VIDUNDERBARNET FRA ELFENBENSKYSTEN

Nicolas Pépés vej til Arsenal har været en spændene affære. Meget er der sket i det ivorianske stortalents karriere, der har tegnet sig selv et yderst mærkværdigt CV.

Det er den 29. maj og året er 1995. Det er lunt i vejret, og solen står højt over den Parisiske forstad, Mantes-la-Jolie, i det nordlige Frankrig. Sommeren står for døren, og alt ånder fred for forstadens befolkning.
Det er en herlig dag. Og herligheden blev kun bedre, da det ivorianske stortalent, Nicolas Pépé, valgte at slå øjnene op for første gang.
Han blev født af en ivoriansk kvinde, der havde Nicolas far ved sin side, Celestine Pépé. Parret havde tidligere på året migreret til Frankrig fra Elfenbenskysten i søgen efter bedre tider.

Moren tog et job som husholderske, og faren tog et som fængselsbetjent. Selvom de begge var i arbejde, var det ikke nemt for den lille familie. De første år af Nicolas liv, havde han kun ét stykke legetøj. Det var hverken en action figur, eller en kasse lego. Det var en fodbold. Og den var med ham, hvorind han gik hen.

Målmanden der hellere ville score mål

Uden tøven begyndte Nicolas derfor til fodbold som barn. Hurtigt blev han placeret foran dåsen som målmand for hans klub, Solitaire Paris Est.
Da han ramte 14-årsalderen, begyndte han at kede sig foran kassen, da hans hold ofte vandt med en masse mål uden selv at lade mål gå ind. Det var for nemt for ham. Han manglede udfordringer. Han skulle ud i marken, og vise hvad han virkelig kunne.

Hans træner gav ham derfor chancen længere fremme, og Nicolas greb den. Han var nu kantspiller, og begyndte hurtigt at score en masse mål.

Nicolas havde nu fundet ud af, hvad han var bedst til. Og det gik som smurt for ham. Dog blev Nicolas nødt til at skifte klub, da hans far blev forflyttet til en ny arbejdsplads, som lå i en anden by. Byen han blev rykket til var Poitiers, som ligger syd for Paris, men det var heldigvis ikke noget problem for Nicolas. Her kunne han nemlig starte sin seniorkarriere for byens hold af samme navn, Poitiers. Holdet spillede i den femtebedste række i Frankrig, hvor han startede med at spille i sæsonen 2012-13.

 class=

Kontrakter og argentineren

Kører man en smule nordvest fra Poitiers, rammer du byen Angers, som også husere en fodboldklub af samme navn. De fik fat i Nicolas i sæsonen 2013, hvor han startede med at spille for deres reserver. Her underskrev han sin første professionelle kontrakt, og fik debut i en pokalkamp imod Arles-Avignon, som Angers tabte med 2-1.

I sæsonen 2015-16 var Nicolas udlånt til klubben Órleans, og den 21. juni 2017 underskrev Nicolas en femårig kontrakt med den berømt klub i Nordfrankrig, Lille. Her havde Lille netop hyret den argentinske manager Marcelo Bielsa (der i dag er cheftræner i Leeds United), som havde haft et godt øje til Nicolas igennem en længere periode. Marcelo Bielsa havde luret Nicolas’ talent, og havde derfor en plan om at udvikle på det. Det gjorde han ved, at tilbyde Nicolas en mere fremtrædende rolle på holdet, og på den måde opnå det ypperste af hans potentiale.

Det viste sig at være en rigtig god plan for både Macelo Bielsa og Nicolas. Efter to sæsoner som fast mand hos Lille, formåede Nicolas at score hele 37 kasser. Nicolas var nu en af Europas mest eftertragtet spillere, og i 2019 iværksattes en international transferkamp om et potentielt klubskifte. 

 class=

The Gunners

En voldsom transferkamp blev udkæmpet over sommeren 2019. I kampen deltog den legendariske sicilianske storklub Napoli, de røde djævle fra Manchester og kanonerne fra London.

Efter mange agentforhandlinger, forskellige klubbesøg og overvejelser, løb Unai Emery og Arsenal F.C. med sejren den 1. august 2019. Med et rekordkøb på hele €79 millioner kroner, overgik Arsenal deres tidligere rekordkøb af Pierre Emerick Aubameyang, der blev hentet fra Borussia Dortmund til en værdi €62 millioner.

Nicolas fik tildelt nummer 19 som trøjenummer, og forventningerne til den unge ivorianer var tårnhøje. Nicolas fik sin debut for Arsenal i en 0-1 sejr mod Newcastle, hvor han blev skiftet ind efter 71 minutter. Han scorede sit første mål for Arsenal mod Aston Villa, der var på et straffespark.

Han vandt mange Arsenal-hjerter, da han scorede to afgørende frisparkskasser mod Vitória de Guimarães i en Europa League gruppekamp, der endte 3-2 til Arsenal. Det så altså lovende ud for Nicolas nye fodboldeventyr, men det har ikke været lutter lagkage for Arsenals nummer 19.

Mange eksperter, fans og interessenter mener, at Nicolas langt fra har levet op til de forventninger, der er blevet stillet af Arsenal. Især fordi at han kostede klubben dyrt.

Indkøbskurv