Modstanden var en helt anden onsdag aften, end det Arsenal stod overfor i weekenden, hvor The Gunners fik spillet et flot point med hjem fra Manchester. Det var dog ikke ensbetydende med, at præstationen mod Luton blev flottere af den grund, selvom Arsenal fik alle tre point.
Af Nikolaj Mørup
Der skal grindes resultater, når man befinder sig i en mesterskabskamp. Hvordan de tre point kommer i land er bedøvende ligegyldigt. Og det var også i højere grad de tre point, som Arsenal skal hæfte sig ved efter 2-0-sejren over Luton, end det var præstationen.
For kønt var det ikke.
Luton har – overraskende nok – været et af de hold, som har givet Arsenal problemer tidligere i sæsonen, hvor sejren på 4-3 i det omvendte opgør først kom i land i det sidste sekund ved et Declan Rice hovedstød. Og selvom det resultat har vist, at Luton kunne byde Arsenal til dans – om end det var på Lutons hjemmebane, hvor mange har problemer – så hindrede det ikke Mikel Arteta i at lade nogle af de faste startere se med fra bænken til en start.
For med et tæt kampprogram, en udekamp mod Brighton i den kommende weekend og en Champions League-kvartfinale mod Bayern München i næste uge, så var kampen mod Luton en af de få muligheder, hvor man med rette kunne spare lidt på kræfterne hos nogle af nøglespillerne.
Både Oleksander Zinchenko, Thomas Partey, Emile Smith-Rowe og Reiss Nelson fik en sjælden plads i startopstillingen. En chance de greb meget forskelligt.
Det vender vi tilbage til.
Arsenal lagde ellers godt fra land i første halvleg, hvor de dominerede uden at være decideret prangende. Men jeg sad trods alt med følelsen af, at det var et spørgsmål om tid før føringsmålet ville komme. For Arsenal var – i første halvleg – gode til at bryde Luton højt oppe i banen og derefter sætte et angreb op.
Det skete også ved 1-0-målet, hvor Emile Smith-Rowe fik fisket bolden fra en Luton-forsvarer, og så gik det ellers stærkt. Kai Havertz modtog bolden efterfølgende, hvorefter han fandt Martin Ødegaard, der resolut sendte bolden ind bag Thomas Kaminski i Luton-målet.
20 minutter efter kunne Arsenal så sætte kniven ind igen, da Smith-Rowe modtog en bold i dybden og sendte et indlæg ind, som Reiss Nelson skulle have scoret på i første omgang. Heldigvis for ham hjalp Lutons Daiki Hashioka til og noterede sig for et selvmål.
Dermed var alt fryd og gammen, da første halvleg sluttede med en 2-0-føring, og det lignede cruise control herfra. Men anden halvleg var en omgang makværk fra The Gunners.
Sjuskede afleveringer, for lidt tempo i spillet og på ingen måder chanceskabende. Havde Luton bare været en anelse bedre, så kunne det have set særdeles anderledes ud efter 90 minutter. For de fik tid, plads og muligheder, som de – heldigvis for Arsenal – ikke var dygtige nok til at få udnyttet.
Ret skal dog være ret. Luton kreerede ikke oplagte målchancer, men præstationen i anden halvleg var undervældende.
Arsenal vandt 2-0, men mod bedre hold skal præstationen være bedre. Hvor det gik galt, kigger jeg nærmere på i karaktergivningen, hvor der er nogle stykker, som skuffer.
Karakterer
David Raya: 7
Holdet hjalp ham ikke særlig godt med at holde Luton væk fra Arsenal-målet. Men han blev aldrig rigtig testet, fordi han har en brølstærk duo foran ham. Var sikker i sin indgriben i luften, hvor Luton generelt er farlige.
Ben White: 7
Han starter fornemt ud i første halvleg, hvor det virker til, at Luton-holdet hurtigt indser, at det er i den modsatte side hos Zinchenko, at det skal lægge deres energi. Han viste sågar prøver på glimrende teknik i slutningen af første halvleg, hvor han med sin engelske samba fik snøret to Luton-spillere og satte et fint angreb i gang. Faldt lidt i niveau i anden halvleg, hvor Luton i et par situationer fik spillet den ned bag ham.
William Saliba: 10
Forsvarsduoen i William Saliba og Gabriel må være en anelse irriteret over antallet af fejl, der blev begået af resten af holdet, som gang på gang satte makkerparret på overarbejde. Jeg giver ham 10, selvom Gabriel nok var en anelse bedre.
Gabriel: 10
Han var en anelse mere i fokus end Saliba, og derfor er 10-tallet også lidt større hos Gabriel end hos franskmanden. Men udover de føromtalte fejl længere fremme i banen, så skyldes spotlightet på ham vel også sidemakkeren til venstre for ham, Oleksander Zinchenko. For der var noget at rydde op efter. Jeg elsker ham mere og mere for hver kamp, der går. Han er fænomenal. Man of The Match kunne også være blevet ham.
Oleksandr Zinchenko: 02
Måske er det hårdt, men jeg synes virkelig ikke, Zinchenko var særlig god. Han satte ikke mange fødder rigtigt. Der var for mange boldtab og sjusk i markeringsspillet. Det var tydeligt, at Luton havde fokus rettet mod ham. Jeg sidder – desværre – med en urolig fornemmelse hver gang, han har bolden efterhånden. Jeg synes, han er røget bagerst i køen, hvad angår venstreback-positionen. Det er en skam, for vi har set, hvor god han kan være.
Thomas Partey: 4
Han er svær at blive klog på den gode ghaneser. Han blev aldrig rigtig toneangivende mod Luton. Forsøger sig med et par lange bolde op mod Havertz, men ellers er det ikke meget, vi får at se i forhold til niveau, han tidligere har vist. Han fik chancen i dag, men han griber den ikke rigtig efter min mening.
Martin Ødegaard: 7
Det blev lidt en pose blandede bolsjer. De fleste af bolsjerne var trods alt gode, og han fik også scoret føringsmålet, som var utrolig vigtigt. Sammen med holdet falder han i niveau i anden halvleg, hvor han sammen med kammeraterne på midtbanen ikke rigtig får sat spillet efter hensigten på noget tidspunkt.
Emile Smith Rowe: 7
Jeg tror, jeg taler på mange Arsenal-fans vegne, når jeg siger, at det altid er dejligt at se Emile Smith-Rowe på banen. Og han gjorde det faktisk også rigtig godt i dag. Han erobrede bolden, der endte med at give 1-0-føringen, og så lagde han også op til 2-0-målet. Jeg sad længe og tænkte på at give ham 10, men jeg synes, han bliver for anonym i anden halvleg. Men han var den bedste af de nye, der var med i startopstillingen.
Reiss Nelson: 4
Det er svært at konkurrere med Bukayo Saka om højre kanten. Især når Saka har nogle kvaliteter, som han – tør jeg godt sige – aldrig får. Han kæmper virkelig, når han træder på banen, men højre kanten blev aldrig et våben mod Luton. Jeg er lidt blandet omkring 2-0-scoringen. For jeg synes, at han skal ramme bolden og dermed også score målet selv, men det kan også være, at han bliver for presset i situationen.
Kai Havertz: 7
Han var god til at trække ned og hjælpe med at sætte angrebene op i første halvleg, og han fik også en fin assist til 1-0-målet. Han arbejder flot med mange af de lange og dybe bolde, som bliver sendt i retningen mod ham. Han bliver taget ud, fordi han – helt korrekt – filmer sig til et gult kort.
Leandro Trossard: 10 – MOTM
Måske et hot take. Måske ikke. Men jeg synes, Trossard – på trods af ikke at være involveret i nogle af målene – har fortjent at få Man of The Match-titlen. Bevares, han får en hockeyassist til 2-0 målet, men derudover var han bare fremragende. Det var fra hans side, at chancerne opstod, og han drev gæk med flere af Luton-forsvarsspillerne. Og så reddede han også flere gange kastanjerne ud af ilden, når Zinchenko havde problemer.
Udskiftere:
Eddie Nketiah: 4
Det bliver til et 4-tal, fordi han lige akkurat når inden for bedømmelse, men samtidig ikke får sat et nævneværdigt præg på kampen. Har en fin afslutning hen mod slutningen af kampen, som var en af de – hvis ikke den – største Arsenal-chance i anden halvleg.
Declan Rice: 4
En sjælden standard karakter til Declan Rice. Det var rettidig omhu fra Mikel Artetas side at sætte ham ind, da Luton begyndte at være mere toneangivende i anden halvleg. Men på trods af sin tilstedeværelse på banen så blev det aldrig meget bedre for Arsenal i anden halvleg.
Gabriel Martinelli: N/A
Får de sidste 15 minutter på banen.
Takehiro Tomiyasu: N/A
Får de sidste 15 minutter på banen. Mindsker dog problemerne på venstrebacken i slutningen af kampen, efter han bytter med Zinchenko
Jorginho: N/A
Bliver skiftet ind med fem minutter igen. Jeg tror, han starter mod Brighton i weekenden.