Sæsondefinerende? Tja, det var vel ikke langt fra.
Af Otto Korse
Søndagens opgør mod Liverpool kunne både sparke mesterskabskampen op på vidt gab eller cementere et solidt hul på otte point op til førstepladsen. Der var derfor alt at spille for, da Jürgen Klopp gæstede Emirates Stadium for sidste gang som Liverpool-træner.
Et energisk Arsenal-mandskab sparkede opgøret i gang, og det stressede Liverpools defensiv fra første fløjt af. I særdeleshed lignede Gabriel Martinelli sit gamle jeg, og det fik Ibrahima Konaté at mærke. Den ellers velspillende og bomstærke franskmand blev i særdeleshed sat, da den unge brasilianer blev sendt i dybden efter blot 11 minutters spil, men Bukayo Saka kunne lige akkurat ikke ramme målet på indlægget.
Det var dog den start, de fleste Arsenal-fans havde håbet på, og ikke lang tid efter kom den forløsende scoring. Og sikke et mål af slagsen.
Oleksandr Zinchenko kunne finde en helt fri Martin Ødegaard på midten af banen, og han kunne på sin førsteberøring sende en umarkeret Kai Havertz i dybden – tyskeren sparkede på Alisson, men returen faldt til Saka, som sparkede bolden i kassen. 1-0, og helt, helt fortjent.
Herfra var det nærmest deja-vu. Arsenal kom foran, hvorefter man pakker sig lidt mere – det er defensivt smart, men efterlader også initiativet til modstanderholdet. Og det er i dette tilfælde ikke et modstanderhold, man har alt for meget lyst til at skulle have bolden.
Farlige blev Liverpool dog aldrig i første halvleg, men når ikke modstanderen kan være det, så kan vi selv.
For kort før pausen lagde Ryan Gravenberch en bold i dybden til Luis Diaz, men William Saliba havde som vanligt styr på den – eller det var indtil en stor fejlkommunikation med David Raya gjorde, at Diaz lige akkurat kunne komme rundt om franskmanden og prikke bolden ind på Gabriel Magalhaes’ hånd. 1-1.
Ingen skud på mål fra Liverpools side af, og alligevel gik de to hold til pause med 1-1 på måltavlen.
Liverpool blev farligere – i begge ender
Udeholdet Liverpool kom bedre med fra start i anden halvleg. De fik sågar et reelt skud på mål, men stillingen forblev langt hen ad vejen 1-1.
Det var dog indtil det 67. minut, hvor Gabriel Magalhaes smed en lang bold efter Martinelli, som med et lille skulderskub sendte Virgil van Dijk og Alisson på kollisionskurs. Det skabte et tomt mål og en stor chance til Martinelli, som takkede for muligheden og scorede vel nok karrierens letteste mål.
Arsenal var tilbage i front, og initiativet blev igen Liverpools, og trods sporadiske chancer var det ikke meget, Klopps mandskab truede Rayas mål med – meget lig Manchester City-kampen tilbage i oktober.
Om man elsker ham eller hader ham, eller om man elsker at hade ham, eller om man hader at man elsker ham – så fik Kai Havertz med en smart vending trukket Konatés andet gule kort, kort før tid, og så måtte Liverpool spille den resterende del af kampen i undertal. Det blev på mange måder symbolet for den arbejdsindsats, Havertz lagde for dagen.
Syv minutters tillægstid havde Anthony Taylor og co. fundet frem, og i det andet tillægsminut fortsatte den indskiftede Leandro Trossard sin gode Liverpool-stime. Med en perfekt vending sendte han Harvey Elliot tilbage til Merseyside, og så gik belgieren ellers direkte mod mål.
Fra en spids vinkel lignede det, at chancen var umulig, men en minimal berøring fra Van Dijk snød Alisson i målet, og bolden gik gennem benene på den brasilianske keeper. Emirates Stadium gik amok, Arteta jublede som havde han scoret selv og de tre point blev vores. En fantastisk kamp, som trods forsvarskiks og usikre øjeblikke blev vundet fortjent.
Og møder man en Liverpool-fan på arbejdet, universitetet, skolen eller noget helt fjerde, og vedkommende siger, at Arsenal vandt på to Alisson-fejl, så bed dem om at forholde sil til vores (og deres) respektive xG. Hele 3.76 står Arsenal for, mens Liverpool blot kom frem til 0.41. Sådan!
Det var vores sejr, og det var helt fra første fløjt.
Inden vi kommer til karaktererne, så skal der lyde en stor ros til Martin Ødegaard, som efter slutfløjt tog billeder af klubfotografen Stuart MacFarlane med et dansende Emirates Stadium i baggrunden. En flot, flot gestus, man ikke skal snyde sig selv for – og som indkapsler alt det, Arsenal står for som klub, for det er meget, meget mere end det!
Karakterer:
David Raya: 7
Vores keeper stod for den spanske del af det spansk-franske forsvarskoks, der bragte Liverpool på tavlen. Det vidner om en fortsat (skønt lille) mangel på forståelse og kommunikation bagtil. Ikke desto mindre var han igen fremragende i luften og på de hurtige igangsætninger.
Benjamin White: 7
Fik en gul billet for tidsudtræk allerede i første halvleg – vel egentligt fair nok, hvis jeg tager mine Arsenal-briller af. Han var, som altid, bundsolid i sine indgreb, og den forlængede Premier League-pause har kun gjort, at han er tilbage på sit vanlige niveau.
William Saliba: 7
Han er bundsolid i alt, hvad han foretager sig. På nær lige i det 47. minut, da han og Raya gik fuldstændigt galt af hinanden. Det koster, både i kampen og på karakterskalaen, for ellers havde han nok fået et 10-tal.
Gabriel Magalhaes: 10
Bedste mand i det defensive i dag, også selvom det er ham, som i sidste ende tjatter bolden i eget net. Han er stærk i duellerne, og han uhyre sikker i alt, hvad han foretager sig. Det meste af roserne i det centrale forsvar har det med at falde til Saliba, men nok skal være nok!
Oleksandr Zinchenko: 7
45 minutter er ikke ret meget at vurdere ud fra, men ingen defensive fejl gjorde, at ham og Ben White ikke behøver at dele husstand i den kommende uge – eller hvad i al verden, det var, Arteta fablede om. Han finder dog Ødegaard i opspillet til 1-0-målet, og det skal han have ros for.
Declan Rice: 10
Det kan være svært at skulle give karakterer til Declan Rice uge efter uge, for han bliver simpelthen bare ved med at imponere. Jeg er løbet tør for ord – tillykke med det.
Martin Ødegaard: 10
Vores norske kaptajn sniger sig lige akkurat op på et 10-tal. For modsat sidste sæson, hvor han i store dele var omdrejningspunktet i alt, så er han i denne sæson i højere grad trukket i arbejdstøjet. Han løber, dirigerer og dikterer fortsat, og det skal ikke gå uset hen.
Jorginho: 12
Jeg har altid mine bange anelser, når jeg ser Jorginho i startopstillingen. Og gang på gang bliver jeg gjort til skamme, for det er sjældent, han sætter en fod forkert. I dag er han ikke mindre end fremragende. Han bidrager i særdeleshed med en række af formidable, fremadrettede afleveringer, der ad flere omgange splitter Liverpools organisation fuldstændig fra hinanden.
Bukayo Saka: 7
Han er ikke heeelt der, hvor han var i sidste sæson, men mål i gentagne kampe gør aldrig noget dårligt for nogen. Han har stadig et lille stykke vej op til sidste sæsons niveau, men han gør det fortsat fremragende. Et 7-tal på Sakas skala er vel omtrent et 10-tal for de fleste andre.
Gabriel Martinelli: 10
Sådan! Det var den Martinelli, man har hungret efter at se. Han var langt mere direkte og farlig i sit spil, og det voldte Konaté og co. store problemer. Han er uheldig med ikke at få en assist på sit indlæg i første halvleg, men han er så også temmelig heldig ved at få bolden til 2-1-målet.
Kai Havertz: 7
Vores tyske altmuligmand får et 7-tal. Og uden at vide noget som helst, så tror jeg, at nogen ser den kamp og tænker, at han var vores bedste mand, mens andre tænker, at han var til dumpekarakter.
Han er en spøjs fætter, men han arbejder røven ud af bukserne, og om man vil det eller ej, så skaber han problemer for Liverpools defensiv – blandt andet ved at trække begge Konatés gule kort.
Indskiftere:
Jakub Kiwior: 7
Kom ind for det, der må formodes at være en skadet Zinchenko, og gjorde det vel egentligt fint. Kom kluntet ind i en tackling på Diogo Jota, der kostede en gul billet, men ellers fin indsats af vores polske forsvarsklippe.
Leandro Trossard: 10
Han sniger sig sgu lige akkurat på et 10-tal for den manøvre, han laver til sidst. Han er solid på bolden, og et smart es at have i ærmet, når man skal se kampen ud.
Reiss Nelsson: N/A
MOTM: Jorginho
Det kan være svært at forstå, at Chelsea solgte os Jorginho for 12 millioner pund og købte en ny midtbane til en samlet værdi af omtrent 260 millioner pund – de ligger nummer 11 og vi er med i mesterskabskampen. Ikke desto mindre er det tilfældet, og i nogle tilfælde må man bare tage hatten af for både Jorginho, men også Arteta, som valgte at hente ham i stedet for at bruge 100 millioner pund på Moises Caicedo sidste vinter.
Udgangspunktet i dagens kamp mindede i høj grad om City-kampen fra oktober, og begge kampe endte mildest talt med det, der må anses som en velspillet kamp.
Skal Jorginho have chancen noget oftere?