One nil to The Arsenal! Søndag eftermiddag gæstede Arsenal Stamford Bridge til et brag af en kamp. Der var meget på spil for begge hold, da Arsenal kæmper for at komme fri af Manchester City i mesterskabskampen, mens Chelsea kæmper for at holde trit med top fire. Det var en utrolig taktisk kamp, hvor begge hold stod godt. Det var dog Arsenal som kom sejrrigt ud af kampen på et mål af Gabriel Magalhães efter et hjørnespark af Bukayo Saka. Arsenal ryger derfor igen op som nummer et i Premier League.
Af Christian Schlüter
Karakterer:
Aaron Ramsdale – 7
Ramsdale spillede en fin kamp, hvor han kom mest i aktion ved opspillet fra bagkæden. Her viste han ro og overblik. Han havde også nogle fine indgreb ved indlæg, som godt kunne have været farlige. Men det var ikke den travleste dag på kontoret for den unge målmand.
Ben White – 10
White spillede en rigtig god kamp, og det er svært at se, hvordan Takehiro Tomiyasu nogensinde skal blive førstevalg på højreback igen, med de præstationer White leverer hver uge. Han var mest i fokus i første halvleg, hvor han havde nogle interne kampe med Chelseas Mason Mount, som han kom godt ud af, samtidig med at han kom godt med frem ad banen. Han fik endda sendt to afslutninger afsted, dog med manglende kvalitet. Resten af kampen var han rolig på bolden og lavede ikke mange fejl.
William Saliba – 12 – Kampens spiller
Den højeste karakter og kampens spiller går til Saliba, som nærmest ikke satte en fod forkert. Det er svært at tro, at han blot er 21 år gammel, og spiller sin første sæson i Premier League. Saliba var specielt stærk i 1-til-1 situationerne, hvor han ikke lod nogle Chelsea spillere passere ham. De få fejl han lavede, sørgede han samtidig selv for at få rettet op på.
Gabriel Magalhães – 10
Gabriel sikrede sejren med en scoring på hjørnespark, hvor han fulgte bolden hele vejen på et hjørnespark af Saka, og sendte Arsenal tilbage til toppen af Premier League. Samtidig spillede han en fin kamp, hvor han, sammen med Saliba, lukkede af for Chelsea.
Oleksandr Zinchenko – 02
Vel nok Arsenals dårligste spiller på dagen. Ingen forventede at Zinchenko ville starte denne kamp, eftersom han lige er vendt tilbage efter en skade. Han lavede en del fejl som førte til boldtab og farlige situationer.
Thomas Partey – 12
Partey var også en kandidat til kampens spiller. Han spillede en fantastisk kamp og satte, ligesom Saliba, heller ikke en fod forkert. Han dominerede midtbanen med sine bolderobringer og afleveringer, hvor han ramte alt han ville.
Granit Xhaka – 7
Xhaka og Partey dominerede midtbanen og Chelsea havde virkelig svært ved at komme forbi de to midtbanespillere. Xhakas nye flyvende rolle var dog ikke så meget i spil i denne kamp, hvor han aldrig rigtig kom i de positioner, han er kommet i tidligere på sæsonen. Han havde også et par forsøg udefra, men det lykkedes aldrig rigtigt at få bolden forbi Chelseas forsvar.
Martin Ødegaard – 4
På trods af en glimrende samlet præstation af Arsenal mandskabet, var der dog enkelte som faldt igennem. Ødegaard var sammen med Zinchenko ikke helt skarp og han satte aldrig sit præg på kampen. Han skabte heller ikke meget for sine offensive medspillere. Han får et 4-tal for sin brændte chance i slutningen af anden halvleg, hvor han nærmest havde en friløber, men tog en forkert beslutning af ramte over målet.
Bukayo Saka – 7
Saka var mest synlig i første halvleg, hvor han gav Chelseas Marc Cucurella kamp til stregen. De resulterede i nogle intense nærkampe, hvor Saka også mødte trække et gult kort efter en hævnaktion. Han havde flere gode aktioner, hvor han trak ind i banen, og kunne lægge bolden om bagerst i venstre side at feltet. Han fik også en stor chancen, som han dog skød langt over mål. Han får et stort 7-tal grundet sin assist til målet.
Gabriel Jesus – 7
Jesus er inde i en seriøs måltørke. Kampens vel nok største chance, udover målet, faldt til ham efter et indlæg af Martinelli. Han manglede ikke meget for at kunne lægge den i nettet, men det ser ikke ud til at kunne lykkes for ham lige nu. Han knoklede dog benhårdt for holdet og spillede til tider både som forsvarsspiller, midtbanespiller og angriber. Samtidig vandt han enormt mange frispark, som var med til at trække tiden og bevare boldbesiddelse. Han var også tæt på at få en assist, men Ødegaard kunne desværre ikke eksekvere den store chance Jesus skabte til ham.
Gabriel Martinelli – 4
Martinelli havde i store dele af kampen problemer med Chelseas højreback Cesar Azpilicueta. Samtidig skabte han flere farlige situationer med sine boldtab. På trods af dette, knoklede han hårdt og kom flere gange i gode positioner til enten at skyde eller lave assist. Intet lykkedes dog rigtigt for Martinelli denne kamp, udover indlægget til Jesus, som desværre ikke kunne få bolden over stregen.
Kieran Tierney – 7 – På trods af den korte tid på banen gik Tierney ind og leverede en fin indsats hvor han både erobrede og clearede flere bolde i forsvaret, men også kom med frem på banen og trak flere frispark. Han erstattede en sløjt-spillende Zinchenko, og flere havde nok set Tierney starte denne kamp over ukraineren.
Mohammed Elneny – UB
Elneny erstattede Ødegaard i det 87. minut. Han nåede derfor ikke at spille nok til at kunne bedømmes.
Rob Holding – UB
Holding erstattede Martinelli i det 94. minut. Han nåede derfor heller ikke at spille nok til at kunne bedømmes.
Arsenal tager onsdag imod Brighton, som kommer på besøg på Emirates i Carabao Cuppen.