Fra GunAction 2: Terry Neill, som døde i sommer, stod i spidsen for Arsenal som manager gennem syv år. Det var en tid med flere skuffelser end glæder for klubben og dens fans – men én triumf står frem som noget ganske særligt.
Af Jakob Hassing Pedersen
Terry Neill tjente Arsenal både som spiller og manager. Han fik syv år i manager-sædet på Highbury med en enkelt triumf som resultat. Men hvilken triumf!
Han stod i spidsen for holdet, som vandt FA Cup-finalen i 1979 på Wembley ved at besejre Manchester United 3-2. En uforglemmelig finale, hvor Arsenal førte 2-0 indtil de sidste minutter, da United formåede at få udlignet – hvorpå Alan Sunderland i de sidste sekunder gjorde det til 3-2 til The Gunners efter et formidabelt kontraangreb. Et mål, der tåler gensyn efter gensyn.
Og Neill førte også Arsenal frem til en 3. plads i den daværende bedste række – 1. division – i sæsonen 1980/81, hvad der var klubbens bedste placering siden The Double-triumfen ti år tidligere.
Men derudover var det desværre mest en række skuffelser, som prægede Terry Neills tid som manager i årene 1976-83. I 1978 tabte Arsenal til Ipswich i FA Cup-finalen, og det blev også til nederlag i finalen to år senere – denne gang til West Ham. Fem dage efter skuffelsen mod The Hammers fulgte endnu én, da Arsenal på Heysel i Bruxelles også tabte finalen i Europa Cup-turneringen for pokalvindere til Valencia efter straffesparkskonkurrence. Det var lige ved og næsten, men to tabte finaler gjorde ikke 1980 til et stort år for klubben.
Nordireren Terry Neill spillede 241 kampe som midterforsvarer for Arsenal i perioden 1960-70. Allerede som 20-årig blev han anfører for klubben, udnævnt af Billy Wright, der blev manager i 1962. Neill sluttede sin aktive karriere med tre sæsoner i Hull, hvorefter han blev udnævnt til manager i Tottenham i 1973. I en periode i begyndelsen af 70’erne var han sideløbende landstræner for Nordirland – de første par år med status som spillende landstræner.
Fra Tottenham til Arsenal
I 1976 foretog han sit bemærkelsesværdige og ret kontroversielle skifte fra Tottenham til Arsenal, da han afløste Bertie Mee, som havde ført The Gunners til såvel mesterskabet som pokalsejren i 1970/71. Med sig fra Tottenham tog Neill målmanden Pat Jennings, som blev en populær skikkelse blandt Arsenals tilhængere, og hans første store signing var forwarden Malcolm Macdonald, der gennem en række sæsoner i Newcastle havde fået status som regulær målsluger. ’Supermac’ kvitterede med 29 mål i sin første sæson på Highbury og lavede også 25 mål i den næste, men desværre blev han så plaget af skader, at han måtte indstille sin karriere allerede som 29-årig.
Og Neill var i det hele taget uheldig med at se nogle af sine bedste spillere enten afslutte karrieren tidligt, underpræstere eller forlade klubben inden de kulminerede. Lee Chapman, som i 1982 blev købt til at score mål, lavede blot fire i løbet af sæsonen 1982/83. Og det skotske fænomen Charlie Nicholas fra Celtic, som Terry Neill fik til London i 1983, havde heller ikke en heldig første tid i klubben, hvilket siges var medvirkende til, at Neill blev fyret i december 1983. Han havde ellers om sommeren fået forlænget sin kontrakt med tre år, hvad der vidnede om klubbens vilje til at satse på ham. Blandt de bemærkelsesværdige dårlige resultater i den periode var eksempelvis et nederlag i Liga Cup-turneringen – til Walsall.
Store navne forsvandt
Nogle af de største navne, Neill rådede over, da hans hold var bedst, var forsvarerne David O’Leary, Pat Rice og Sammy Nelson, midtbanespillerne Graham Rix og Liam Brady samt forwarden Frank Stapleton. Men han måtte se Brady – ét af de absolut største talenter, klubben nogensinde havde haft – forsvinde til Juventus og Stapleton til Manchester United, og Neill lykkedes ikke med at finde deres afløsere på samme høje niveau.
William John Terence Neill, som blev født den 8. maj 1942, spillede 59 kampe for Nordirland fra 1961 til 73. Da han blev fyret i Arsenal, tog hans assistent Don Howe over. Det var Neill, som bragte Howe tilbage på Highbury som sin nummer 2. De kendte hinanden tilbage fra tiden i 1960’erne, da de sammen spillede for Arsenal. Howe – respekteret for sin loyalitet og fodboldfaglighed og som i øvrigt også var assistent for skiftende engelske landstrænere – blev en overgangsfigur indtil George Graham tog over som manager i 1986. Graham førte klubben til bl.a. to engelske mesterskaber og opnåede dermed de triumfer, som Neill aldrig fik. Terry Neill huskes næppe som en stor manager for Arsenal – dertil var resultaterne gennemgående for dårlige. Men han arbejdede utrætteligt for klubben, og han forblev loyal, bl.a. i forbindelse med medieaktiviteter for Arsenal. Han indstillede sin karriere efter