Fra GunAction 4: Bevægelse i straffesparksfeltet, mere kvalitet på den afgørende aktion og et højere teknisk niveau i spillets to første faser er nøgleområderne, som skal have en raffinering inden den nye sæson. Der venter derfor et interessant transfervindue, hvor der skal tilføres nye prikker til Mikel Artetas projekt, som kan tage holdet til nye højder.
Det koster at spille med den yngste trup i Premier League. Det har Mikel Arteta og klubbens tilhængere måtte sande efter en sæson med mange op- og nedture. Det har dog været en kalkuleret risiko og en del af den langsigtet plan under spanieren, som hele tiden tager skridt i den rigtige retning på trods af set-backs på grønsværen.
I løbet af sæsonen er spillertruppen blevet trimmet gevaldigt og flere profiler har forladt klubben. Det har haft en tosidet effekt, da det både har frigivet ekstra lønkroner til kommende spillere, men det har formentlig også været med til at gøre Arsenal mindre konkurrencedygtige i forårssæsonen.
Den manglende bredde i truppen har givet værdifulde minutter til de unge og talentfulde spillere, men præstationsniveauet har været af svingende karakter, hvilket er uundgåeligt. Det er dog godt givet ud på den lange bane.
Når Mikel Arteta har haft sine foretrukne startellever til rådighed, har vi set et udtryk og en kompleks spillestil på et højt internationalt niveau. Positionsspil, intensitet og initiativ. Skader, karantæner mm. har dog sat en stopper for kontinuiteten og relationerne. De næstbedste spillere på de pågældende positioner har givet deres bedste, men har haft stor indvirkning på Arsenals spil og udtryk, da de ikke besidder samme kvalitet som den fraværende spiller.
Det er netop i det spektrum, at nye spillere skal være med til mindske forskellen på top- og bundniveau samt give et kvalitetsløft og nødvendige pusterum til de unge nøglespillere, som ikke kan forventes at toppræstere alle sæsonens kampe, hvor europæisk gruppespil blot betyder mere belastning.
Rekruttering målrettet et kvalitetsløft
Mikel Arteta har udtalt, at det handler om at tilføre en mindre gruppe spillere til den nuværende, som skal løfte kvaliteten i truppen betydeligt. På trods af en glippet Champions League-kvalifikation tror klubben dog stadig, de er i en favorabel position ift. at rekruttere nøglespillere. Der er en følelse på de indre linjer, at projektet, byen og en overbevisende manager kan være tungen på vægtskålen.
Position for position – hvor bør prioriteringen være?
Målmand (1’er)
Målmandspositionen er ikke en prioritering i sommerens transfervindue. I løbet af denne sæson har klubben købt Aaron Ramsdale og Matt Turner.
Førstnævnte har taget fusen på en del Arsenal-tilhængere ved ret hurtigt at cementere sin plads som førstevalg ved at henvise Bernd Leno til bænken. Hans spillerprofil passer rigtig godt ind i måden, holdet ønsker at løse spillets forskellige faser. Spillet med fødderne har givet opbygningsspillet en ny dimension og en ekstra medspiller, mens hans excentriske og spændstige redningsspil har reddet flere points i løbet af sæsonen. Den engelske landsholdsmålmand har dog også oplevet nedture i takt med holdets svingende præstationer, men der er ingen tvivl om, han er fremtidens mand på målmandsposten i Nordlondon.
Bernd Leno har mistet sin plads som førstevalg, men har optrådt eksemplarisk på trods af den personlige nedtur. I de kampe hvor han har fået chancen, har han vist sine åbenlyse kvaliteter, mens manglerne igen er blevet udstillet. Der er stor sandsynlighed for, at tyskeren leder efter nye græsgange i løbet af sommeren.
Med tyskerens mulige afgang har klubben været på forkant og sikret sig en aftale med amerikanske Matt Turner. Den 27-årige målmand er uskrevet blad i europæisk fodbold, men beskrives som en målmand med fine kvaliteter og det rette mindset til at skabe et kompetitivt miljø sammen med Aaron Ramsdale.
Midtstopper (3’er og 4’er)
Midtstopperpositionen bør ikke være en prioritering i sommerens transfervindue. Der er dog et par scenarier, der skal holdes øje med, som kan få klubben til at reagere på positionen.
Makkerparret med Gabriel Magalhães og Ben White har leveret på et kontinuerligt højt niveau. Modige og effektive på bolden, mens de komplementerer hinanden godt i duelspillet og er skræddersyet til at kunne forsvare fremad og samtidig være komfortable i det lave forsvarsspil.
William Saliba vender hjem til Arsenal efter et succesfuldt ophold i franske Olympique de Marseille, hvor han blev kåret til årets unge spiller i Ligue 1. Der er stadig spørgsmålstegn og uvished om den talentfulde stopper, men formodningen er, han skal tilbage og integreres i førsteholdstruppen, og der er samtidig forlydender om, at der arbejdes på en kontraktforlængelse for at sætte en endegyldig stopper for spekulationen.
Rob Holding har vist sine kvaliteter (og begrænsninger) i løbet af sæsonen. Der er ingen tvivl om, han er dygtig i felterne, men er også blevet udstillet i det høje forsvarsspil, hvor rummene bliver større og mere præget af 1v1-situationer. Han har dog stadig en vigtig rolle i truppen qua hans lederegenskaber.
De fire midtstoppere er en stærk gruppe, som giver ro i maven frem mod den kommende sæson. Den eneste umiddelbare ubalance er, at Gabriel Magalhães er den eneste af de fire, som har venstre ben som sit foretrukne. Det giver nogle andre linjer og vinkler i spillet med en venstrebenet end en højrebenet, men både Ben White og William Saliba kan løse opgaven, hvis det bliver nødvendigt.
Der er et par scenarier, som kræver opmærksomhed, og der bliver spændende at følge. Hvordan bliver William Saliba integreret, og hvordan forholder Arsenal sig til interessen fra Juventus omkring Gabriel Magalhães?
Back (2’er og 5’er)
Uden skader ville der ikke være de store panderynker omkring backpositionen, men virkeligheden er den, at førstevalgene Kieran Tierney og Takehiro Tomiyasu har været hårdt ramt af skader, som har påvirket udviklingen af spillet og udtrykket på banen.
Kieran Tierney er hurtigt blevet en kultfigur i og omkring klubben, og har nogle naturlige lederegenskaber, som bestemt har anførerpotentiale. Samtidig har han udviklet sin spillerprofil fra at være en udelukkende fremadstormende back til spiller, der kan deltage i det opbyggende spil og bidrage mere i spillets første faser. Det har klædt Arsenals udtryk, når han har været til rådighed, men med den seneste langtidsskade begynder de bekymrende miner at tage til.
Som backup til skotten blev Nuno Tavares hentet til klubben. En usleben spiller med markante spidskompetencer og iøjnefaldende mangler. Portugiseren har haft en svær første sæson i klubben, og har måtte kæmpe med flere personlige nedture, tidligere udskiftninger, fravalg og kritik. I slutningen af sæsonen fandt han dog lidt oprejsning, da Mikel Arteta måtte gå en smule på kompromis med sit positionsspil for at få ham til at lykkes bedre – tydeligst eksemplificeret med Granit Xhakas dybere udgangspunkt, som var tilfældet i store dele af starten af sæsonen og den første tid under Mikel Arteta.
Takehiro Tomiyasu har vist sig at være smart rekruttering. Pålidelig, vedholdende og stabil i sine præstationer. Japaneren har nærmest været plug and play fra første minut på banen. Han er spilintelligent, og forstår sin rolle i spillets faser. Desværre har skader også været et tilbagevendende problem for den nye Arsenal-spiller, som efterlader spørgsmålet – kan han holde sig skadefri over en hel sæson og betragtes som en spiller i den foretrukne startellever?
Cédric Soares har i flere omgange vikarieret på højre back, og har leveret på et stabilt niveau, når han har fået lov til at spille en række kampe i streg. Portugiseren er en fin backup-spiller, men hvis holdet skal præstere på et højere niveau, skal han ikke spille over 20 kampe på en Premier League-sæson.
Det er her dilemmaet opstår. Bør Arsenal kigge sig om efter en ekstra back, som har mere kvalitet end de to portugisiske backs? Der er en stor forskel på kvaliteten i Arsenals opbygningsspil, om det er de foretrukne eller de næstbedste der spiller på de to backs. Ben White kan vikariere på højre back, mens venstre back er en udfordring. Det kunne være attraktivt og lokkende at lede efter en hybrid-spiller, som kan dække begge positioner.
Midtbane (6’er, 8’er og 10’er)
En central midtbanespiller (8’er) bør være en af to topprioriteter i sommerens transfervindue. En 8’er som især skal give holdet et kvalitetsløft på bolden. Kvalitetsløftet skal indebære spidskompetencer som at være presresistent i opbygningsspillet samt en dynamik, der kan skabe ubalance i og omkring modstanderens felt.
For at kunne spille ud fra målmanden og lykkes med at spille igennem modstanderens første pres, så kræver det spillere med stærke tekniske kompetencer og evnen til at spille under et højintenst pres. Forskellen på kvalitet og udførsel er astronomisk stor, når Thomas Partey spiller, og når han ikke gør. Mohamed Elneny yder sit ypperste, men besidder på ingen måder samme progressive kompetencer og visioner i sit spil. Ligeledes er Granit Xhaka en exceptionel pasningsspiller og lederskikkelse på holdet, men han er og bliver mere stationær og langsom om egen akse end en dynamisk spiller, som evner at drive bolden forbi et pres.
Sambi Lokonga er en spændende case. I sæsonens sidste kamp var han positioneret som 8’er fremfor 6’er, som han primært har spillet i sæsonen. Det kan være en indikation på, at man ser ham i en mere avanceret position som 8’er på bolden i venstre halvrum. En position som Granit Xhaka spillede i, da Arsenal havde de foretrukne spillere til rådighed. Udgangspositionerne kan tælles som 2-3-5, hvor to spillere er positioneret højt i hver deres halvrum.
I højre halvrum orkestrerer Martin Ødegaard Arsenals spil på fineste vis. Han har en sublim rumopfattelse, exceptionel forberedelse, scanning, kreativitet og tekniske kompetencer til at være afgørende for gennembrudsspillet. Modstanderen har givetvis meget af deres defensive fokus på netop dette rum, hvor nordmanden huserer, og derfor er det vigtigt at få tilført en 8’er med et offensivt output, som kan tage en del af opmærksomheden, så rum og arbejdsbetingelser bliver bedre for kreatøren.
Kanter (7’er og 11’er)
Kantpositionerne bør ikke være en prioritet i sommerens transfervindue, da der som udgangspunkt er fire spillere til to positioner, mens flere alsidige spillere kan dække ind hvis nødvendigt.
På højre kant har Bukayo Saka allerede nu slået sit navn fast som en topspiller med tårnhøjt potentiale. Englænderen har startet samtlige kampe i Premier League, hvilket understreger spillerens værdi og betydning for holdet. Fra sin kantposition i siderummet har han utallige gange tryllebundet Arsenal-tilhængere med flere stærke præstationer, som har givet en fornuftig høst af mål og assists.
Som Bukayo Saka har tryllebundet Arsenal-tilhængerne, så har alternativet og rekordindkøbet Nicolas Pépé gjort det stikmodsatte med flere frustrerende præstationer og indhop. Der har været glimt af det niveau, der fik Arsenal til at hive pengepungen frem, men han bliver ikke førstevalg på positionen. Hvis der opstår et marked for salg, så er der bestemt en mulighed for, at Arsenal prøver at få lidt af transfersummen tilbage med et salg af ivorianeren.
På modsatte kant har både Gabriel Martinelli og Emile Smith-Rowe spillede en flot sæson og gjort store udviklingsmæssige fremskridt. Mod slutningen af sæsonen er det dog englænderen, som har trukket det korteste strå i forhold til spilletid. Her skal dog tillægges en skade, som uden tvivl har påvirket ham negativt. Han kan også spille i 10’er positionen, men her har Martin Ødegaard været for vital og afgørende for gennembrudsspillet til, at han kunne undværes.
Gabriel Martinelli har fået sit endelige gennembrud. Både i Premier League og det brasilianske landshold. Der er ingen grænse for, hvor god brasilianeren kan blive. Han har nogle eksplosive og afgørende spidskompetencer, som gør ham utilregnelig for modstanderen, og han har en unik evne til at arbejde højintenst igen og igen.
De fire spillere udgør en bred vifte af kompetencer, som gør holdet konkurrencedygtige og modstandsstærke i et tætpakket kampprogram. Hvis der skulle komme et fristende bud på Nicolas Pépé, så kan der opstå en situation, hvor der skal handles til positionen. Der er dog tale om en backup-spiller, da Bukayo Saka sider tungt på højre kant.
Angriber (9’er)
En angriber er førsteprioriteten i sommerens transfervindue, og afhængig af kontraktsituationen hos Eddie Nketiah og Alexandre Lacazette kan det være to. Det er forventeligt, at franskmanden er fortid i Arsenal, mens der ville være fornuft og substans i en forlængelse af 9’eren fra Hale End.
Sidstnævnte har i løbet af sæsonens afslutning vist sig, at han har lagt flere lag på sit spil end bare at kunne score mål i diverse cupturneringer. Gennem kontinuerlig spilletid har han bidraget positivt (også med mål), men har vist sig at både være effektiv og mellem- og bagrum. Derudover har han afgørende timing og målnæse i feltet, som Arsenal til tider har manglet.
Det er dog svært at forestille sig, at Arsenal går den nye sæson i møde med Eddie Nketiah som det primære førstevalg, hvilket betyder, at klubben skal være klar til at ligge en betydelig transfersum for en angriber, der kan tage holdet til næste niveau.
Den nye angriber bliver definerende for den videre udvikling af spillestil og udtryk. Fokuserer man på det udtryk, som holdet har nu, skal det være en komplet angriber, der kan bidrage i alle spillets faser. Han skal bidrage med mål, kampafgørende aktioner, han skal evne at være en del af det opbyggende spil, men skal også have presence i feltet. Ikke nødvendigvis på de fysiske parametre, men han skal være smart i sine bevægelser for at komme til afslutning. Derudover skal han være en dygtig presspiller og ikke være bleg for at arbejde stenhårdt for holdet. Der er ikke plads til blinde passagerer.
Arsenal har manglet mål fra 9’er-positionen, hvilket nok er den primære grund til, at Arsenal slutter som 5’er og ikke 4’er i indeværende sæson. Det skal adresseres til sommer, hvis holdet skal tage næste skridt tilbage mod toppen af Premier League.
Det bliver interessant at følge udviklingen omkring de to angribere, som er kontraktfrie til sommer. Hvis begge forlader klubben, så skal der hentes to angribere.
Kun hits – ingen misses
Arsenal brugte rigtig mange penge sidste sommer, hvilket klubben blev kritiseret for. Rykkede de handler overhovedet holdet i en retning? Et år senere kan vi konstatere, at klubbens rekrutteringsstrategi har været succesfuld. Samtidig er der blevet taget afsked med flere spillere og der er blevet gjort luft i lønbudgettet til nye spillere.
Spillertruppen er et godt sted. En ung spillertrup med tårnhøjt potentiale og tid til at vokse sammen. Forvent få tilføjelser – men forvent et kvalitetsløft. Det er strategien. Energien og stemningen omkring klubbens retning fortæller os, at vi kan glæde os til at følge med på transfermarkedet i løbet af sommerferien. Der er ikke plads til fejltrin, hvis Arsenal skal tages til nye højder.