Karakterer: Premier League, runde 19 – Arsenal v West Ham

Af Pelle Kirchner

Endnu en gang stjal VAR rampelyset, da Arsenal tabte på hjemmebane med 2-0 til West Ham. Og endnu en gang handlede det om, om bolden havde sluppet baglinjen i opspillet til målet. Præcis som det også var tilfældet mod Newcastle.

Men VAR skal bestemt ikke klandres for nederlaget. Det skal Arsenal selv, der slet ikke var til at kende. Man skal virkelig kigge langt efter spillere, der bare tilnærmelsesvist kunne være sin indsats bekendt.

Det kommer også til udtryk i karaktererne, vi er klar med her.

David Raya: 4

Ja, det er sjældent at man redder et straffespark i overtiden og stadig får en lunken karakter. Men mere fortjener Raya ikke. Han lavede ganske vist ikke nogen drops eller større fejl, men han var lidt på mellemhånd ved føringsmålet til 1-0, og redningen i overtiden var kun af kosmetisk karakter og tilskrives derfor ikke det store.

Ben White: 4

Heller ikke en kamp Ben White kan være stolt af. Han var ude af position, da Tomáš Souček bragte West Ham i front, hvilket efterlod William Saliba på hans plads, hvorfor tjekken stod helt umarkeret og nemt kunne sparke festen i gang for gæsterne.

William Saliba: 4

Vi forventer efterhånden så meget af, hvem jeg synes er en af de bedste – hvis ikke den bedste – forsvarsspiller i Premier League. Det kunne man dog ikke se i går. Saliba var ikke lige så rolig, dominerende og overlegen, som vi kender ham, og så tværtimod lidt usikker ud ved flere lejligheder.

Gabriel Magalhães: 4

Franskmandens ”partner in crime”, Gabriel Magalhães, slap heller ikke godt for opgøret. Han blev bogstaveligt talt fjernet, da den tidligere Arsenal-midtstopper Konstantinos Mavropanos steg til vejrs og fordoblede West Hams føring.

Oleksandr Zinchenko: 00  

Der skal trods alt en eller anden form for indsats til at bestå. Det var ikke mange vellykkede aktioner, der kom fra Oleksandr Zinchenko, og til sidst havde jeg ikke nok fingre på mine hænder til at tælle de uprovokerede fejl fra ukraineren. Arteta kunne lige så godt have stillet op med 10 mand.

Declan Rice: 02

Hvor var den Declan Rice, vi har lært at kende? Han var i hvert fald totalt udeblevet mod sine tidligere arbejdsgiver fra West Ham. Jeg oplevede sågar en umotiveret fejlaflevering fra ham i begyndelsen af anden halvleg. I overtiden blev ondt til værre, da han forærede gæsterne et straffespark, der kunne have gjort ydmygelsen total. Det er dog rart at se, at Rice også kun er et menneske, hvis man skal have de positive briller på.

Martin Ødegaard: 7 (kampens spiller)

Den eneste spiller, der kunne være sin indsats bekendt. Alle kiggede på Ødegaard, da der skulle ske noget. Og han forsøgte det bedste, han havde lært, for at skabe noget på egen hånd. Men det er svært at vende en fodboldkamp på hovedet ene mand, og det kunne den norske magiker trods alt heller ikke, selvom han gjorde sit ypperste i arealer, der var mindre end en telefonboks.

Leandro Trossard: 4

Han skulle forsøge at lege Kai Havertz, der sad ude med karantæne, men gjorde blot savnet af tyskeren endnu større. Leandro Trossard kom aldrig til sin ret, selvom han forgæves prøvede hele kampen.

Bukayo Saka: 02

Nu siger jeg noget, og jeg er måske hård. Men Bukayo Saka ligner bogstaveligt talt ikke sig selv. Siden han har fået sit hår afbleget, har hans præstationer på banen også blegnet. Han forsøgte som altid, men hverken heldet eller skarpheden var med ham. En enkelt gang lykkedes det ham at komme næsten alene igennem, men stolpen var i vejen.

Gabriel Jesus: 4

Han kæmpede virkelig godt for det, men kvaliteten og skarpheden manglede også hos Gabriel Jesus. Han burde have headet Arsenal på 1-1, men headede på det skammeligste over mål fra en fri position. Det pyntede dog lidt, at han virkelig kæmpede for tingene. Viljen var i hvert fald til et 12-tal for brasilianeren.

Gabriel Martinelli: 02

Ligesom resten af holdet, var det ikke meget Martinelli lykkedes med. Han er tidligere blevet sammenlignet med en Duracell-kanin, der aldrig løber tør for energi. Det gjorde han heller ikke mod West Ham, men der manglede en til at styre Duracell-kaninen. Der var i hvert fald alt for mange boldtab og mislykkede driblinger og aktioner.

Indskiftere:

Eddie Nketiah: 4

Han skal have samme karakter som Gabriel Jesus, for de lykkedes med lige lidt. Et ekvilibristisk saksesparksforsøg var hvad det kunne blive til, men heller ikke dét blev aldrig rigtig farligt.

Reiss Nelson: 4

Jeg jublede, da jeg så Reiss Nelsons nummer på tavlen til at komme ind, for jeg synes tit han gør det rigtig godt, når han får chancen. Det gjorde han bare ikke i dag, må jeg desværre sande. Han havde ikke været på banen i mange minutter, da han – modsat Martinelli – søgte ind i feltet, hvorfra han var lige ved at komme frem til en stor chance, men han ramte den skævt.

Emile Smith Rowe: N/A

Indkøbskurv