KARAKTERER: ARSENAL – LEICESTER CITY

Arsenal gav mod Leicester både prøver på spil, der ikke er set siden Wenger-dagene, og spil, der fremkaldte dårlige om et Arsenal, vi har set alt for meget over de sidste par år. I sidste ende vandt de rød/hvide dog 4-2 over Leicester, der ikke kunne håndtere Arsenals brasilianere.

Af Mads Adam Wegener

Kort om kampen

Der var smæk for skillingen fra første til sidste minut i sæsonens første hjemmekamp for The Gunners. Arsenal var enormt opsatte på hele tiden at jagte det næste mål og i sidste fik Arsenal da også scoret fire. Arsenal var generelt i kontrol i de første 45 minutter, mens de blev mere pulserende efter pausen. Leicester-målene gav bange anelser og satte Arsenal-spillernes karakter på prøve. Arsenal-offensiven virkede dog til at kunne skrue op og ned i forhold til, hvor ondt de ville gøre på Leicesters forsvar, og Arsenal var derfor hurtig både til at score til 3-1 og 4-2. Gabriel Jesus og Gabriel Martinelli var særligt en alt for stor mundfuld for Leicester. For bare en eller to somre siden ville mange mene, at Leicester og Arsenal var lige gode, hvis ikke nogen endda ville vurdere Leicester til at have et bedre mandskab. Lørdag fik Leicester at mærke, at Arsenal er rykket et niveau  over dem.

Karakterer

Aaron Ramsadale: 4

Utrolig energisk som altid og medvirkende til, at Jamie Vardy aldrig blev rigtig farlig for gæsterne. Hans energi var dog ved at koste dyrt omkring det annullerede straffespark. Ser ikke god ud ved begge af de mål, Arsenal indkasserer, og særligt James Maddisons mål vil englænderen ærgre sig over.

Ben White: 7

Solid indsats af englænderen. Stort overblik og dygtig i sin distribuering af bolden. Led af et par fejlplaceringer og var også til tider overrumplet af Leicesters wingbacks, der kom langt frem.

Gabriel: 10

Styrmanden i forsvaret. Virker mere rolig, end han har gjort hele sin Arsenal-karriere, nu hvor Saliba har mere licens til at gå op og bryde bolden højt.

William Saliba: 7

At lave selvmål og være en del af et forsvar, der indkasserer to mål skal selvfølgelig tælle ned. Franskmanden var dog igen aldeles fremragende og var igen og igen med til at bryde bolden, så Arsenal kunne køre mod Leicesters mål. Lod sig ikke ryste af sit selvmål og var gang på gang både teknisk og fysisk sine modspillere overlegen.

Oleksandr Zinchenko: 7

Lækre detaljer og er med til at gøre både Martinelli og Xhaka farlige i offensiven. Bliver fanget for langt fremme i banen ved Maddisons mål, men generelt en meget flot indsats.

Granit Xhaka: 10

Farligt boldtab i begyndelsen af opgøret, der kunne have kostet dyrt, men ellers ekstrem dygtig til både at gøre sig aktiv i opbygningsspillet og i boksen. Målscorer og kunne have scoret dobbelt med sit hovedstød på stolpen i første halvleg.

Thomas Partey: 7

Kigger lidt for meget fodbold ved 4-2-målet og ikke prangende niveau i sine individuelle aktioner. Stadig solid. Tæt på at score i slutminutterne.

Martin Ødegaard: 7

Meget bedre fra Ødegaard end i premieren. Høj klasse uden at være prangende. Enorm essentiel for Arsenals genpres, der fungerede godt næsten hele kampen igennem.

 class=
Foto: Stuart Macfarlane

Bukayo Saka: 7

Meget rolig eftermiddag for Saka, der kun ved en enkelt lejlighed tvang Leicester-målmanden ud i en redning. Forventningerne er med rette høje til Arsenals Golden Boy, der ikke kan gøre for, at de andre offensivspillere viser et exceptionelt højt niveau for tiden. Det kommer Saka også til inden længe.

Gabriel Martinelli: 10

Forrygende indsats af brasilianeren. Vil ikke stå i skyggen af Jesus og var stærkt medvirkende til at Leicesters bagkæde stod så langt tilbage i løbet af hele kampen. Flot mål.    

Gabriel Jesus: 12 – MOTM

Hvor skal man starte? Hovedpersonen selv vil nok starte med at pege på de chancer, han ikke fik omsat. Han vil vinde, score, vinde, score. Hele tiden. At han snildt kunne have scoret fire mål, skal dog ikke tælle ned, når man formår stadig formår at score to og lave to assists. Han er med til at beskæftige forsvarsspillerne hele tiden og er en trussel i boksen, luftspillet, selv ude på kanterne. Det viste han ved første mål, hvor brasilianeren ude ved banens opstregning startede med at drible forbi Johnny Evans, før han et par sekunder senere sendte bolden i kassen. Hans kombinationsspil blev til tider en smule nonchalant, men nonchalant var i den grad også den måde, han sendte 1-0-målet i kassen på. Og det kan vi jo godt lide.  

Takehiro Tomiyasu: 4

Anonymt comeback af japaneren, hvilket var forventeligt. Tomiyasu bliver en vigtig spiller i løbet af sæsonen, men hans gule kort beviste, at der stadig er et stykke vej til, at japaneren er klar til startelleveren.

Kieran Tierney: 4

Solid indsats, men fik ikke vist sine kvaliteter, da kampen begyndte at gå i dvale, da Arsenal kom på 4-2 to minutter, inden skotten blev skiftet ind.

Emile Smith Rowe: NA

Eddie Nketiah: NA  

Mikel Arteta: 7

Spanieren kunne ikke sætte sit hold meget stærkere op til dagens kamp. Den konstante rotation mellem Arsenals forreste spillere samt Xhakas tilstedeværelse gjorde Arsenal konstant farlige. Havde ikke løsningerne på at dæmme op for Leicesters høje wingbacks, der gav Arsenal problemer. Godt at introducere Smith Rowe og Tomiyasu mod slutningen af kampen.

Indkøbskurv