Karakterer: Champions League, runde 6 – PSV Eindhoven vs. Arsenal

På trods af at Mikel Arteta stillede med et B-hold mod Hollands konger, fik mandskabet hevet et point hjem i en kamp, som kunne have gået begge veje.

Af Albert Meldgaard Blum

For første gang i meget lang fik reserverne chancen for at vise deres værd, da Arsenal gæstede formstærke PSV Eindhoven. Her fik Mohamed Elneny en overraskende plads i startopstillingen, hvilket var et glædeligt gensyn med egypteren.

Første halvleg startede en smule sløset for gutterne i grønt, da PSV lagde ud med at vise deres formstærke tænder i kampens indledende minutter. Det ledte til et par farlige chancer, hvor PSV efter 6 minutter indledte et flot angreb inklusive en afslutning på kassen, som William Saliba fik afværget med stor stil. Endnu engang viser han sin kvalitet, og hvorfor han omtales som værende den bedste forsvarsspiller i Premier League. Efter denne chance, hvor Aaron Ramsdale tilmed pådrog sig et mindre vred i anklen, vågnede Arsenal for alvor op. De begyndte at finde hinandens fødder, som ledte til nogle acceptable muligheder. Og efter en langskudsafslutning på stolpen fra Mohamed Elneny, var kampen vendt til udebaneholdets fordel. Det udnyttede Eddie Nketiah med et flot angribermål efter 42 minutters spil. Arsenals bagerste mand viste også kvalitet og gode takter, hvor han i den forbindelse havde en yderst prægtig redning, da han måtte strække sig helt ned i det lange hjørne efter en snedig afslutning fra modstanderholdet. En redning, som forhåbentligt bragte en smule selvtillid op i den ellers nedprioriterede målmand.     

I starten af anden halvleg tog PSV fusen på Arsenal med et højt pres og en dertilhørende udligning. Dog fik Arsenal hurtigt taget luften af ballonen med et fremragende defensivt stykke arbejde. Resten af halvlegen delte holdene boldbesiddelsen, hvor Arsenal dog fik overtaget til sidst. Desværre var PSV gode til at udnytte de chancer, som Arsenal tillod, hvilket var en smule bekymrende taget Arsenals manglende skarphed på deres egne chancer i betragtning. Heldigvis havde PSVs chancer ingen alvorlige konsekvenser. Og på trods en magtdemonstration af indskiftning i det 62. minut, ender kampen 1-1. 

Aaron Ramsdale: 10
Enormt skønt at se Rambo på dåsen i Champions League-regi. En mulighed han i den grad har gjort sig fortjent til efter sidste sæsons hårde arbejde. Derudover synes jeg, at han viser fint væsen af sig selv på trods af hans manglede kampform. Der var ikke de store usikkerheder på benene, og i stedet havde han nogle solide redninger. En acceptabel præstation af en målmand i knæ.

Cédric Soares: 02
Cédric viste en smule usikkerheder i første halvleg med nogle fejlafleveringer. Nok et tegn på hans manglende kampform, som han desværre ikke kom til livs, før han blev skiftet ud.

Jakob Kiwior: 7 med pil op
Så en smule tung og usikker ud i starten af første halvleg, men kom fint efter det, som kampen skred frem. Også godt at se ham i aktion fra start og kampen ud, hvor han havde nogle udmærkede aktioner. Han var lidt over det hele, og man kunne fornemme, at han gav sig 100 procent. Det var godt at se!

Jorginho (c): 4
Jogge var en smule fraværende i denne kamp. Han kørte primært bolden rundt på midten, som han skulle, men savnede en enkelt genistreg eller to fra hans side.

William Saliba: 7
Som nævnt i ovenstående, viste Saliba endnu engang sin kvalitet med en solid præstation. Blev dog skiftet ud og sparret efter 62 minutters spil.

Gabriel Magalhães: 10
Nøj hvor var han vigtig i dag. Både offensivt og defensivt. Ærgerligt, at der var offside på hans scoring.

Mohamed Elneny: 7
Startede inde for første gang siden august 2022, og har indtil videre kun haft tre ultra korte indhop i denne sæson. Jeg kunne måske godt ane en smule manglende kampform fra ham også, som han ellers kom til livs – især med et drøn af en afslutning på stolpen i det 30. minut. Dejligt at se noget selvtillid fra ham, selvom han ikke er fast mand i den vante startopstilling. Derudover viste han fine defensive takter på midtbanen indtil hans, ikke så overraskende, udskiftning.

Leandro Trossard: 10 MOTM
Starter enormt godt ud, og spiller en enormt flot kamp. Alle hans aktioner var gode, og så var han lige ved at være kampafgørende i de døende sekunder. Endnu engang beviser han sit værd, og spillede som om, at han starter inde hver kamp. Måske det snart er på tide, at han også starter inde i Premier League?

Eddie Nketiah: 7
En god præstation fra vores angriber, som var på pletten med en scoring. Pådrog sig den typiske rolle som boksangriber, og kom til en del chancer. Dog manglede han lidt mere præcision og arrangement, som Gabriel Jesus fortiden er god til at eksekvere.   

Kai Havertz: 02
På trods af sin gode form, får Kai ikke udnyttet den i aftenens kamp. Han havde nogle enkelte udemærkede aktioner, men jeg forventede mere af ham i aften.

Reiss Nelson: 4
Der er ingen tvivl om at Reiss arbejder hårdt, og at han virkelig gerne vil. Men i forhold til hans rolle som vikar for Bukayo Saka, var det desværre ikke meget, han bidrog med.

Declan Rice: 7
Blev skiftet ind i anden halvleg, og viser endnu engang hans formidable talent, som især kom til udtryk i det defensive. Endnu en stabil præstation fra Declan.

Benjamin White: 02
Benny Blanco kommer også ind i anden halvleg, og viste heller ikke meget væsen af sig.

Martin Ødegaard: 4
Som en del af den solide indskiftningsbølge havde jeg forventet lidt mere af Ødegaard. Det virkede til, at han havde glemt sin tryllekuffert hjemme i London. Dog viste han tænder med en langskudsafslutning.  

Emilie Smith-Rowe: N/A

Gabriel Jesus: N/A

Indkøbskurv