Billetter til Champions League – Update

I mandags foretog UEFA lodtrækning til ottendedelsfinalerne i Champions League, og som de fleste sikkert allerede har erfaret, skal Arsenal møde FC Porto fra Portugal.

Vi møder FC Porto på Estadio do Dragao i Porto den 21. februar, og spiller returkamp på Emirates Stadium tirsdag den 12. marts kl. 20:00 lokal tid.

Arsenal Denmarks billetchef har nu fået overblik over antallet af billetter til rådighed, og udover en portion som tildeles Arsenal Københavns lokalafdeling, så ryger der en del billetter til salg på fanklubbens sædvanlige billetsystem.

Billetsalget åbnes den 26. december kl. 17:00. Alle medlemmer kan søge. Medlemmer uden billetter til andre kampe i denne sæson får fortrinsret. Billetterne sælges for 750 kr. pr. styk.

Det er meget tvivlsomt, hvorvidt Arsenal Denmark får tildelt billetter til udekampen den 21. februar på Estadio do Dragao i Porto . Lykkes det, vil kampen blive åbnet på billetsystemet.

Indkøbskurv