Arsenal er kommet godt fra land i sæsonens første tre kampe, hvor flere af Mikel Artetas spillere har vist et solidt niveau. For at kunne komme tilbage i Premier Leagues top fire har flere af Arsenals spillere dog også brug for at vise et højere niveau, end de gjorde i sidste sæson. Her er tre spillere, Arsenal har brug for skal lægge på i sit spil set i forhold til sidste sæsons præstationer for at kunne klare sig godt.
Hector Bellerin
Han er en fanfavorit uden for banen, hvor han får stor ros for sit sociale engagement i debatter om både klima, racisme, ligestilling og mentalt helbred. Inde på banen har Hector Bellerin dog ikke altid fået stor applaus for sine præstationer i Arsenal-trøjen. Efter sin langvarige korsbåndsskade, der holdte spanieren ude det meste af 2019, havde Bellerin svært ved at komme op i omdrejninger i løbet af sidste sæson. Arteta indrømmede i marts, at Bellerin over en lang periode havde spillet på smertestillende, hvilket betød at højrebacken var ude og inde af Arsenal-holdet før corona satte en midlertidig stopper for sæsonen. I de kampe Bellerin fik spilletid i, var spanieren både dårligere fysisk, i sine tilbageløb, dårligere touch på bolden og væsentligt langsommere. Korsbåndsskader, som den Bellerin har været ude for, gør dog, at enhver spiller vil komme til at miste en masse muskelmasse, der tager tid at bygge op igen. Uden dette fysiske grundlag er det svært for enhver at foretage sig de hurtige temposkift og eksplosioner, som spanieren blev kendt for i sine unge dage hos Arsenal.
Da sidste sæson igen startede op var det en bedre version af Bellerin, Arsenal-spillerne fik lov til at se, og også i starten af denne sæson har Bellerin vist ganske udemærkede takter. Bellerin er i løbet af årene både blevet bedre til at beslutte sig i sine offensive aktioner og kvaliteten af hans indlæg er også blevet bedre. Bellerin er også blevet mere duelstærk og risikovillig i sine offensive aktioner hvilket var tydeligt i FA Cup-finalen mod Chelsea og senest mod Leicester, hvor Bellerin lavede et flot forarbejde til Eddie Nketiahs 2-0-mål. Dette giver ham en anden intensitet i sit spil, hvilket klæder Arsenals nummer 2.
Bellerin kan dog stadig lægge væsentligt på i sit spil og mest udpræget sit sammenspil med kantspilleren i højre side. Bellerin har til tider virket noget ufleksibel og langsom i sin spilforståelse, når han især har spillet sammen med Nicolas Pepe i højre side. Arsenals rekordindkøb har dog også ofte gjort det svært for spanieren defensivt, hvor ivorianeren ikke altid har vist sig villig til at løbe tilbage, men også offensivt, hvor Pepe ikke altid har vist sig god til at holde tempo i bolden og kombinere med sin back. Ud fra et noget tyndt grundlag tegner Bellerins samarbejde med den noget mere bevægelige Willian til at kunne blive ganske glimrende. Den mere bevægelige kantspiller, der ofte ligger sig ind omkring 8´er-positionen har med sine positioneringer og løb været god til at skabe rum til en fremadstormende Bellerin. I Fulham-kampen kørte 41% af Arsenals spil i højre side sammenlignet med 31% i venstre side, hvilket Bellerins mange under – og overlap var en medvirkende faktor bag.
Arsenal og Arteta har brug for to gode kreative, fleksible og løbestærke backs for at kunne praktisere sit system, og med konkurrence fra Maitland-Niles og Cedric Soares, er gode præstationer påkrævet af spanieren. Og forhåbentlig kan spanieren genvinde sin utrolige fart, selvom man ikke skal tage fejl af at spanieren stadig er en pænt hurtig herre.
Nicolas Pépé
En spiller, der ligeledes forventes mere af i denne sæson, er Nicolas Pepe. Efter en debutsæson med både op og nedture, var ivorianeren en central skikkelse på det Arsenal-hold, som i slutningen af sidste sæson hentede FA Cup-trofæet efter flotte sejre over Sheffield United på udebane og Manchester City og Chelsea i henholdsvis semifinalen og finalen på Wembley. Overordnet set fik Pepe scoret ti mål og lavet otte oplæg i sidste sæson, hvilket ikke er helt tosset for en spiller, der skulle vende sig til en ny liga og tre forskellige træneres måde at forstå at spille fodbold på. Detaljerne for Pepes første sæson kan du i øvrigt læse dig nærmere ind på i denne Arsenal Denmark-artikel.
Alligevel skal der med rette forventes mere af Arsenals nummer 19. For de åbenlyse kvaliteter er der; han har fart, er teknisk dygtig og driblestærk, kan sætte en mand og ikke mindst levere giftige indlæg og skud fra højresiden med sit venstreben. På trods af alle disse positive kendetegn har Pepe brug for at arbejde på en række basale elementer i sit spil. Foruden de spektakulære mål og driblinger havde ivorianeren en tendens til at være mindre prangende i forhold til de simple elementer i løbet af en kamp. Han tog for mange boldberøringer og havde for lidt tempo i sit spil, selv på den sidste tredjedel af banen. De hurtige afleveringer, små tilbagelægninger og overblikket til at finde en medspiller var simpelthen fraværende i for mange sekvenser af Nicolas Pepes debutsæson. Pepe var simpelthen for ineffektiv i sin boldomgang og forviklede sig ind i for vanskelige områder, når han forsøgte at drible sig igennem modstanderens forsvar. Dette førte til for mange boldtab og gunstige situationer, der endte ud i ingenting. Et af de bedste eksempler er fra Olympiakos-kampen på Emirates Stadium, hvor Pepe af flere omgange tog fusen på sine modstandere, men ikke endte med at komme til noget farligt i løbet af de 120 minutters fodbold, der endte med et Europa League-exit for The Gunners.
Rystende nok var Nicolas Pepe mindre produktiv i forhold til skabte chancer og mål i sine 70 succesfulde driblinger i sidste sæson end Bukayo Sakas 32 succesfulde driblinger. Dette fortæller meget godt historien om Nicolas Pepes første sæson i Arsenal-trøjen. Begge Arsenal-spillere er dog stadig et stykke fra den mest effektive kantspiller i Premier League, Riyad Mahrez, der i sidste sæson gennemførte 0.84 driblinger per skud i løbet af 90 minutter, hvilket i snit førte til at Mahrez kom til en skudchance eller scorede et mål for hver 0.24 dribling han foretog sig, altså ca. hver fjerde dribling.
Apropos Mahrez, er Arteta klar over, hvilken proces Pepe går igennem. I Manchester City arbejdede Arteta med netop Mahrez, der på papiret besidder mange af de samme kvaliteter som Pepe. Det har dog krævet stor tilvænning og de rigtige spillemønstre, som Pepe eftersigende arbejder hårdt for at flette sig ind i. Arteta har frem mod Liverpool-kampen på Anfield anerkendt Pepes arbejdsiver for at blive bedre, og forhåbentlig kan konkurrencen fra Willian være endnu en faktor i at løfte Pepes spil. I sidste sæson havde Pepe ikke nogen reel udfordrer i Reiss Nelson, men med Willian vil Pepe få kamp til stregen af en anden slags spillertype, der med i sin spilintelligens og bevægelighed kan tilføje noget andet til kampene, end hvad Pepe foreløbigt er i stand til. Pepe kan forhåbentlig suge til sig af Willians erfaring og kvaliteter, der gør brasilianeren til en af de bedste kantspillere i Premier League til at holde fast i bolden og være effektiv og hurtigt eksekverende i sin boldomgang.
Det skal med rette siges, at mod slutningen af sidste sæson var der tegn på klare forbedringer i forhold til Pepes positioneringer, der gjorde ham bedre i stand til at aflevere bolden hurtigere og beskytte bolden. De spektakulære driblinger blev der færre af og i stedet blev ivorianeren mere produktiv i sin offensive sekvenser. FA Cup-finalen mod Chelsea var et glimrende eksempel herpå. Samme høje niveau er, hvad der forventes af en spiller af Nicolas Pepes kaliber. Hvis dette er tilfældet vil han blive en vigtig spiller for Arsenal og skabe flere mål og chancer, end hvad han præsterede i sidste sæson.
Eddie Nketiah
Fra en af Arsenals mere spektakulære spillere skal vi nu over til en af de spillere, der ofte gør sit arbejde på en ofte mere simpel eller kluntet facon. Eddie Nketiah har allerede scoret to mål i denne sæson og netop vist, hvilken ’fox in the box’-type, han netop er. Det første mål mod West Ham var en simpel inderside i et tomt mål efter godt forarbejde af Dani Ceballos og Bukayo Saka, mens det andet mål mod Leicester var et skrabet spark fra en nærmest liggende positur efter at have væltet Leicesters Daniel Amartey omkuld i sin iver efter at score. Netop Nketiahs iver for at score gør ham til den kvalitetsangriber, han er. Hans arbejdsrate gør, at hans modstandere hele tiden er nød til at være opmærksomme på hans tilstedeværelse og i den første del af Arsenals erobringsspil er Nketiah også en vigtig brik. Dette gør ham også til en favorit hos træner Mikel Arteta. Og selvom hans mål kan se simple ud, skal hans arbejde for at komme ind til de rigtige positioner i feltet ikke undervurderes. Det kræver enorm timing og præcision udover den arbejdsiver, den 21-årige angriber ligger for dagen.
På trods af Nketiahs flotte start, skal den engelske angriber dog nu op og bevise, at han reelt kan gøre sig gældende på øverste niveau i England. Dette kan han kun bevise ved at score mål eller lave assists. Nketiah nåede i sidste samlet set at score ni mål for Leeds og Arsenal taget alle turneringer i betragtning. I denne sæson må det forventes, at Nketiah skal nå op på mere end ti, og gerne 15, for at kunne få sin sæson vurderet til at være acceptabel.
Den sidst tand koldblodighed i de farlige situationer manglede Nketiah i sidste sæson. Ud af de ni mål Nketiah indtil videre har scoret for Arsenals førstehold er kun to af dem scoret uden for det lille felt, altså fra en afstand på mere end 5,5 meter. Nketiah har dog for Arsenals U23-hold adskillige gange vist, at han kan score fra adskillige forskellige vinkler både inde og uden for feltet. Disse afslutningskvaliteter skal han nu overføre til førsteholdet, så han kan blive endnu farligere i Arsenals angreb. Fysisk må englænderen også gerne lægge på for at kunne blive bedre til at tage bolden til sig og holde på bolden eller vende og sætte en medspiller op, ligesom hans evne til at kunne tage del i det opbyggende spil også er til forbedring. Der skal simpelthen flere facetter til Nketiahs spil end alene være farlig i feltet og være stærk i presspillet.
Med mål for både klub – og landshold i fire ud af fem optrædener i denne sæson er Eddie dog i alt i alt allerede på rette vej til at kunne indfrie mine forventninger til ham. Ultimativt for englænderen vil det være at gøre sig selv til et ubetinget førstevalg foran Alexandre Lacazette. Dertil er der dog stadig lang, lang vej endnu.
