KARAKTERER: ARSENAL – NOTTINGHAM FOREST

Arsenal viste søndag eftermiddag, at de stadigvæk godt kan score mere end et enkelt mål i en fodboldkamp. Premier Leagues bundhold, der var på besøg på The Emirates, fik ikke et ben til jorden, og kampens spiller kom fra en hidtil usandsynlig kant.

Af Alex Munk Hjort

Aaron Ramsdale: 7

Arsenals førstemålmand fik en stille dag på kontoret og skulle sjældent i aktion. Han var dog på plads de få gange Nottingham Forest blev farlige – eller Arsenal blev farlige for dem selv.

Benjamin White: 10

Forsvarsspilleren banker i den grad på Gareth Southgates dør, og hvis han ikke er blandt Englands 26 udvalgte til VM i Qatar, er det en mindre farce. White spiller så tæt på fejlfrit, og han gør det uge efter uge. Hans fantastiske blok i første halvleg reddede i sidste ende også Ramsdales clean sheet. Gabriel sender nok også en stille tak til englænderen efter sin tossede fejlaflevering i eget felt.

William Saliba: 10

Den unge franskmand er intet mindre end fremragende. Igen i søndags viste han, at han ikke kun er stærk og klog. Han er også hurtig. Han håndterede Taiwo Awoniyi formidabelt og gave ikke nigerianeren en eneste chance. Saliba dominerede løbeduellerne, hovedstødsduellerne og de fysiske dueller mod Nottingham Forests spydspids.

Gabriel: 7

Arsenals brasilianske stopper spillede også en god kamp, hvor han fik lov til at stå meget langt fremme på grund af Nottingham Forest yderst defensive blok. Afleveringerne var gode, det defensive spil var upåklagelig. Han slippet med skrækken i første halvleg, da han fuldkommen uprovokeret spiller Jesse Lingard fri i Arsenal-feltet med en tam inderside.

Takehiro Tomiyasu: 7

Japaneren leverede endnu en solid indsats og håndterede duellerne med Morgan Gibbs-White flot. Han var oftere inde på de centrale midt, som Oleksandr Zinchenko ville være, og han var en vigtig brik i genpresset, hvor han flere gange vandt bolden tilbage højt på banen.

Thomas Partey: 10

Arsenals nummer 5 var i høj grad dagens styrmand. Nottingham Forests meget passive defensiv betød, at der var meget plads til Partey og mindre plads til Ødegaard som playmaker. Ghaneseren fordelte spillet godt og forsvarede med naturlig ro og kvalitet. Målet i anden halvleg blev prikken over i’et for Partey, der igen viste sig som en trussel fra distancen – han viste sig dog også at han stadig kan sende bolden på tribunen fra tid til anden.

Granit Xhaka: 7

Schweizeren kom ikke på måltavlen i søndags, men han var som altid en vigtig brik i det offensive spil. Han var utrolig bevægelig på venstre side af banen og byttede ofte plads med både Tomiyasu og Gabriel Martinelli.

Martin Ødegaard: 7

Arsenals kaptajn kom ikke nok på bolden i første halvleg, fordi Nottingham Forest stod rigtig dybt. Nordmanden blev også forstyrret i det højre halvrum i første halvleg efter Reiss Nelson kom på banen, men efter pausen fungerede rollefordelingen bedre og Ødegaard voksede langsomt ind i kampen. Et flot mål fik han også da han flot smadrede bolden i nettet til 5-0.

Bukayo Saka: 7

Arsenals Star Boy fik kun 27 minutter på banen før Renan Lodi fik sparket ham endegyldigt i stykker. Forinden havde han dog sat sit præg på kampen med en flot assists til åbningsmålet i første halvleg.

Gabriel Martinelli: 7

Det brasilianske stjernefrø åbnede scoringen med et flot løb og hovedstød. Derefter blev han mindre toneangivende, uden dog at falde helt ud af kampen. Han blev skiftet ud efter 63. minutter, hvilket han ikke virkede tilfreds med.

Gabriel Jesus: 10

Hvis bare han havde scoret et mål! Så havde det været svært ikke at give brasilianeren et 12-tal. Desværre for Jesus var skarpheden i afslutningerne stadig fraværende. Han var dog stadig meget involveret i flere af målene. Han står officielt noteret for to assists, men han burde nok være noteret for tre. Arsenals nummer 9 har nu fem mål og fem assists i 12 kampe – ganske godkendt.

Reiss Nelson: 12 – Kampens spiller

Hvem havde lige set den komme? Nelson kom ind i første halvleg i stedet for den skadede Saka, og havde lidt problemer med at komme rigtig ind i kampen til at starte med. Han flød ofte ind i Ødegaards højre halvrum og stod i vejen i stedet for at tilbyde sig bredt. Efter pausen var det dog en helt anden historie. Nelson stod bredt og spillede en taktisk perfekt halvleg. Med to mål og en assist er det umuligt at give ham under 12, men det er lige så meget englænderens taktiske rolleforståelse i anden halvleg, der fortjener ros.

Cedric Soares: 4

Portugiseren fik sine første minutter i denne sæson. Han startede på venstre back, men sluttede kampen som højre back. Han lavede ikke noget bemærkelsesværdigt – hverken defensivt eller offensivt.

Fabio Vieira: 4

Vieira fik lige under en halv time på banen, men han satte ikke et tydeligt aftryk på kampen. Han var udmærket i pasningsspillet, men chancerne blev ofte skabt uden om ham i stedet for gennem ham,

Eddie Nketiah: UB

Nketiah fik kampens sidste kvarter, men nåede ikke at gøre nok til at få en retvisende karakter.

Kieran Tierney UB

Tierney fik også kampens sidste kvarter, men nåede ikke at gøre nok til at få en retvisende karakter.

Indkøbskurv