FANTRÆF I KBH. PÅ LØRDAG

Emery’s tropper har vist lidt slinger i valsen på det sidste, men på lørdag har vi en chance for at rette op på slingrekursen – og samtidig lukke lidt af hullet i tabellen til Chelsea, når The Blues gæster Emirates Stadium i et vaskeægte London topbrag!

Det vil vi gerne fejre med et Arsenal Denmark træf i København på ”Pool-pub” på Rentemestervej 67D i København NV.

Pool-Pub ejes af Jimmi Hansson, som er medlem af Arsenal Denmark. Jimmi har et brændende ønske om at trække flere Arsenal Denmark venner ned på sin pub. Han tilbyder derfor gratis pool en time før kick-off – og igen efter kampen, mens vi forhåbentlig fejrer sejren.

Desuden giver han et gratis shot til alle Arsenal Denmark medlemmer, hver gang Arsenal scorer! Og for at runde det hele af, så får man tilmed den første fadøl gratis, hvis man fremviser sit medlemskort! Så bliver det ikke bedre.

 width=

Kenneth Sand og Michael Ginnerup fra Arsenal Denmarks bestyrelse vil være værter på dagen på Pool-pub, som selvfølgelig vil være pyntet op med Arsenal flag og banners. Kenneth og Michael vil bl.a. medbringe en quiz for Arsenal feinsmeckers.

Kampen spilles lørdag 19. januar kl. 18:30, men kom i god tid og vær med til at heppe Arsenal til en sejr mod Chelsea.

 

 

 width=

 

 

Indkøbskurv