Karakterer: Premier League, runde 12 – Arsenal vs. Burnley

Den 12. runde af Premier League løb af stablen, og lørdag blev det Arsenals tur til at bygge på en flot sæsonstart på hjemmebane mod Burnley. Spurs havde tidligere på dagen smidt point i topstriden, så der lå gode muligheder for at overhale nordlondon-rivalerne.

Af Konrad Juul

Efter en midtuge med et flot resultat mod Sevilla i Champions League skulle Arsenal byde velkommen til et formsvagt Burnley-hold, som ikke havde fået point i ligaen siden den 3. oktober.

Startopstillingen bød ikke på de store overraskelser, udover at Tomiyasu havde taget over på højre back for en formentlig skadet Ben White. Der var lagt op til endnu en Arsenal stor-sejr, som tidligere vist mod Sheffield United. Men som fans i Premier League har lært, er der ikke nogle nemme kampe i verdens bedste liga.

Selvom Arsenal dominerede i første halvleg, stod det alligevel “kun” 1-0, da der blev fløjtet til pause. Efter en chok-scoring af Burnley-spilleren, Josh Brownhill, fandt hjemmeholdet hurtigt rytmen og sendte Arsenal på sejrskurs med mål af Saliba og Zinchenko.

Karakterer

David Raya: 7
Udsigterne for at se Aaron Ramsdale stå på mål for Arsenal i en Premier League kamp ser lange ud. Spanieren viste rigtig flotte takter i første halvleg, med to flotte redninger, på et tidspunkt i første halvleg. Havde ikke store chancer ved Burnley-målet, da der var en stor afretning på skudet.

Tomiyasu: 7
En rigtig fin aften af japaneren. Han gav fin støtte til Martinelli i det offensive spil og havde godt fat i Burnleys offensiv. Så dog lidt suspekt ud på Burnleys udligning, da han faldt lidt let til jorden.

William Saliba: 10
Så en på Twitter/X som pointerede til dengang Sokratis fejrede en succesfuld tackling på sidste mand, som om han havde scoret et mål i den anden ende. Når Saliba udfører samme aktion i starten af 2. halvleg, bliver det set som en normalitet af hans medspillere. Han er et monster og kroner en flot aften af med et mål, hvor Trafford ikke ser godt ud.

Gabriel: 7
Gabriel har også en meget sikker aften. Han laver ikke samme kampafgørende aktioner som Saliba, men bibringer en stabilitet i hans duelspil og er en evig trussel på vores standardsituationer. Desværre en dårlig clearing, som fører til Burnley-målet.

Oleksandr Zinchenko: 10
En stor indsats af ukraineren som er med til at stabilisere inde på midteraksen. En mand som af og til kan få hug af fanbasen for ikke at være stabil nok på den defensive side af spillet, fik lukket munden på sine “haters” med et akrobatisk “Di-Canio” spark, som var med til at sikre sejren.

Declan Rice: 7
En fantastisk defensiv indsats af vores elskede midtbaneslider, som ikke tager mange forkerte beslutninger i løbet af en fodboldkamp. Nogle gange kan man godt savne at se nogle af de offensive kvaliteter som vi ved han ligger inde med.

Kai Havertz: 4
For hans egen skyld er det heldigt at Arsenal vinder fodboldkampe. En mand som hurtigt kunne blive mediernes syndebuk, hvis resultaterne gik en anden vej, som man ser hos nogle af de andre top-6 klubber. Han er som sådan ikke dårlig, men heller ikke rigtig god. En lidt kedelig analyse, men vi håber på at vores dyre tysker snart får noget personlig forløsning i form af nogle mål og assist.

Jorginho: 7
Vores italienske metronom leverer en fin præstation inde på midten og gør som sådan ikke meget forkert. Lignede dog en grov nedsavning i slutningen.

Bukayo Saka: 7
Satte konstant Burnleys venstre side på prøve og udfordrede hele kampen igennem. Vandt duellen som førte til Trossards mål og fik presset Burnley til hvad der lignede et selvmål, men som blev dømt som et frispark, selvom duellen kunne sammenlignes med hvad Joelinton gjorde på Gabriel for et par runder siden.

Leandro Trossard: 10
I lyset af de mange skader som har regnet ind over truppen, er det dejligt at have en mand som Trossard, som kan fylde næsten alle roller i offensiven. Kæmper flot på første mål, selvom det lignede at den ville gøre ondt dagen efter. Derudover en flot sparket hjørnespark, som førte til Salibas scoring.

Gabriel Martinelli: 7
Ligesom Sevilla-kampen var Martinelli en evig trussel med sine driblinger. Han har så meget talent, men mangler stadig noget slutprodukt når han kommer i feltet.

Fabio Vieira: 02
Ærgerlig aften for Vieira. Med de mange skader i truppen, lignede han en som kunne komme tættere på startelleveren. Dum tackling, som med VAR ikke kunne være andet end et rødt kort.

Reiss Nelson: N/A

Jakub Kiwior: N/A

Eddie Nketiah: N/A

Mikel Arteta: 7
Ikke meget han kunne have gjort anderledes. En god beslutning at starte Trossard fremfor Nketiah, men som også måske var nødvendigt pga. Nketiah, netop var kommet tilbage fra skade.

MOTM – Leandro Trossard
Den stod mellem ham og Saliba. Trossard får den grundet hans stabile slutprodukt, som har været en konstant siden han kom til klubben for ca. et år siden. Nu har Arsenal landskampspausen til at komme nogle småskavanker til livs, men forhåbentlig har Trossard vist at han er klar til at være starter i Jesus fravær.

Indkøbskurv