VELKOMMEN TIL VORES NYE WEBSITE

Den skarpe læser har sikkert opdaget, at Arsenal Denmark fanklubben har lanceret en ny hjemmeside, og vi vil gerne benytte os af lejligheden til at byde dig velkommen.

Som førerhold i Premier League følger visse forventninger, og ligesom moderklubben i London sætter Arsenal Denmark barren højt. Vi vil gerne tilbyde vore medlemmer og øvrige besøgende en god oplevelse på www.arsenal.dk.

I første omgang har vi udviklet den ny hjemmeside for at følge med tiden hvad angår opsætning, design og grafik, men samtidig indeholder den ny version en lang række forbedringer for vore skribenter. Som ulønnede frivillige i foreningen er det vel rimeligt at skribenterne har gode arbejdsvilkår, så de kan sikre nyt læsestof til vores besøgende. Der vil løbende komme nye funktionaliteter til siden, og nogle af de kommende tiltag indeholder bl.a. integration til en ny medlemsportal samt et nyt integreret billetsystem.

Også Fanshoppen har fået et ansigtsløft, men det er der desværre ikke kommet flere produkter på hylderne af. De nye spillertrøjer har solgt som aldrig før, og den tyske tøjproducent Adidas har slet, slet ikke kunne følge med efterspørgslen. Sæsonens tre trøjer har derfor været i restordre i mange størrelse i store dele af sæsonen, og det fortsætter desværre sæsonen ud. Ikke desto mindre er den nye shop gjort toptunet og klar til de nye fede forårskollektion, som forventes på hylden snart. Også den nye udebanetrøje bliver langeret inden længe. Vi kunne desværre ikke undgå lidt udfordringer i forbindelse med migreringen fra den gamle til den nye platform, og vi beklager til de medlemmer, som oplevede at få deres bestillinger annulleret grundet fejl i lageropgørelsen.

Alt i alt føler bestyrelsen i Arsenal Denmark at vi er kommet et skridt videre med den ny hjemmeside, og vi håber, den falder i medlemmernes interesse. Nu kan vi koncentrere os om at holde førstepladsen i Premier League, så champagne-propperne kan springe.

Indkøbskurv