The Gunners skød med løst krudt i de indledende Premier League-kampe, men har siden hen besejret henholdsvis West Ham, Cardiff og Newcastle og noget tyder derfor på, at de er tilbage på rette spor inden dagens møde mod de undertippede ukrainere fra F.C Vorskla.
Mesut Özil scorede sidste weekend, men kommer han på scoringstavlen igen i dag?
I øjeblikket indtager Vorskla en femteplads i den ukrainske liga med ni point op til førerholdet fra Shaktar Donetsk efter otte kampe. De har sikret sig deltagelse til dette års Europa League via en tredjeplads sidste sæson i den ukrainske liga.
Arsenal går ind til kampen med tre sejre på stribe og meget skal gå galt hvis ikke den stime udbygges i aften. Der er med andre ord flere klasser til forskel på de to hold, og alt tyder da også på at ukrainerne får ørene i maskinen i aften på Emirates Stadium. Arsenal har blot tabt én ud af deres seneste 10 hjemmekampe og Vorskla har kun vundet 2 ud af deres seneste 10 udekampe.
Det bliver interessant at se, hvordan Unai Emery stiller op til aftenens kamp. Under sidste års gruppespil valgte den daværende manager, Arsene Wenger, en enormt reservespækket startopstilling. Det bliver derfor spændende, om den nytilkomne spanier også har tænkt sig at spare de helt store profiler, eller om han vil bruge kampen til at få sparket mål ind i støvlerne på Pierre-Emerick Aubameyang som kun har scoret et enkelt mål i denne sæson. Senere i optakten giver vi vores bud på hvordan aftenens startopstilling bliver.
Skader:
Arsenal: Carl Jenkinson (ankelskade), Sead Kolasinac (knæskade), Laurent Koscielny (lægmuskelskade), Ainsley-Maitland Niles (Lægmuskelskade)
FC Vorskla: Yuri Kolomoets (ukendt skade), Denys Vasin (knæskade)
Forventet startopstilling:
Leno
Lichtsteiner – Mustafi – Sokratis – Monreal
Elneny – Torreira
Özil
Welbeck – Lacazette – Aubameyang
Seneste kampe:
Arsenal:
V-V-V-T-T
15/09 Newcastle 1-2 Arsenal
02/09 Cardiff 2-3 Arsenal
25/08 Arsenal 3-1 West Ham
18/08 Chelsea 3-2 Arsenal
12/08 Arsenal 0-2 Manchester City
FC Vorskla:
V-V-T-V-T
15/09 Karpaty 0-1 Vorskla
31/08 Vorskla 2-1 Ch. Odessa
25/08 Oleksandriya 2-0 Vorskla
19/08 Vorskla 2-1 Mariupol
11/08 Shaktar Donetsk 4-1 Vorskla
Kampdetaljer:
Kampstart: 21:00
Kanal: Eurosport 2
Dommer: Bart Vertenten (Belgien)
Ciffertips:
Vi tror naturligvis på en stensikker Arsenal-sejr. Vi vinder 5-0.
GOD KAMP! 🙂