BILLETSITUATIONEN LYSNER – UPDATE

Det er vel næppe forbigået opmærksomheden hos de rejselystne danske Arsenal fans, at der stadig ikke er sat billetter til Arsenals hjemmekampe til slag i ARSENAL DENMARK.

Det er der mange gode grunde til. De starter alle sammen med C og slutter med 19, men i takt med vaccinationernes indtog i Europa er der gode nyheder på vej…


Situationen har indtil nu været:

  1. Begrænset kapacitet på fodboldstadions i England => Færre billetter
  2. Restriktioner ved indrejse til England => Weekend rejser umuliggjort
  3. Udenrigsministeriets advarsler for rejser til England.

ARSENAL DENMARK har lagt et antal af vores sæsonkort i dvale frem til næste sæson 22/23, og vi råder derfor ikke over det samme antal billetter til Emirates Stadium i sæson 21/22 som normalt.
Vi har dog stadig et stort antal billetter til rådighed – både almindelige billetter såvel som VIP billetter, og vi tænker derfor, at vi fortsat kan dække behovet hos vores medlemmer i sæsonens løb. Vi har blot en mindre risiko.

Bestyrelsen vil dog ikke sætte billetter til salg, før alle tre punkter ovenfor er elimineret:

  1. Der skal være fuld kapacitet på stadion (ellers bliver ARSENAL DENMARK slet ikke tilgodeset med billetter).
  2. Der skal være fri indrejse til England (hvilket ser ud til at ske indenfor få dage).
  3. Endeligt skal Udenrigsministeriet give grønt lys for alle rejser til England, så ARSENAK DENMARK ikke pludselig mødes med kompensationsansvar i tilfælde af nye bølger af pandemien, nationale nedlukninger eller lignende.

Som sagt – det lysner, og forhåbentlig kan vi snart sætte billetter til salg.

Hvis du gerne vil til London for at følge Arteta’s tropper, så hold øje med www.arsenal.dk, hvor vi offentliggør billetsituationen for vore medlemmer løbende.

Indkøbskurv