21. februar 2021

VELKOMMEN TIL ARSENAL DENMARKS FØRSTE NEWSLETTER

Tingene er ikke helt, som vi gerne ville have det i London. Ikke nok med at Covid-19 fortsat ødelægger vores muligheder for at komme til fodbold, så kører det ikke just i olie for Arteta og hans tropper. Den katastrofale efterårskrise er heldigvis afblæst, og vi er kommet på vinderkurs igen, men Projekt Arteta er stadig i sin opbygning, og man har indtrykket af, at isen stadig er tynd og ikke helt er i stand til at bære – endnu.

I sådanne krisetider er der brug for at stå sammen og vise den ægte support. Det er jo netop hvad, en fanklub handler om. Derfor vil vi i ARSENAL DENMARK gerne give dig noget ekstra, så vi lancerer nu vores newsletter, som forventes at komme ca. 4 gange om året. Nyhedsbrevet sendes på mail til alle de medlemmer, vi har mailadresser på.

Hører du fra kammerater, kolleger eller familiemedlemmer i fanklubben, som ikke har modtaget nyhedsbrevet, så er det fordi, de ikke har registreret sig med mailadresse. Den kan de dog nemt gøre, ved at klikke ind på hjemmesiden og følge instruktionerne i den pågældende artikel på forsiden.

Formålet med det nye newsletter er at komme lidt tættere på medlemmerne og sende relevante nyheder lidt hurtigere end vi kan gøre med GunAction. Vi vil gerne sende dig nyhederne om fanklubben, når de sker – direkte hjem i din Inbox. Vi vil også gerne sende dig de gode tilbud og gøre opmærksom på muligheder, du måske havde overset.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet, så kan du nemt afmelde det ved at klikke på linket nederst på siden. Det tænker vi dog ikke, at du gør. I stedet håber vi, at du tager godt imod nyskabelsen, og vi hører naturligvis gerne fra dig, hvis du har ris, ros, spørgsmål eller kommentarer af enhver art.

God fornøjelse…

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}