6. juli 2022

GABRIEL – VÅGEN KLIPPE FRA SÃO PAULO

FRA GUNACTION: Efter lidt tilvending har den 1,90 meter høje forsvarsspiller Gabriel i den foregående sæson for alvor tjekket ind i Premier League og hos Arsenal. Med sine kun 24 år kan brasilianeren blive en enorm vigtig brik i det nye Arsenal, som er ved blive stablet på benene.

Af Anders Højby Nielsen

Gabriel dos Santos Magalhães kom til Arsenal d. 1. september 2020 og fik en målscorende debut mod Fulham bare et par dage senere d.12 september. Få var efter den kamp i tvivl om, at vi potentielt havde en ny klippe i forsvaret. Noget klub og fans havde tørstet efter i årevis. Men der manglede stadig noget. Som den sæson skred frem og især i november/december 2020, hvor vi tabte stort set alle kampe, var det sidste helt evident.

Vi fik i mange år nervøse trækninger, når der blev spillet flere end 2-3 pasninger i opbygningsspillet. Det gik nemlig mange gange galt, da vi simpelthen ikke var bold- og pasningssikre nok. Det var kollektiv inerti i fuldt flor, men det er heldigvis et overstået kapitel nu. Både Gabriel og den foretrukne partner i midten af forsvaret mestrer pasningsspillet og kan også drive bolden fremad, når muligheden er til stede. Det har givet mere ro både på banen og foran skærmen.

Boldsikker og aggressiv

Gabriel er en vigtig brik i den unge formation af spillere, som Mikel Arteta har samlet, og som ser ud til at være på vej mod noget stort. 24-årige Gabriel er trods sin højde på 1,90m meget hurtig og mobil. Han har en fantastisk placeringsevne og er åbenlys stærk i hovedspillet. Det har vi set mange eksempler på, ikke bare ved mål efter hjørnespark, men også da han i sidste sæson redder Davinson Sanchez’ skud mod et frit mål. Vi er i de døende minutter af sæsonens andet North London Derby, vi fører med 2-1, men Harry Kane har lige sendt et frispark på stolpen. Bernd Leno ligger og roder på græstæppet, og riposten lander hos Sanchez, som bør score. Men Gabriels hoved kom i vejen, og det kunne vel betegnes som matchvindende.

Venstrefodede Gabriel har en stærk fysik, en klippe, og har i kraft af den i sidste PL-sæson vundet næsten 60% af sine tacklinger og over 65% af mand-mod-mand situationer.

Boldsikker, aggressiv og som sagt ingen problemer med at føre bolden frem i opbygningsfasen. En trussel foran modstanderens mål, især ved dødbolde, er heller ikke at foragte, og noget vi længe har savnet hos vores midterforsvarere.

Solidt samarbejde

Gabriels har i engelske Ben White fundet en solid samarbejdspartner. I sæsonen 2020/21 var stabilitet i midterforsvaret stadig en mangelvare, især når det var Gabriels landsmand, David Luiz, der var naboen i midterforsvaret. Men efterhånden som denne sæson er skredet frem, agerer Gabriel og White, som ligeledes har spillet stort set samtlige minutter, mere og mere som en stærk fasttømret enhed à la den mindeværdige Tony Adams/Steve Bould konstellation.

De supplerer hinanden, kommunikerer flittigt og har skabt ro på bagsmækken.  Det er en fornøjelse at se. White var altså det, der manglede.

Afgørende indflydelse

I sin tid i Arsenal har Gabriel haft afgørende indflydelse på flere kampe, men dem mod Wolverhampton skal her fremhæves – både for det negative og det positive.

I november 2020, hvor alt jo gik galt alligevel, tabte vi hjemme til Wolves med 1-2. Gabriel scorede sit andet mål for klubben, men det rakte ikke. Samme resultat blev det på Molineux i februar 2021. Pépé bragte os foran midt i 1. halvleg, men dybt ind i halvlegens tillægstid, begår Luiz straffe og får samtidig direkte rødt. Ingen yderligere kommentarer.

Gabriel kommer ind fra 2. halvlegs start for at sikre midterforsvaret, men kan dog ikke afværge et flot føringsmål til Wolves kort efter. Hånd på bolden uden for feltet betyder farvel til Leno, med 20 minutter igen. Herefter er det i høj grad Gabriels fortjeneste, at vi ikke taber endnu større.

I indeværende sæson har vi igen spillet to tætte kampe mod Ulvene, og grundet corona, med bare 14 dages mellemrum. Gabriel bringer os i 1. halvleg foran i udekampen, og alt ser lyst ud, da vi er i kontrol af kampen. Lige indtil navnebror Martinelli får et ungdommeligt udfald med to tåbelige forseelser på stort lige så mange sekunder og smides ud. Med godt 25 minutter igen træder Gabriel virkelig i karakter. Han viser eksemplarisk lederskab i stærkt samarbejde med White, og med Rob Holding smidt ind som ekstra gardering. Vi hiver fortjent sejren i land. I den kamp fik man et godt indtryk af vores forsvars opmuntrende evner og prisværdige disciplin med ryggen mod muren.

Gabriels er gået en tand op i niveau oven på sin første sæson i klubben i 2020/2021. Foto: David Price

I den omvendte kamp på The Emirates lægger Gabriel imidlertid tidligt ud med en for risikofyldt tilbagelægning, og Wolves bringer sig foran. Måske et udtryk for lidt manglende erfaring fra brasilianerens side, da faren ikke var overhængende i øjeblikket, og overblikket svigtede. Sent i 2. halvleg kort efter Pépés flotte snurretop udligning kompenserer Gabriel for den tidlige bommert, da han får et vitalt knæ på et Wolves skud mod det fjerne målhjørne, ellers var bolden givetvis gået ind viser gentagelsen (selvom man aldrig ved med Aaron Ramsdale – en anden vigtig brik). Bolden går ud til hjørne, som dog fejlagtigt ikke bliver dømt, og kort efter sørger Alexandre Lacazette via en forsvarers fod for det forløsende sejrsmål. Udtalt ekstase og højlydt jubel overalt – på The Emirates, på pubberne, i stuerne og ikke mindst hos en meget lettet Gabriel.

Disciplin og erfaring     

En anden afgørende, denne gang negativ, indflydelse havde Gabriel mod Man. C. nytårsdag, hvor han bliver udvist efter to overtrædelser, der er udtryk for, at der stadig mangler lidt disciplin og erfaring hos brasilianeren i frustrerende situationer. Vi er foran med 1-0 efter en heroisk indsats mod mestrene. Men så får de tildelt et hårdt dømt straffe tidligt i anden halvleg. I sin tydelige irritation tyr Gabriel til at sparke ned på straffe pletten for at gøre denne ujævn – en potentiel hæmsko for den, der skal eksekvere det kommende straffespark. En dum handling, der fortjent takseres til en advarsel. Kort efter gør han ikke nok for at undgå at ramme en fremadstormende City spiller, som tydeligvis søgte kontakten og lod sig falde; endnu et gult kort – og dermed rødt.

I disse tilfælde manglede der både selvbeherskelse og køligt overblik. Dette var dyrekøbte lærepenge, men forhåbentlig er det også med til at styrke disciplin og bør i hvert fald bibringe erfaring.

Det ser lovende ud

Bredde og stabilitet i bagkæden anført af Gabriel og i sikker formation med White, Kieran Tierney og Cedric Soares, suppleret med Rob Holding, William Saliba, Takehiro Tomiyasu og Nuno Tavares, er noget af det, der skal løfte os igen i den kommende sæson. Sammen har forsvaret gjort nervøse trækninger hos Arsenal-fansene til optimistiske smil og knyttede næver, hver gang vi spiller os ud af første fase. Når det så oveni købet, med jævne mellemrum fører til chancer og mål i den anden ende, er det svært at holde pessimismen ved lige, som den gode Ricardo ville have udtrykt det.

Gabriels stats i sidste sæson er ganske imponerende og taler mestendels for sig selv. Fremhæves skal det også, udover tidligere nævnte fysiske stats, at antallet af afleveringer, der rammer plet, er helt oppe på 89,4% fra 1429 af slagsen. Af dem går over 31% fremad banen og kun 5% den modsatte vej. Det er en flot statistik og en beskrivelse af en forsvarer med selvtillid og forståelse for, at kampene først og fremmest vindes på modstanderens banehalvdel og siden om nødvendigt ved at lukke af bagtil.

Tony Adams bar nr. 6, Gabriel bærer nr. 6 – begge mobile klipper i forsvaret. Sammenligningen stopper givetvis ikke der. Gabriel er stadig ung, og det ser lovende ud. Kommende anfører? Hvorfor ikke? – han har kvaliteterne til det.

NYHEDER FRA FANKLUBBEN

Gå til nyhedsarkiv
{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}