Arsenal får brug for massive forstærkninger, hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at kæmpe med om titlen i næste sæson. Vi ser frem mod, hvad vi forventer bliver et meget travlt transfervindue.
Af Troels Thøgersen
Fortællingen om Arsenals formidable 22/23-sæson er desværre også en fortælling om manglende bredde.
I 248 dage lå vi på førstepladsen, men da William Saliba og Takehiro Tomiyasu pludseligt løb ind i alvorlige skader i foråret, blev det desværre også meget tydeligt, at Mikel Arteta ikke havde nok at rutte med fra bænken.
Den spanske manager var med afstand var den manager i Premier League, der ændrede sin startopstilling færrest
gange, og spillere som Gabriel, Granit Xhaka og Bukayo Saka var som selvskrevet til startelleveren – også når tingene ikke kørte for dem.
Det skal der laves om på i næste sæson. Med Champions League for døren bliver behovet for en stærk og bred trup endnu vigtigere, hvis vi skal kunne håndtere et intenst kampprogram og potentielle skader uden at miste momentum. Heldigvis forlyder det, at vores amerikanske ejere har givet sportsdirektør Edu intet mindre omegnen af 200 millioner britiske pund at hente spillere ind for. Men pengene skal stadigvæk bruges rigtigt.
I denne artikel kigger vi på, hvad vi realistisk kan forvente af sommerens meget vigtige transfervindue.
Defensiven
Arsenal får brug for mindst en forstærkning i forsvaret. Klubben overvejer angiveligt på at skippe Kieran Tierney af sted, hvilket i givet fald vil efterlade Arsenal med Oleksandr Zinchenko som klubbens eneste venstre back. Det er selvsagt ikke holdbart. Der skal en ny mand ind, og gerne én som kan spille flere defensive positioner, da Arsenal i forvejen er tyndt besat i midterforsvaret og på højre back-positionen.
Arsenal er angiveligt ”håbefulde” omkring at lande den hollandske midtstopper Jurriën Timber, selvom det første bud på 260 millioner angiveligt er blevet fejet af bordet af Ajax. Timber er det tætteste, man kommer prototypen på en Arsenal-forsvarsspiller. Han er hurtig, utroligt boldsikker, og ligesom White kan han problemfrit dække højre back. I sine unge år i Ajax har han desuden dækket venstre back, hvilket gør ham til den perfekte all inclusive-løsning. Timber er med sine 182 centimeter en relativt lav midterforsvarer, men med tanke på hvor godt hans tidligere holdkammerat Lisandro Martinez (175 cm) har gjort det i Premier League siden skiftet sidste år, burde det ikke blive et problem. Desuden ser jeg det som meget sandsynligt, at Timber i første omgang er tiltænkt en rolle på siderne.
Hvis Timber-handlen af den eller anden årsag skulle falde igennem, så kunne næste mand i rækken meget vel være Marc Guehi. Den 22-årige midtstopper har spillet en stor sæson i Crystal Palace, men bliver næppe nogen billig herre, hans engelske pas taget i betragtning. Guehi er en bundsolid centerback med god fart og teknik, men spiller som udgangspunkt kun én position og er dermed ikke helt så alsidig som en mand som Timber.
En anden spiller, som Arsenal angiveligt har fulgt tæt, er RB Leipzig-spiller Mohamed Simakan. Den lynhurtige franskmand var en stor profil for Leipzig i den forgangne sæson, hvor han både optrådte i det centrale forsvar og på højre backen. Hans alsidighed gør ham til en interessant profil for Arsenal, men ligesom Guehi forventes han at være dyr herre.
Arsenal er i løbet af foråret blevet kædet sammen med et væld af højre- og venstrebacker. Den mest prominente er Joao Cancelo, som Arteta kender indgående fra sin tid i Manchester City. Cancelo mestrer ”Zinchenko-rollen” som indvendig back, og så kan han spille i højre side, hvilket vil give Arteta mulighed for at rotere Benjamin White ind i midterforsvaret, hvis Saliba skulle gå hen og blive skadet eller såmænd bare trænge til en pause. Men Manchester City vil alt andet lige vil være varsomme med at sælge til Arsenal efter sidste sæson, hvor salgene af sidste Gabriel Jesus og Zinchenko løftede Arsenal så meget, at de nær rendte med Premier League-titlen.
Et billigere alternativ kunne være Leicesters Timothy Castagne. The Foxes rykkede som bekendt ned i sidste sæson, og mange af deres spillere vil derfor kunne erhverves til en spotpris. Castagne er med sine 27 år en rutineret herre og kan ligesom Cancelo spille begge back-positioner, om end han på ingen måde kan siges at have samme klasse.
Når alt kommer til alt, vurderer jeg det som usandsynligt, at Arsenal henter mere end én forsvarsspiller, da midtbanen i betydeligt højere grad trænger til en
overhaling. Det gør dog ikke nødvendigvis så meget, hvis man får en alsidig type som Timber eller Cancelo ind.
Midtbanen
Arsenals største prioritet denne sommer bliver uomtvisteligt at få styrket den centrale del af midtbanen. Xhaka er angiveligt blevet lovet væk til Bayern Leverkusen, og i sidste uge kom det frem, at Arsenal ”lytter til bud” på Thomas Partey.
Arsenal er blevet meldt interesserede i Declan Rice i mere end et halvt år, og i denne uge afviste West Ham vores andet bud på godt 800 millioner kroner. Manchester City monitorerer angiveligt situationen, men forventningen er ifølge flere troværdige medier, at den 24-årige midtbanekriger lander i Arsenal. Det siger lidt om Arsenals tilstand anno 2023, at man kan tiltrække en topspiller som Rice. West Ham-anføreren har trods sin unge alder været en fast bestanddel af det engelske landshold i flere år, og i denne sæson ledte han West Ham til klubbens første trofæ i mere end 40 år. Rice kan lidt af det hele. Han er teknisk dygtig, taktisk disciplineret, og så besidder han en imponerende fysik. Han er Premier Leagues bedste bolderobrer, og så har han et ufatteligt løbepensum både i det defensive og offensive spil.
Det er foreløbigt uklart, om Rice er tiltænkt rollen som det defensive anker, eller om han skal spille længere fremme på banen i Xhaka’s fremskudte 8er-rolle. Noget kunne
imidlertid godt tyde på, at det er det sidstnævnte, når man ser på, hvilke midtbanespillere Arsenal ellers bliver kædet sammen med.
Arsenal bød af flere omgange på den defensive midtbanespiller Moises Caicedo i januar, men Brighton afviste, da de ikke ønskede at sælge en profil midt i sæsonen. Det virker på nuværende tidspunkt mere realistisk, at Caicedo ender i Chelsea, da Arsenal – med Rice in mente – næppe er villige til at smide de 700-900 millioner kroner, som ecuadorianeren ventes at koste.
Et mere realistisk bud på en forstærkning til den defensive midtbane er Romeo Lavia. Det er kun et år siden, at Southampton hentede Lavia fra Manchester City, men den
19-årige belgier har været så god, at det virker utænkeligt, at han tager turen med Southampton ned i Championship. Lavia ventes at koste i omegnen af 400 millioner kroner,
hvilket bestemt heller ikke er småpenge for en teenager, som kun har en sæson som professionel på bagen. Der er ingen tvivl om, at Lavia er et fantastisk talent, men med
Partey, Jorginho og (forhåbentlig) Rice kunne jeg godt være i tvivl, om Arsenal kan give ham de minutter, som en spiller i hans alder har brug for.
Det er heller ikke utænkeligt, at Arsenal går efter en mere offensiv midtbanespiller. Rice kan som nævnt godt spille den defensive midtbane, og i det lys vil det give mening at
hente en mere kreativ type. Arsenal er blevet sat i forbindelse med spillere Mason Mount, James Maddison og Gabriel Veiga, men indtil nu har der ikke været meldinger om nogen konkret interesse.
Offensiven
Der var ikke mange, der havde forudset, at Arsenal ville gå efter en mand som Kai Havertz. Den tyske landsholdsspiller scorede ganske vist i Champions League-finalen, men ellers har de tre år i Chelsea været en blandet fornøjelse.
Nu er det ikke desto mindre et spørgsmål om tid, før den lange tysker kan trække den røde trøje over hovedet, efter det i dag er kommet ud, at Arsenal og Chelsea er blevet enige om en pris. Havertz har spillet mest som angriber i sin tid i Chelsea, men er også i stand til at operere højre kant og på den centrale midtbane i en fri offensiv rolle.
Personligt har jeg svært ved at forestille mig, at Havertz skulle være udset til at erstatte Xhaka, da den rolle indebærer langt flere forpligtelser længere tilbage på banen, end tyskeren er vant til. Når det er sagt, så er der også en grund til, at Chelsea i sin tid betalte omkring 600 millioner kroner for ham. Havertz besidder trods sine meget lange stænger en blændende teknik. Han har et godt blik for sine medspillere og laver gode intelligent løb i feltet. Hertil udgør han en trussel i luftrummet – et område, hvor Arsenal ikke har så meget at true med rent offensivt. Arteta er tydeligvis glad for alsidige spillere (se: White, Zinchenko, Vieira og Trossard), og i den optik giver det god mening ind at hente en spiller ind, som potentielt set kan spille 3-4 positioner.
Når Havertz-handlen går i hus – hvilket alt tyder på, den gør – tvivler jeg på, at Arsenal vil foretage sig mere rent offensivt. Havertz og Rice vil til sammen koste i omegnen af halvanden milliarder kroner, og så mangler man stadigvæk at adressere forsvaret – og måske også midtbanen, hvis Partey skulle ende med at forlade klubben.
For sjov skyld vil jeg alligevel nævne Moussa Diaby, som efterhånden har brændt Bundesligaen af i fire år. Den 23-årige kantspiller er god med begge ben, og så er han lynende hurtig og udfordrende i sit spil. I den forstand passer han godt ind i den måde, som Arteta gerne vil spille fodbold på, men med en prisskilt på 400-500 millioner kroner virker det usandsynligt, at Arsenal går efter ham i denne omgang