Kvindeholdet fra Nordlondon har taget store skridt fremad i den netop overståede sæson. Desværre er der ikke et eneste trofæ at vise frem for Jonas Eidevall, Beth Mead og Co. Men hvis udviklingen fortsætter, skal der ikke meget til, før Arsenals kvinder igen løfter sølvtøj.
Forrige sæson sluttede Arsenal på en tredjeplads, syv point efter Manchester City og ni point efter Chelsea. Den efterfølgende sommer forsvandt cheftræner Joe Montemurro og nøglespillerne Jill Roord og Daniëlle van de Donk, og frygten for at verdensstjernen Vivianne Miedema ville følge trop, var stor.
Sådan skulle det dog ikke gå, og frygten for stagnation eller tilbagegang blev hurtigt afløst og optimisme og forhåbninger, da svenske Jonas Eidevall overtog trænersædet. Den unge træner indledte sit nye job med at vinde 11 kampe i streg (inklusiv to venskabskampe mod Chelsea og Tottenham), inden det første nederlag indtraf mod superholdet FC Barcelona i Champions League-gruppespillet.
De hjemlige turneringer
Det er især i England, at Arsenals sæson har været spektakulær. Vi skal således frem til den niende januar 2022 for at finde det første nederlag i ligaen – tilmed det eneste nederlag Arsenal ville lide i Women’s Super League hele sæsonen. Under normale omstændigheder vinder man et mesterskab når man kun taber én kamp, men når den nærmeste udfordrer hedder Chelsea, skal der bare mere til.
Selvom Arsenal ikke tabte til hverken Chelsea, Manchester City, Manchester United eller Tottenham, var det ikke nok til et engelsk mesterskab. Selv ikke med det bedste angreb og det bedste forsvar, var det nok til at blive mestre. Alt pegede på, at Arsenal skulle vinde, men tabellen viste noget andet.
Det bliver også ekstra bittert når ét lille point mere, var nok til at blive mester, og den eneste kamp Arsenal tabte, var til bundproppen fra Birmingham. Men hvis vi tager de positive briller på, har Arsenal på en enkelt sæson fuldstændig lukket det ni point store hul, der var op til Chelsea sidste sæson. Kunsten bliver nu at bygge videre på det fundament, sådan at man næste år kan forbigå dem.
Det er nemlig Chelsea, der langt hen ad vejen har været Arsenals onde ond. Ikke i ligaen dog, hvor Arsenal har hentet fire point i de to indbyrdes opgør, men de to hold har mødt hinanden to gange i FA Cuppen, i kampe med meget på spil, og her har Chelsea med længder været det bedste hold.
Først i FA Cup-finalen fra forrige sæson, der var blevet udskudt på grund af corona, fik Arsenal bank 3-0, og senere i FA Cup-semifinalen for den netop overståede sæson, hvor Chelsea igen vandt uden besvær 2-0. Det lader altså til, at Chelsea har en klar overhånd, når der er mere på spil i enkeltstående kampe.
Heller ikke i Liga Cuppen kom Arsenal tæt på et trofæ, efter de røg ud i kvartfinalen mod Manchester United.
Europæiske ambitioner
Arsenal europakampagne har også vidnet om fremgang, men samtidig at der er et stykke fra det nuværende niveau til Europas absolutte top. I en sæson hvor selv Chelsea ikke gik videre fra deres gruppe, og Arsenal var ét mål imod fra at lide samme skæbne i sidste gruppekamp ude mod Hoffenheim, var det holdet fra Nordlondon, som skulle repræsentere de engelske farver i Champions League-slutspillet.
I kvartfinalen ventede Wolfsburg, og det blev også endestationen for Jonas Eidevalls første europæiske eventyr i Arsenal. Efter 1-1 på Emirates Stadium i den første kampe, hvor Arsenal var mere end heldige med at få uafgjort, var der ingen tvivl om kvalitetsforskellen på Volkswagen Arena i Tyskland, hvor tyskerne vandt 2-0.
Det er i Champions League, at den største udfordring venter. Wolfsburg er gode, men ikke i nærheden af de tre store: Lyon (der vandt Champions League), FC Barcelona og PSG. Så selv hvis Arsenal var kommet videre fra kvartfinalen, var det nok mejslet i sten, at semifinalen var blevet endestationen.
Et kig på næste sæson
Den kommende sæson i Women’s Super League ser appetitvækkende ud for The Gunners. Ikke mindst fordi Vivianne Miedema har forlænget sin kontrakt med et ekstra år. Med de rette tilføjelser i sommerens transfervindue, kan Arsenal komme op på et niveau, der kan udfordre Chelsea endnu mere.
Og hvis de individuelle spillere fortsætter med at udvikle sig, har Jonas Eidevall en stærk kerne af spillere at bygge på. Især Leah Williamson har flyttet sig til nye højder i den netop overståede sæson, hvor hun også er blevet udpeget som anfører for det engelske landshold og Beth Mead, der blev kåret til årets spiller i Arsenal, har fundet tilbage til sit tårnhøje niveau.
Dertil kan nævnes målvogter Manuela Zinsberger, som kun lukkede 10 mål ind i Women’s Super Leauge, og dermed vandt The Golden Glove. Hun har også øget sit topniveau markant, og er en position Jonas Eidevall ikke behøver at bekymre sig om. Også januar-tilføjelsen af angriber Stina Blackstenius har givet Arsenal en anden dimension i det offensive spil.
Og så har vi slet ikke nævnt den bundsolide kaptajn, Kim Little, der fortsætter som en utrættelig dynamo på den centrale midtbane. Det kunne give mening at kigge på et en fremtidig afløser til hende, en som kan sidde bag hende de næste par sæsoner og lære af hende. Det kan være at hun allerede er i klubben i form af Frida Maanum.
I Champions League ville det være optimistisk at forvente en semifinale, men det er ikke umuligt. Arsenal træder ind i sidste kvalifikationsrunde, men det bør ikke blive noget problem, at komme i gruppespillet, da Arsenal er seedede og altså undgår hold som PSG, Bayern München, Juventus og Real Madrid.
På trænerfronten har Jonas Eidevall vist, at han med sin spilfilosofi flytter Arsenal tættere på moderne topfodbold. Og bestyrelsen tror på ham, som den træner, der skal føre Arsenal tilbage til trofæerne. Han fik nemlig allerede en ny kontrakt i den netop overståede sæson, der holder ham i klubben til slutningen af 2023/2024-sæsonen.
Hvis du vil læse mere om hvad svenskeren har tilført kvindeholdet, kan du læse vores interview med Arnela Muminovic fra februar i år.
Du kan også høre en gennemgang af sæsonen i Altid Arsenal, hvor der blandt andet bliver diskuteret årets spiller, årets udvikling og årets flop m.m.