TOMIYASU: TROEDE JEG SKULLE TIL TOTTENHAM

I et nyligt interview afslører Arsenals højreback Takehiro Tomiyasu, at han var tæt på at skrive under med Arsenals ærkerivaler Tottenham.

“Super Tom, Super Tomiyasu”

Arsenal-fansene har for længst kastet deres kærlighed over japanske Takehiro Tomiyasu og skrevet ham en hyldestsang, der allerede kører for fuld udblæsning over alle de engelske stadioner. Det kunne dog let have set anderledes ud for både japaneren og fansene.

Den 23-årige højreback var nemlig tæt på at skrive under med Arsenal-rivalen Tottenham. Det afslører japaneren selv i et interview med japanske DAZN.

“Jeg troede, at jeg kunne skifte til Arsenal. Jeg troede, at jeg skulle til Tottenham.”

Sådan gik det som bekendt ikke, og Tomiyasu påpeger, at han selv havde en finger med i spillet.

“På transfervinduets sidste dag afviste jeg dem. Arsenal bad mig om at skifte til dem, hvilket jeg gjorde med det samme.”

Japaneren fortæller videre i interviewet, at der helt ind til d. 30 august ikke havde været nogen kontakt med Arsenal. Da Arsenal meldte sig på banen, vidste japaneren dog godt, hvor han skulle tage hen i Nordlondon.

Tomiyasu har indtil videre spillet syv Premier League-kampe for The Gunners, hvor af han har fundet fuld spilletid i seks af dem.

 class=
En glad Tomiyasu i Arsenal-farver. Foto: Arsenal.com

Indkøbskurv