LANDSHOLDSPAUSE – HVEM ER UDTAGET?

Arsenal er draget på træningslejr i Dubai for at finpudse det taktiske, styrke fællesskabet og få lidt tiltrængt kulør. Det er dog ikke alle spillere, som er taget med til Dubai, da landsholdstjenesten kalder. Ni spillere er udtaget til deres respektive landshold. Her får du overblikket over hvem, der spiller og hvornår.

Arsenal-topscoreren, Pierre-Emerick Aubeyang er hjemme i Gabon for at spille kvalifikationskamp til Africa Cup of Nations. De møder, Burundi, på udebane lørdag d. 23. marts kl. 14.00.

I selvsamme kvalifikation har Alex Iwobi været i aktion for sin nation, Nigeria, som slog Seychellerne med 3-1 på hjemmebane. På tirsdag d. 26. marts møder Nigeria, Egypten, i en venskabskamp, hvor er er mulighed for en Arsenal-duel. Mohammed Elneny er med det egyptiske landshold, som udover venskabskampen mod Nigeria, møder Niger lørdag d. 23. marts.

Arsenal er også repræsenteret i EM-kvalifikationen. Aaron Ramsey er med Wales i deres kvalifikationskamp imod Slovakiet på søndag d. 24. marts. Kampen kan ses på Eurosport 2 kl. 15.00.

Det danske landshold kan se frem til et møde med Granit Xhaka og Stephan Lichtsteiner, når de krydser klinger tirsdag d. 26. marts kl. 20.45. Kampen vises på Kanal 5. Udover opgøret med Danmark, så møder Schweiz, Georgien, lørdag d. 23. marts.

Det er ikke kun A-landsholdet, som kan komme til at stå overfor en Arsenal-spiller. Matteo Guendouzi er nemlig udtaget til Frankrigs U21-landshold, og de møder Danmark søndag d. 24. marts. Kampen kan ses på Canal 9 kl. 21.00

De to sidste Arsenal-spillere, som kan komme i aktion i landsholdspausen, er Henrikh Mkhitaryan og Sokratis. Den førstnævnte er med det armenske landshold i deres kvalifikationskampe mod Bosnien & Herzegovina og Finland, som de møder henholdsvis d. 23. marts og 26. marts. Arsenals græske kriger skal forsøge at hjælpe sit land med vigtige points i kvalifikationskampene mod Lichtenstein og Bosnien & Herzegovina. Kampene spilles d. 23. marts og 26. marts.

Arsenals næste Premier League-kamp er d. 1 april, hvor Newcastle gæster Emirates Stadium.

Indkøbskurv