BILLETSALG TIL FORÅRETS KAMPE

Billetterne til efterårets kampe røg i salg i starten af juli og blev revet væk. Nu nærmer vi os release af billetter til forårets kampe, og hér følger lidt information, inden festen går løs.

Billetterne frigives således:

9. oktober kl. 19:00: Almindelige billetter til A-kampe
10. oktober kl. 19:00: Almindelige billetter til B-kampe.

Det er således hverken den 2. oktober eller den 3. oktober længere. Det er den 9. og den 10. oktober, og vi tager IKKE imod bestillinger før – uanset omstændighederne.
Billetsalg foregår via fanklubbens billetsystem. Du kan læse mere om processen her.

Medlemmer, som tidligere har sikret sig billet til kampe i denne sæson, kan sagtens søge igen, men der gives fortrinsret til medlemmer, som endnu ikke har fået billet i denne sæson.

Billetpriserne er som tidligere annonceret:
Priserne for A-kampene er 950 kr.
Priserne for B-kampene er 550 kr.

Klubtur:
Forårets klubtur er Arsenal-Aston Villa den 13. april. Salg til denne tur åbnes også i starten af oktober. Hold øje med hjemmesiden for nærmere oplysninger om det.
Efterårets klubtur til Arsenal-Sheffield United 28. oktober er udsolgt.

VIP billetter:
VIP billetterne til alle kampe i sæsonen er allerede frigivet – og er i øvrigt også allerede udsolgt.

Indkøbskurv