka endte altså med at ryge ud på bekostning af en ubalance i Arsenal-forsvaret, som særligt Gabriel var skyld i.
På trods af at Xhaka ikke altid er skyld i sine dumheder, render der spillere rundt på de europæiske græsplæner, som er mere mobile og teknisk dygtige til modtage bolden under højt pres. AS Romas Lorenzo Pellegrini, West Hams Declan Rice, Wolves Ruben Neves, Newcastles Bruno Guimaeres og AS Monacos Aurelien Thouchameni er alle nogen af de bedste til netop til dette. Spørgsmålet er dog, hvorvidt Arsenal kan tiltrække spillere af sådan en kaliber.
Det vil for nogen spilleres vedkommende ikke alene være en beslutning om penge, der skifter hænder, men også om europæiske fodboldhymner igen kan få lov til at blive spillet på Emirates Stadium. Sikkert er det, at Arsenal inden for de næste seks til otte måneder kommer til at hente en ny midtbanespiller, som nok vil markere Xhakas retræte i Arsenals. Hvor hurtig afskedigelsen af Xhaka afhænger dog netop af Arsenals europæiske eventyr eller mangel på samme den kommende sæson. For lige nu er Arsenal et klart bedre hold med Granit Xhaka på holdkortet, hvilket Arsenal-fans bør anerkende og beundre. Xhaka er en dygtig fodboldspiller unde de rette taktiske forudsætninger, som Arteta har været med til at skabe.
