Karakterer: Champions League, Runde 2 – Lens vs. Arsenal

Arsenals første udebanekamp, i Europas største klubturnering, i 7 år blev til et opgør hvor modstanderne fra Lens havde større vilje og lyst til at gøre en forskel og dermed kunne sende englænderne tilbage med et nederlag på 2-1 og noget at tænke over før søndagens storkamp mod Manchester City.

Af Jonas Dinesen

Det gode indtryk Arsenal efterlod mod PSV, udeblev i dagens kamp

Champions League er en turnering der rimer på store hold og store kampe, og efter en ubesejret sæsonstart kunne man forvente et Arsenal hold med stor selvtillid og et hold der var et par niveauer bedre end aftenens modstandere fra Lens, men dette var bestemt ikke tilfældet.

Efter en svær start de første 10-15 minutter, hvor Lens sad på det meste, opfanger Saka en dårlig aflevering af franskmændene, hvorefter han finder Jesus og en afslutning senere ligger bolden i nettet.

Om det er det hårde kampprogram, City-kampen i tankerne eller noget helt tredje står uklart, men efter 0-1 målet fandt Arsenal aldrig rigtig deres vanlige høje niveau igen og en ukarakteristisk stor, stor opspilsfejl af den ellers så sikre nye målmand Raya, koster et mål og tænder for alvor franskmændene.

I 2.halvleg bliver Lens belønnet for deres aggressive tilgang til kampen og deres nye dyre angriber Wahi, sender en inderside i det lange hjørne til stillingen 2-1.

Arsenal lignede længe ikke et hold der havde spillet til at få sendt en udligning i nettet, men efter et flot angreb i de døende minutter, ender bolden for fødderne af ’super-sub’en’ Reiss Nelson, som netop var blevet skiftet ind 20 minutter forinden, og kun en heroisk forsvarsaktion kan holde bolden ude og dermed ender det med sæsonens første nederlag til Arsenal på 2-1.

Franskmændene spillede deres første Champions League hjemmekamp i 21 år og man kunne se hvor meget det betød for både spillerne og ikke mindst fansene der var den 12. mand og som må tildeles en stor aktie for et af klubbens største resultater.          

David Raya: 02
Der var store diskussioner om hvorvidt han skulle spille cup kampe eller dele med Ramsdale, men det står efterhånden klart at han er Artetas førstevalg på den bagerste position på grund af hans evner med fødderne. De kom ikke til syne i dag, hvor en, mildest talt, dårlig aflevering ender i brystet på en Lens spiller og få sekunder senere i nettet. Det koster momentum og han lignede bare ikke den målmand han ellers har gjort hidtil.   

Tomiyasu: 4
En godkendt kamp uden at være prangende. Laver ikke nogen store fejl, men presser heller ikke på for at slå Ben White af den højre back.     

William Saliba: 7
Stod som sædvanligt i vejen for mange ting og er den bedste forsvarsspiller for Arsenal igen i dag. Det er ikke hans fejl der koster de 2 mål, men med 2 mål lukket ind, får man ikke mere end et 7-tal.  

Gabriel: 4
Spiller en lidt anonym kamp, hvor det er forsvarskollegaen Saliba der kommer i vejen for de fleste ting.

Zinchenko: 4 
Et par gode aktioner offensivt i første halvleg, hvor hans pasningskvaliteter kommer til udtryk, men bliver fanget lidt ved 2-1 målet og spiller heller ikke sin bedste kamp.

Declan Rice: 7
Der er ingen tvivl om at han kommer til at fylde på 6’er positionen for Arsenal de næste mange år og i aften var endnu et eksempel på hans kvaliteter i oprydder rollen. 

Kai Havertz: 4
Efter hans mål i weekenden mod Bournemouth kunne man håbe på en spiller med større selvtillid og i første halvleg var der bedre takter med dybdeløb og en fin helflugter. Men anden halvleg var langt fra en god oplevelse og han blev med rette skiftet ud efter 70 minutter. 

Martin Ødegaard: 4
Aftenens kamp var et fremragende eksempel på hvor vigtig vores kaptajn er for holdet. Han spiller ikke sin bedste kamp og det præger bare hele kampen og Arsenals offensive flow og vi finder derfor aldrig rigtig spillet. Vi må håbe at han kan finde det store spil frem på søndag, det er der i hvert fald brug for!

Bukayo Saka: 7
Laver en assist og har et par fine aktioner inden han bliver taget ud på grund af en skade efter godt en halv times spil.

Leandro Trossard: 4
Det var langt fra det niveau han ellers viste i første gruppespilskamp mod PSV. Lykkedes ikke med mange ting og da han endelig kommer frem til en stor chance i anden halvleg, svigter hans ellers så gode sparkefod.

Gabriel Jesus: 7
Scorer Arsenal første og eneste mål og forsøger at holde presset på den franske bagkæde. Han formår desværre ikke at holde lige så godt i bolden, som vi ellers ved han kan og falder lidt ud af kampen som den skrider frem.

Fabio Vieira: 02
Bliver skiftet ind for en skadet Saka efter en halv time og formår slet ikke at erstatte ham. Spiller en total anonym kamp, langt fra det niveau vi ellers har set fra ham i hans optrædener denne sæson.

Emile Smith-Rowe: N/A
Kommer ind og viser noget vilje og fight. Har en fin afslutning som ikke er langt fra at gå ind.

Reiss Nelson: N/A
Lykkedes ikke med meget efter han bliver skiftet ind og misser en stor chance til slut.

Ben White: N/A
Stabil som altid, men kan ikke nå at gøre den store forskel på den korte tid han får på banen.

Eddie Nketiah: N/A
Bliver skiftet ind til allersidst og burde have fået en assist hvis Reiss Nelson havde sparket bolden i nettet.

MOTM – Saliba
Det er svært at pege på en MOTM for Arsenal i aftenenes kamp og desværre ikke fordi at der er mange at vælge imellem, tværtimod. Saliba spiller bare en solid kamp nede bagi, som han siden sin debut har været garant for. Jesus kunne også have fået den på grund af hans mål, men offensiven spillede bare slet ikke i dag og derfor får Saliba den.

Indkøbskurv