Det er nu lidt over to år siden Mikel Arteta blev ansat i Arsenal. ‘Projekt Arteta’ har budt på smertefulde nederlag, skuffelser og kontroverser, men samtidig givet håb for fremtiden. At få Arsenal tilbage til fortidens styrke er en svær øvelse, og hvornår skal vi regne med at projektet resulterer i Champions League-deltagelse, titler og en klub tilbage i topform?
“Ting tager tid.” Piet Hein citatet, som pryder porcelæn i mange danske hjem, er måske ikke så velkendt hos de yngre Arsenal-fans, men ikke desto mindre, så beskriver det meget godt den øvelse og genopbygning, Arsenal er i gang med. Der kan efterhånden ikke herske nogen tvivl om, at Kroenke og den øvrige ledelse har givet nøglerne til Arteta, som skal føre klubben tilbage til toppen. Det virker samtidig også til, at de er parat til at lade det tage den tid, det tager. Men der er selvfølgelig en udløbsdato for, hvor længe projektet kan blive ved med at være et projekt, og hvornår er det så?
”Det er en proces” er måske trættende at høre som fan, og selvom det nærmest Glen Ridderholmske signaturcitat har været brugt utallige gange af trænere verden over, så gør det dét ikke mindre sandt. Man vil endda finde trænere, som vil påstå, at man hele tiden er i en proces, fordi spillet konstant er i udvikling samtidig med, at holdet flytter sig, spillere bliver solgt og købt, og nye spillemæssige relationer opstår og forgår.
Nyt hus
Arsenal er i den grad også i en proces og har været det, lige siden Arteta trådte ind ad døren. Kort fortalt har Arteta brugt de første år på at bryde det gamle Arsenal ned. Ny spillestil, nyt udtryk og vigtigst af alt; ny kultur i klubben. Det er selvfølgelig sat på spidsen, og Artetas første år kræver nok en artikel for sig, men de tiltrængte ændringer han kom med, er selvfølgelig heller ikke kommet uden konsekvenser. Bare spørg Shkodran Mustafi, Mesut Özil, Matteo Guendouzi og ikke mindst Pierre-Emerick Aubameyang.
Analogien om at man ikke kan bygge et nyt hus op på et gammelt og råddent fundament, var nok den dyre lektie Arsenal måtte lære i Artetas første tid. Man kan da også pege flere fejl ud i den tid (Læs: Wilian etc.), men siden januar-vinduet 2021 er der blevet bygget på.
Spillet er blevet bedre, der er blevet handlet fornuftigt ind og selv resultaterne er begyndt at ligne noget. Arsenal sluttede som det fjerde bedste hold i Premier League i kalenderåret 2021, bedre end vores nærmeste rivaler Manchester United og Tottenham og blot et enkelt point dårligere end Liverpool. Det var samtidig Arsenals bedste kalenderår ift. gennemsnitligt pointsnit i Premier League siden 2017. Velvidende om, at Premier League ikke bliver afgjort i kalenderåret, men tydeligere eksempel på fremgang finder man næppe.
Uventede nederlag, dårlige præstationer og generelle bump på vejen minder os ind i mellem om, at vi stadig er i denne proces. ‘Projekt Arteta’ er ved at slå skud efter roden blev rykket op og plantet på ny, og de seneste transfervinduer har bevidnet, at klubben virker til at have en langsigtet strategi for hvordan vi får skuddene til at blive til de så omtalte frugter der skal høstes.
Januar-vinduet: Katastrofalt eller sund fornuft?
Hvis man skulle være i tvivl om, at Arsenal har gang i langsigtet og forhåbentligt bæredygtigt projekt, så burde man i så fald ikke være det længere efter det netop overståede januar-vindue. Klubben havde en unik mulighed for at vise ambitioner her og nu, og endda gøre sig endnu mere konkurrencedygtig til den Champions League adgangsgivende fjerdeplads. Fjerde pladsen virker tilgængelig i denne sæson og selvom de fleste nok havde forventninger til, at klubben skulle tilbage i Europa, så var det nok de færreste der havde forventet, at vi kunne spille med om top fire, og i skrivende stund befinder Arsenal sig blot to point fra fjerde pladsen med tre kampe i hånden. Det bliver uden tvivl tæt, men muligheden er der helt bestemt.
Derfor var det også skuffende, at Arsenal ikke formåede at hente forstærkninger ind, som i realiteten kan være forskellen på top fire eller ej. Som fan har man en enhver ret til at være skuffet.
Og det var nu ikke, fordi Arsenal ikke viste ambitioner. Ret hurtigt stod det klart, at man ville forsøge at hente Fiorentina-stjernen Dusan Vlahovic, men på trods af Arsenals villighed og prioritering af angriberen, så havde serberen allerede kastet sin kærlighed på Juventus. Midtbanespilleren Arthur var en anden Juventus-spiller der var seriøse rygter omkring. Arsenal ønskede en lejeaftale, så man kunne dække det hul, man havde i bredden, efter at have ladet Ainsley Maitland Niles gå til Roma på en lejeaftale i transfervinduets første dage. Også denne handel blev ikke til noget, da Juventus ikke var villige til at lade spilleren gå på de vilkår, som Arsenal ønskede.
Generelt var det sparsomt med rygter. Svenskeren Alexander Isak blev nævnt af flere medier som værende den næste på Arsenals liste, men ifølge The Athletic fandt man spillerens frikøbsklausul et stykke over spillerens reelle værdi. Real Sociedad havde samtidig gjort det klart for Arsenal, at de ikke ønskede at lade spilleren gå for mindre i januar-vinduet.
Mens Arsenal ikke fik foretaget nogle indkøb (til her og nu), så udnyttede man modsat vinduet til at tynde ud i truppen. Ud røg Ainsley Maitland Niles, Calum Chambers, Sead Kolasinac og Pablo Marí. Alle spillere som ikke var blandt de 18 spillere i truppen med mest spilletid, og med nu kun 16 kampe tilbage i foråret var det svært at forestille sig hvordan de skulle blive det.
Pierre-Emerick Aubameyang var selvfølgelig den altoverskyggende afgang i dette vindue. Efter angriberens uoverensstemmelse med Arteta og fratagelse af anførerbindet virkede det desværre til at angriberen havde spillet sin sidste kamp for Arsenal.
Sund fornuft
Man kan meget vel stå tilbage med en følelse af, at vi har misset en god mulighed, for at bringe os selv i pole position til fjerde pladsen. Og at klubben ikke formåede at gøre startelleveren stærkere, er en skuffelse, men det er på ingen måde en katastrofe. Dertil er der en grad af sund fornuft over dette vindue, som Arsenal ikke ofte har haft.
At man eksempelvis holder sig til sin rekrutteringsplan og ikke går på kompromis ved at købe bare for at købe, er en styrke og ikke en svaghed. Hvis de spillere man ønsker, ikke har været tilgængelig i januar-vinduet, så gør klubben klogt i at holde pengepungen i lommen og vente til sommer. Arsenal har utallige af køb på listen over dårlige handler, som er foretaget i transfervinduets sidste dage gennem de sidste mange år. Transfers hvor man gik på kompromis, fordi man var tynd besat og ikke havde handlet i tide. Mustafi, Gabriel Paulista, Lucas Perez og Andre Santos blot for at nævne nogle få. Det var spillere, der ikke gjorde Arsenal bedre, de rykkede ikke klubben fremad og til sidst endte de bare med at være en sten i skoen. Det er transfers, hvor spillerens værdi aldrig igen vil kunne matche det, klubben købte dem for. De transfers har Arsenal lavet alt for mange af, og det at man holder sig fra at lave sådanne indkøb, selvom fristelsen må have været stor vidner om, at man holder tungen lige i munden.
De langsigtede konsekvenser ved dårlig rekruttering overstiger til enhver tid de kortsigtede gevinster. Arsenals store problem med at sælge, er eksempelvis et af dem. Jovist, der er mange grunde til at Arsenal ikke er gode nok til at sælge, men gentagende dyre og dårlige indkøb er en af hovedårsagerne. Uden jeg skal gå mere i dybden med dette emne, så skal man samtidig, med rette, være kritisk overfor Arsenals evne til at sælge spillere eller mangel på samme. Vi har en klar strategi til rekruttering, men har vi en til at sælge?
Næste skridt
Om alting er, så har Arsenal nu givet sig selv nogle gode forudsætninger forud for sommerens transfervindue. Truppen er måske smal og tynd indtil da, men muligheden for at tynde ud i det yderste af truppen opstod i januar, og så er det med at slå til, så man ikke skal tænke på det igen til sommer. Dertil har klubben nu en sund lønningsliste, hvor den bedst betalte ikke længere sprænger rammerne ned til den næstbedst betalte.
Arsenal står til sommer overfor det måske vigtigste transfervindue i nyere tid. Det næste skridt skal tages, og det kommer høj grad med mere individuel kvalitet. En let købt sammenligning kan drages til Jurgen Klopps og Liverpools projekt, forstået på den måde, at Arsenal nu skal foretage deres Van Dijk og Mohammed Salah-indkøb. De indkøb Arsenal kommer til at foretage til sommer, skal gerne skal have samme effekt som netop de to havde for Liverpool. Inden denne sæson ville mange Arsenal-fans nok mene, at målet var at komme tilbage i Europa samt have en positiv spillemæssig udvikling. I skrivende stund virker det mere end sandsynligt, at de bliver opnået. Arsenal skal måske endda betragtes som favoritter til fjerdepladsen, og skulle det lykkes ville det bestemt være ”ahead of schedule”, og ville dertil gøre klubbens position forud sommerens transfervindue endnu stærkere.
Champions League-deltagelse er selvfølgelig ufattelig vigtig og skulle det ikke lykkedes i denne sæson, så skal det gerne i næste. Champions League skal og må være Arsenals næste skridt indenfor en overskuelig fremtid. Skal Arsenal tilbage og have muligheden for at stå på rampen til at udfordre de bedste og være med til at spille om titler, så er deltagelse i Champions League en klar forudsætning. Derfor er der også en naturlig udløbsdato, for hvornår Artetas Arsenal skal gå fra at være et projekt til et færdigt og konkurrencedygtigt mandskab. Arsenal har et af de yngste og mest lovende hold klubben længe har haft. Spillere som Bukayo Saka, Gabriel Martinelli, Martin Ødegaard osv. er spillere som har potentialet til at kræve at spille med i Champions League hvert år. Derfor er det vigtigt, at Arsenal kan indfri det for dem, for hvis ikke Arsenal kan det, så vil andre klubber stå i kø for at indfri det.
Den kommende sommer er derfor ikke bare vigtig i forhold til spillerindkøb. Det er ligeledes vigtigt at få forlænget med spillere som Saka og Martinelli, som begge har udløb i 2024. Og som skrevet, så er det altså spillere, hvor potentialet er tårnhøjt. Det er spillere, der inden for få år, kan kræve Champions League hver sæson. Derudover er der udlejede William Saliba, der har imponeret stort i Marseille, som ligeledes har udløb i 2024. Han er endnu et navn, som klubben bør gøre klogt i at forsøge at forlænge med allerede denne sommer. At få disse spillere til at forlænge samt forstærke startelleveren til sommer, er på mange måder den optimale opskrift for Arsenal til at tage det næste skridt.
At bygge et projekt op fra bunden er som nævnt ikke nogen nem øvelse. Arsenal har endda givet nøglerne til to på papiret uerfarne herre i Arteta og Edu og betroet dem til at gøre det. Det har ikke været fejlfrit, men siden den sportslige ledelse faldt på plads efter Raul Sanllehis afskedigelse, er projektet begyndt at tage mere og mere form. Der er blevet ryddet op og handlet klogt. Arsenal har holdt snuden lige i sporet og har nu givet sig selv optimale forudsætninger for at tage næste skridt til sommer. Hvor vi slutter i denne sæsons Premier League afgør, hvor stort skridtet bliver.