Karakterer: FA Cup 3. runde – Arsenal vs. Liverpool

Arsenal skulle søndag eftermiddag forsøge at revanchere den skuffende afslutning på kalenderåret 2023, ved at spille sig videre til 4. runde af FA Cuppen, hvor man hjemme tog imod Premier Leagues formstærke førerhold, Liverpool.

Af Tobias Halskov

Arsenal spiller mur med sig selv for tiden, og taber

Foldbold handler om at lave mål. Mål ændrer fodboldkampe. Mål ændrer fodboldhold. Men det gør mangel på samme også.

Yikes..

Arsenal valgte at tage tendenserne fra 2023 med ind i det nye år. På trods af flot spil, dominans og chancer endte Liverpool med at spille sig videre til 4. runde med en 0-2 sejr. Arsenal er ramt på selvtilliden. Så ramt, at var man en skoledreng, der spillede mur med sig selv i skolegården, ville man tabe alligevel. Arsenal gør ellers meget rigtigt. Men alt det rigtige Arsenal gør forbliver mellem felterne. Og fodboldkampe afgøres som bekendt i boksene foran målene.

I de seneste fire kampe har Arsenal akkumuleret en XG på 7,04, som har resulteret i to mål. Omvendt har man tilladt en XGa på 4,5, men lukket syv mål ind. Der mangler skarphed. Skarphed i begge felter. Og nu har manglen på den, forplantet sig som en virus på hele holdet. Halvvejs gennem anden halvleg kunne man se det. Vi tabte momentum og troen på, at vi kunne vinde. Så blev vi bange for at tabe, og det gjorde vi så.

Lidt at arbejde med i vinterpausen. Spillerne skal bakkes op og hives op af det hul de er faldet i. De gør jo alt rigtigt, lige indtil der skal afsluttes.

Karakterer

Aaron Ramsdale: 10 – MOTM
Tilbage i målet, og leverede med kvalitet. Suveræn start med afleveringen til Nelson. Sublim redning på Diaz. Selvom vi tabte, vil Ramsdale nok gå herfra med en god oplevelse. Burde have haft en flot assist. Han er min MOTM i dag.

Ben White: 7
Jeg synes Ben White er den som slipper bedst fra det i dag i bagkæden. Havde ikke nogen store fejl på sig, og leverede stabilt. Svinger sig lige op på et 7-tal.

William Saliba: 4
Han får ikke mange 4-taller vores gode franskmand, men i dag var ikke nogen god dag. Flere svipsere, og bliver simpelthen oversprunget af Jota på hjørnesparket, hvor han header på overliggeren.

Gabriel: 4
Var som sin makker heller ikke overbevisende i dag.

Jakub Kiwior: 02
Havde nok fået 4. hvis ikke det var for det horrible selvmål. Slipper ellers fint gennem kampen.

Jorginho: 7
Solid i den centrale akse med Rice i en dobbelt pivot, som gjorde, at vi i store dele af kampen kunne dominere den. Gjorde hans pligt i dag.

Declan Rice: 7
Solid, men ude af stand til at hive holdet op til sidst i kampen.

Martin Ødegaard: 7
Han prøver og prøver vores anfører. Han sætter den ene chance op efter den anden, men uden held. Det er ikke meget han får fra sine offensive kollegaer for tiden. Burde have haft en assist, ligesom han nok også burde have scoret.

Reiss Nelson: 4
Gjorde fint væsen af sig. Burde have scoret.

Bukayo Saka: 02
Han er ramt på selvtilliden. Han er helt uden pondus og tro på sig selv. Han skal dælme til at finde sit gamle jeg igen. Burde have haft en assist og burde have scoret.

Kai Havertz: 4
Spiller en god første halvleg, hvor ham og Ødegaard binder tingene sammen for os. Men hvor Havertz gør rigtig meget godt med ryggen til mål, så er det knap så godt med front mod mål. Hans afslutningsfod bliver jeg aldrig fan af og specielt ikke når han skal afslutte i første geled. Jeg hører nok til dem, som bedst kan lide Havertz på 8’eren, hvor han kan komme med sine dybe løb i feltet og fra anden bølgen. Burde have haft en assist og burde have scoret.

Gabriel Martinelli: 02
Ligesom med Saka, er han helt uden selvtillid. Det er altså de to vores mål skal komme fra. Bekymrende.

Edward Nketiah: N/A
Kom ind men var slet ikke med i det kvarter han fik. Havde én berøring på et kvarter. Og det var ÉN berøring. Burde have været skiftet ind noget før.

Leandro Trossard: N/A
Burde have været skiftet ind noget før.

Emile Smith Rowe: N/A
Tror Arteta virkelig på ham? Jeg tror det ikke. Burde have været skiftet ind noget før.

Indkøbskurv