At score mål har aldrig været et problem for Arsenal, men når man vender fokusset mod defensiven, så er det en helt anden snak. Arsenal har lukket 39 mål ind i 31 Premier League-kampe, hvilket giver et snit på 1,3 mål pr. kamp. På baggrund af netop denne statistik, har kritikken med rette været mod den del af Arsenals spil. Målt på tal er det samtidig det næst dårligste af holdene i top 6 – kun overgået af Manchester United.
Tørre tal
Kigger vi nærmere på nøgletallene for defensiven i denne sæson i Premier League, bliver det hurtigt tydeligt, at hovedårsagen til Arsenals problemer er udebanekampene.
Et nederlag er det blevet til på hjemmebane, mens Arsenal-mandskabet har lidt hele fem nederlag på udebane. På udebane er der i denne sæson blevet indkasseret flere mål, end der er blevet scoret, hvilket ikke er holdbart for et hold, som sigter efter en plads i top4 og kvalifikation til næste sæsons Champions League. London-klubben er nødt til at blive mere stabile i præstationer væk fra Emirates Stadium, for at opnå målsætningen om fodbold i den fineste europæiske turnering næste sæson.
Langvarige skader
Efter en skidt start på sæsonen med nederlag til Manchester City og Chelsea, fulgte en periode uden nederlag på 22 kampe. En stor andel af ansvaret for denne stime af resultater tilfaldt Rob Holding, som fik meget ros i denne periode. Desværre blev den unge englænder skadet i starten af december, i en kamp mod Manchester United, og er blevet dømt ude resten af sæsonen. En ærgerlig skade, som forhåbentlig ikke bliver afgørende for den talentfulde forsvarsspillers karriere.
Samme skæbne tilfaldt spanske Hector Bellerin, da han i en kamp mod Chelsea i midten af januar ligeledes blev skadet resten af sæsonen. Ligesom med Holding tilfaldt skaden ham efter en periode med gode præstationer.
Ydermere har Koscielny og Monreal været ude meget af sæsonen med skader. Det har derfor været svært for Unai Emery at opbygge kontinuitet i de defensive rækker. Startopstillingen har altså ændret sig en del og derfor været svært for holdet at finde en rytme. Rytmen var der i starten af sæsonen, hvilket også kunne ses på resultaterne.
Vekslen mellem fem- og firemandskæde
Unai Emery har gennem hele sæsonen skiftet mellem to typer af formationer. Femmandskæden er blevet hyppigt benyttet på det seneste, hvor de offensivt orienterede backer i højere grad bliver udnyttet. Arsenal har altid haft backs der skal kunne bidrage offensivt, men dette har også betydet, at defensiven har lidt under dette. Dette er blevet forsøgt modarbejdet af Emery, og blev det for den sags skyld også af Arsene Wenger, ved at forsøge sig med et mere robust forsvar. Dette har også givet mere frihed til offensiven, hvor Mesut Özil har fået mere spilletid og Alexandre Lacazette og Pierre-Emerick Aubameyang har fået lov til at spille sammen.
Generelt er Arsenals midterforsvar kendetegnet ved at være meget risikovillige – Shkodran Mustafi. Femmandsforsvaret er med til at sikre opbakning i tilfælde af personlige fejl. Ved et femmandsforsvar bliver midtbanen dog væsentligt mindre robust og kræver derfor, at de to centrale midtbanespillere er mere struktureret og disciplineret.
Den defensive præstation skal stå distancen
Der resterer syv kampe i Premier League, og Arsenal har stadig gode muligheder for videre avancement i Europa League, hvor den næste udfordring er italienske Napoli.
Arsenal er i en favorabel position med det blødeste slutprogram af top6-holdene, men udebaneture til i særdeleshed Everton, Watford og Wolverhampton kan blive giftige. Der er behov for at sende et statement og levere på udebane allerede søndag, så man kan bygge videre på de gode præstationer og slutte sæsonen stærkt af.