Arsenal kom flyvende ud af startblokkene i Premier League, da Mikel Arteta fik sin største udesejr som Arsenal-træner mod Fulham lørdag. Arteta og Arsenals tekniske direktør går dog et par vanskelige uger i møde uden for banen, hvor de på transfermarkedet skal forsøge at få balanceret truppen bedre, så truppen både kan rumme rutinerede kræfter, unge kometer og ikke mindst Arsenals egne akademispillere.
Det var et stærkt spillende Arsenal-mandskab, der lørdag besejrede et noget tamt Fulham-mandskab med 3-0 på Craven Cottage i 1. spillerunde af Premier League. Træner Mikel Arteta måtte med sin startopstilling træffe nogen svære beslutninger, men endte med lykkes i sine valg ved bl.a. at starte med nyindkøbende Willian og Gabriel samt den tilbagevendte Mohamed Elneny. Generelt skulle Arteta være hård i sin selektion op til kampen, da han foruden en række skadede spillere (David Luiz, Gabriel Martinelli, Shkhodran Mustafi, Calum Chambers, Pablo Mari, Sokratis) ikke kunne give en plads på bænken til hverken Lucas Torreira, Cedric Soares, William Saliba, Mesut Özil, Reiss Nelson, Matteo Guendouzi eller Emile Smith-Rowe, der alle er officielle førsteholdsspillere. I Premier League er man igen gået over til, at man kun må have syv udskiftningsspillere på bænken, efter at man samtidig er gået tilbage til kun at kunne lave tre udskiftninger per kamp.
Artetas mange til – og fravalg viste to ting; for det første har spanieren mange ganske gode spillere at vælge imellem, men mest af alt har han for mange spillere i sin trup.
En spiller eller fem for mange
Lige nu rummer Arsenals førsteholdstrup 32 spillere. Selvom Arsenal kommer til at skulle spille i fire turneringer er dette antal stadig alt for højt. Og dette er Arteta også godt klar over. På sit pressemøde forud for Fulham-kampen anerkendte spanieren, at truppen rent størrelsesmæssigt er for stor. For det andet påpegede spanieren også, at truppen er i ubalance, fordi man på en række positioner er overbesatte. Arsenal har på nuværende tidspunkt eksempelvis otte rendyrkede midterforsvarer. Tilmed ynder Arteta med sin formation bl.a. at spille eksempelvis backer som Kieran Tierney eller Sead Kolasinac ind som en ekstra midterforsvarsspiller, når holdet skal forsvare sig.
Arsenal har også på papiret for mange centrale midtbanespillere, som Arteta og ledelsen er nød til at luge ud af, specielt når Arteta stadig ønsker at hente centrale midtbanespillere som Thomas Partey og Houssem Aouar til klubben.
Lønbudget og hjemmedyrkede spillere
Det er ikke alene pladsen på bænken, der presser Arsenals trupsammensætning. Lønbudgettet skal også balanceres, nu hvor Pierre-Emerick Aubameyang formentlig kommer op i nogenlunde samme lønklasse som Mesut Özil med sin nye kontrakt, der ifølge troværdige kilder angiveligt kun mangler at blive offentliggjort.
En anden faktor er samtidig antallet af hjemmedyrkede spillere kontra ikke-hjemmedyrkede spillere. Arsenal må maksimalt have en trup på 25 spillere, hvor af 17 ikke behøver at være hjemmedyrkede spillere, mens mindst otte altså skal være hjemmedyrkede. For at tælle som en hjemmedyrket spiller skal man som spiller uagtet nationalitet mindst have spillet 36 måneder (3 år) inden for det engelske eller walisiske fodboldforbund, inden man er fyldt 21 år. Spillere under 21 år behøves ikke at inkluderes i 25-mands truppen, eksempelvis William Saliba, Bukayo Saka etc.
Med nyindkøbene Gabriel (22 år) og Willian (32 år) samt den tilbagevendte Mohamed Elneny (28 år) er antallet af ikke-hjemmedyrkede spillere allerede steget ganske betragteligt, hvilket tvinger Arsenal ud i at foretage sig nogen svære, men nødvendige valg. Arsenal har en lang række spillere i sin trup, der umiddelbart ikke har nogen stor fremtid for sig i klubben. Spillere som Sokratis, Sead Kolasinac, Mesut Özil og Skhodran Mustafi forventes alle sammen ikke at kunne se frem til den store spilletid i denne sæson. Og det er langt fra det eneste problem. Alle de førnævnte spillere sidder nemlig på løntunge kontrakter, som kun kan gives i Premier League og derfor vil det være svært at finde bejlere til disse spillere. Samtidig har en lang række af disse spillere ikke vist et stabilt niveau, på nær Shkodran Mustafi, hvilket heller ikke gør spillerne mere attraktive. Arsenal har dog desperat brug for at komme af med nogen af disse spillere for at tynde ud i lønbudgettet og skabe rum til at hente nye ikke-hjemmedyrkede spillere som Partey og Aouar.
Målmandspine
En af de tydelige problemer, som ubalancen i Arsenal-truppen er med til at udstille, vedrører målmandsposten. Emi Martinez er på nippet til at skifte til Aston Villa og Arsenals tredjekeeper Matt Macey er også på udkig efter en ny udfordring i sin karriere. Arsenal kommer angiveligt til få omtrent 20 millioner pund for Emi Martinez. Pengene skal gerne gøre Arsenal i stand til at hente en af sine topprioriteter til midtbanen (Partey/Aouar). Arsenal har dog samtidig brug for at hente en ny reservekeeper, der fra tid til anden kan tage over for Bernd Leno og samtidig være stabil, som Martinez var det, da Leno blev skadet. Arsenal har været meldt interesseret i Brentfords spanske målmand David Raya, som Arsenals målmandstræner Inaki Cana har arbejdet med i Vestlondon-klubben. Selvom Raya er spansk har han i sine ungdomsår spillet i Blackburn, hvilket gør ham til en hjemmedyrket spiller. Raya skulle selv være interesseret i et skifte til Nordlondon, men Brentford ser gerne at få mere end 10 millioner pund for deres førstemålmand. Dette er ikke en pris, Arsenal er villige til at betale, da man som sagt gerne vil bruge penge fra Martinez-salget til andre prioriteter end målmandsposten.
Arsenal har derfor måtte gå videre og se efter alternativer og har i den forbindelse angiveligt været i kontakt med den tidligere FC Nordsjælland-keeper Alex Runarsson, som Inaki Cana også har arbejdet med. 25-årige Runarsson, der for tiden spiller i franske FC Dijon, skulle angiveligt kun koste 1,5 millioner pund og derfor budgetmæssigt være en perfekt erstatning. Runarsson kan dog modsat Raya ikke bryste sig af at være en hjemmedyrket spiller og derfor vil han komme til at udfylde en af de dyrebare 17 pladser, som Arsenal har til ikke-hjemmedyrkede spillere i sin trup.
Arsenal må derfor enten punge ud for en hjemmedyrket spiller eller være kreativ i transfermarkedet og hænge sin hat på at komme af med spillere, der lige nu optager en plads som ikke-hjemmedyrket i truppen.
Mange bække små
Transfervinduerne har aldrig været nemme for hverken Arsenal-fans eller klubben, og i år er ingen undtagelse. Transfermarkedet er tilmed ikke blevet mindre kompliceret af den nuværende verdenssituation med Corona. Det er i høj grad mere end nogensinde et marked for købere og ikke sælgere, hvilket Arsenal har måtte sande i dette transfervindue. Tidligere har Arsenal måtte sige farvel til Henrikh Mkhitaryan uden at få en transfersum for armerneren, selvom den tidligere Dortmund-stjerne havde et år tilbage af sin kontrakt med Arsenal.
Det har heller ikke væltet ind med bud efter Arsenals spillere, og de, som er eftertragtede, er nogen, som Arsenal helst vil undgå at komme af med. Klubber har været ude med følehornene efter blandt andet Hector Bellerin og Ainsley Maitland-Niles, der begge har været vigtige spillere under Arteta. Tilmed er begge spillere hjemmedyrkede, og derfor vil det være et slag for Arsenals trupbalance samt klub-DNA at se disse spillere forlade klubben, selvom de begge vil kunne indbringe en forholdsvis fornuftig transfersum.
En anden spiller, der vil kunne indbringe en god slat penge, er Alexandre Lacazette, der dog så sent som i weekenden erklærede sig meget glad for at være Arsenal-spiller. Den 29-årige franske angriber har to år tilbage af sin kontrakt, og noget tyder på at Arsenal skal skyde franskmanden afsted til en ny adresse enten i år eller næste sommer, så længe pengestærke bejlere som Atletico Madrid og Juventus stadig vil have ham.
Hvis man dog ikke vil af med en stor fisk som Lacazette eller Bellerin, kan Arsenal være nødsaget til at samle mange små beløb ind for sine spillere. Således må man acceptere at man langt fra kommer til at få de 35 millioner pund for Mustafi, som Arsenal i 2016 betalte for forsvarsspilleren, men at man i stedet muligvis kun kan få 5 millioner pund for den tyske verdensmester. Det samme gælder for spillere som Sokratis, Kolasinac og Elneny, ligesom man nok heller ikke vil kunne få en stor transfersum for Matteo Guendouzi, der ellers i december havde en markedsværdi på 50 millioner euro. Tilsammen vil denne håndfuld af spillere kunne udgøre en nogenlunde transfersum tilsammen og ligeledes frigøre penge i lønbudgettet, der vil kunne hjælpe Arsenal til at hente en af deres topprioriteter til midtbanen.
Akademispillerne med vigtig rolle
På Artetas pressemøde fortalte spanieren også, at det er vigtigt for Arsenal at få akademispillere op igennem til førsteholdet. I den korte opstart frem mod 2020/2021-sæsonen har mange unge akademispillere, da også fået lov til at træne med førsteholdet. Ikke alene fordi de har talent, men også fordi de, som beskrevet, spiller en vigtig rolle i forhold til at balancere truppen på en bæredygtig måde, så Arsenal kan skabe sine egne hjemmedyrkede spillere. Arsenal har allerede sendt seks af sine bedste akademispillere ud på leje for at høste værdifuld førsteholdserfaring, men er stadig i besiddelse af en lang række rigtig spændende spillere, der har potentiale til at byde sig til i cup-turneringerne. De mest lysende finder man på den centrale midtbane, hvor spillere som Miguel Azeez, Charlie Patino Catalin Cirjan byder sig til. Azeez fik spilletid i den første træningskamp frem mod denne sæson mod Derby, mens rumænske Cirjan var på bænken, da Arsenal tabte med 3-2 mod Aston Villa i deres sidste test forud for Premier League-premieren mod Fulham. Spændende bliver det at se, hvordan Arteta har tænkt sig at sætte sine hold op i Carabao Cup og Europa League, når det både gælder om at give førsteholdsreserver minutter i benene og samtidig prøve akademispillere af på øverste niveau.
Spillere, der kan være på vej ud fra en chance fra 1-10
- Emiliano Martinez 10/10
- Matt Macey 9/10
- Matteo Guendouzi: 7/10
- Hector Bellerin: 6/10
- Calum Chambers: 4/10
- Ainsley Maitland-Niles: 4/10
- Skhodran Mustafi: 6/10
- Sokratis: 8/10
- Sead Kolasinac: 7/10
- Lucas Torreira: 9/10
- Mohamed Elneny: 6/10
- Mesut Özil: 3/10
- Alexandre Lacazette: 4/10
- Reiss Nelson (lån): 5/10
- Emile Smith-Rowe (lån): 6/10