52, 87 & EN MIDTERFORSVARER MED NUMMER 10

Alle kan forstå, at Alexandre Lacazette spiller med nummer 9 og Tony Adams spillede med nummer 6. Men hvorfor spillede William Gallas med nummer 10 og Nicklas Bendtner med 52? Vi kigger nærmere på de okkulte rygnumre hos Arsenal igennem tiden i denne artikel. 

Bukayo Saka – Nummer 87 (2019)

Det kan være svært at tro på, men den unge komet Bukayo Saka har allerede noteret sig for 47 Premier League-kampe i den rød/hvide-trøje. Det hele startede da den unge englænder fik Premier League-debut for Arsenal i en hjemmekamp mod Fulham, som blev besejret med 2-0. Med sit syv minutter lange indhop gjorde Saka sig til den første spiller født i 2001 til at spille Premier League-fodbold. Med nr. 87 på ryggen slog Saka samtidig rekorden for det højeste trøjenummer i Premier Leagues historie. Den tidligere rekord havde den daværende Manchester City-spiller Jose Angel Pozo. I sin syv minutter lange debut nåede Saka i øvrigt at røre bolden præcis nul gange. 

 class=
Sakas første trøje ved af Mesut Özils.

Nelson Vivas – Nummer 7 (1998-2001)

Bukayo Saka har som bekendt skiftet nummer og har nu det ærefulde hverv at bære nummer 7, det samme nummer som en række tidligere storspillere i Arsenal; David Rocastle, Robert Pires, Alexis Sanchez og …. Nelson Vivas. Ja, de fleste Arsenal-fans er nok ikke bekendt med at denne argentiske forsvarsspiller har spillet for The Gunners. Og hvis man husker ham, er han nok lykkelig glemt. Vivas nåede i sine 18 måneder i Arsenal-trøjen nemlig aldrig at sikre sig en fast plads i Arsene Wengers startopstilling. Således var 40 af hans 69 optrædender fra bænken. Derfor gjorde argentineren sig mest bemærket for som forsvarsspiller at have rygnummeret 7, der normalt associeres med spillerpositioner højere oppe på en fodboldbane. Vivas scorede et enkelt mål for The Gunners, nemlig mod Derby County i ligacuppen, dengang Worthington Cup, i 1998. 

 class=
Vivas med Wenger & Community Shield-trofæet.

William Gallas – Nummer 10 (2006-2010)

Endnu en forsvarsspiller, der valgte at trods fodboldens lovmæssigheder, var William Gallas, der i forbindelse med sit skifte fra Chelsea til Arsenal skabte furore ved at vælge rygnummeret 10 som midterforsvarer. For ikke nok med at Ashley Cole skabte store overskrifter i de engelske tabloidaviser i forbindelse med hans skifte den modsatte vej, så ville franske Gallas også gøre sig bemærket. Gallas overtog nemlig 10´eren fra ingen ringere end Dennis Bergkamp. Man kan roligt sige, at de to spillere har været deres ry blandt andet Arsenal-fans i dag. Gallas skulle angiveligt dog have spillet med nummer 10 på ryggen i løbet af sine ungdomsår, og derfor valgte den franske VM-sølvvinder at se sit snit til at vælge det nummer, som i mange Arsenal-fans øjne er synonym med en vis hollandsk playmaker. Gallas blev et år efter sit skifte udnævnt til at være klubbens anfører, som han nåede at være i knap 15 måneder, inden Arsene Wenger gav anførerbindet videre til Cesc Fabregas i november 2008. 

 class=
To tidligere Arsenal-anførere.

Andre Santos – Nummer 11  (2011-2013)

Nu hvor vi er i det spor med tidligere Arsenal forsvarsspillere, der har båret en klassisk offensivspillers nummer, skal det ikke komme som nogen overraskelse, at Arsenal også har haft en forsvarsspiller, der har båret nummer 11. Det var brasilianske Andre Santos, der ikke gjorde nogen særlig heldig figur ud af sig selv i sin tid i Nordlondon. Uden den store forstand til at forsvare levede Santos på sin vis godt op til sit trøjenummer, hvilket Arsenal-fansene dog ikke applauderede. 

Abou Diaby – Nummer 2 (2006-2014)

Et rygnummervalg, der igennem tiden ligeledes har været med til at løfte et par øjenbryn hos både medspillere og fans, var da Abou Diaby trådte ind hos Arsenal i januar 2006 og fik tildelt trøjenummeret “2”. Et nummer, der normalt tildeles til spillere på en backposition, og som også tidligere tilhørte Arsenals legendariske højreback Lee Dixon, der gik på pension i 2002. Tre et halvt år skulle der gå før der igen var en Arsenal-spiller med nummer 2 på ryggen, hvilket lidt utraditionelt blev den nytilkomne og dengang ukendte midtbanespiller Abou Diaby. I et interview med Arsenals YouTube-kanal fortæller Diaby, at han blev fortalt af en ven, at han ikke skulle tage nummer 2 hvilket gjorde, at han i sidste ende netop valgte det rygnummer. Diaby endte med at spille 179 af sine 180 kampe for The Gunners med det rygnummer. Kamp nummer 180 spillede han med nummer 24 på ryggen i en ligacupkamp mod Southampton i 2014. 

Nicklas Bendtner – Nummer 52 (2009-2011)

Ingen trøjenummerliste uden vores egen Nicklas Bendtner. En velbevandret herre inden for de mere utraditionelle rygnumre. Således har den danske angriber igennem sin professionelle spillerkarriere spillet med nummer 3, 9, 11, 14, 17, 18, 23, 26, 27, 32 og 33.  Både i Arsenal og senere Sunderland gjorde Bendtner sig dog mest bemærket ved at bære rygnummeret ’52’. Den tidligere landsholdsspiller har i et interview begrundet valget af rygnummeret, som han første gang tog i brug i 2009 ved at 5+2 giver 7, som er hans yndlingsnummer. Da Tomas Rosicky dog dengang havde nummer 7, måtte Bendtner altså være kreativ i at opnå sit lykketal. Bendtners fodboldmæssige evner toppede formentlig i perioden med rygnummeret 52 bagpå. Et hattrick mod Leyton Orient, afgørende mål mod Stoke, Wolverhampton og Hull og ikke mindst et blændende hattrick i Champions League mod FC Porto. 

 class=
Måske karrierens højdepunkt for Nicklas Bendtner.

Giovanni van Bronkhorst (2001-2003)

I tilfældet med den hollandske VM-sølvvinder er der intet i vejen med selve trøjenummeret. Igennem sine to år hos The Gunners bar forsvarsspilleren nummer 16, hvilket der nok ikke er nogen stærke følelser omkring. Hvad der der dog gjorde sig særligt i forbindelse med hollænderen var, at Arsenal under præsentationen af spilleren tildelte ham en trøje med hele hans efternavn. Det fyldige efternavn skabte dog vanskeligheder ift. , så trøjetrykkeren var nød til at gøre brug af to linjer for at få plads til hele efternavnet. Ud fra trøjereglementet i Premier League var det dog ikke en spillertrøje, som var mulig at bære i en Premier League-kamp, hvilket gjorde at “van” ikke var tilstede på hollænderens officielle spillertrøje. Van Bronckhorst nåede at spille 64 kampe for Arsenal og vinde en Premier League-titel og to FA Cups. 

 class=
Hollandske Van Bronckhorst med David Dein.
Indkøbskurv