Det var en noget nær håbløs indsats, Arsenal leverede, da de på udebane tabte med 1-0 til Everton. Her er tre vigtige pointer, man kan tage med fra kampen.
Arsenals falske kanter kan give bagslag
Unai Emery havde til dagens kamp taktisk valgt at placere Mesut Özil og Henrikh Mkhitaryan som en slags falske kantspillere, der mere end ofte skulle trække ind i banen for at skabe ekstra kreativitet inde på midten. Med Mohamed Elneny og Matteo Guendouzi fra start manglede der da også kreativitet på den centrale del af banen, hvilket dog samtidig efterlod et stort tomrum ude i siderne.
Evertons backs blev herved på ingen måde beskæftiget, hvilket stod i stærk kontrast til Nacho Monreal og Ainsley Maitland-Niles, som begge havde problemer med at holde de hurtige og vævre kantspillere Richarlison og Bernard fra fadet.
Arsenals to kreatører manglede simpelthen dynamik og spilmuligheder, hvilket virkede til at frustrere ikke kun Emery, men også dem selv. Mest tydeligt blev denne frustration illustreret ved udskiftningen af Özil, som i frustration kastede sin overtræksfrakke hen efter Emery.
Kampforløbet viste endnu engang tydeligt, hvorfor Arsenal frem mod næste sæson skal være på udgik efter deciderede kantspillere, der med fart og driblinger kan holde forsvarskæder beskæftiget i bagrummet, være farlige på omstillinger og samtidig skabe variation i Arsenals kombinationsspil.
Xhaka og Torreira er savnede
Man lægger som oftest først mærke til det, man har kært i livet, når man ikke længere er besiddelse af det. Det samme kan siges om Granit Xhaka, der trods kritik fra visse fans har vokset sig til en nøglespiller, specielt under Emery. Schweizerens betydning for tyngden på Arsenals midtbane er uomtvistelig, specielt efter at have set Evertons midtbane dominere Arsenal fra ende til anden.
Med Andre Gomes, Idrissa Gueye og Gylfi Sigurdsson havde hjemmeholdet både mere finesse, hårdhed, dynamik og kreativitet end både Guendouzi og specielt Elneny.
Aaron Ramsey kom ind fra anden halvlegs start, men manglede Granit Xhakas kontrol, overblik og spilforståelse samt Lucas Torreiras duel – og bolderobringsstyrke til for alvor at kunne udfolde sin egne kvaliteter til fulde. Efter Everton-kampen er Torreira dog heldigvis ikke bundet af karantæne, mens Xhaka ventes klar igen inden for de næste par dage.
Arsenals hoodoo på udebane
Lige så gode som Arsenal har været på hjemmebane i denne sæson, lige så dårlige har Emerys mandskab været på fremmed græs.
Arsenal har i denne sæson endnu ikke formået at holde et clean sheet i en udebanekamp i denne sæson, hvilket har været dyrt i kampen om topplaceringerne i Premier League. Selv Fulham og Huddersfield, der i næste sæson spiller i The Championship, har formået at sikre sig et rent bur på udebane i denne sæson, hvilket må komme som en gedigen øjenåbner for Emery og co.
Arsenal er ikke kun mindre dominerende, men også mere usikre i boldomgangen, langsommere i kombinationsspillet og generelt mere idéforladte. På udebane har det især været et problem at få det offensive spil til at køre, som man kender til det på Emirates Stadium, hvilket i endnu højere grad er mere til at tydeliggøre de defensive mangler hos spillere som Shkodran Mustafi, Sead Kolasinac og Ainsley Maitland-Niles.
Arsenal har derfor specielt på udebane brug for en plan B i offensiven, der ikke alene skabes med Alexandre Lacazette og Pierre-Emerick Aubameyang i en konstellation, der sender den ene af de to spillere ud på kanten. I stedet må de to angribere også kunne ses som reel frontduo helt på toppen.