TRANSFERVINDUE – DEL 2: MIDTBANE

Transfervinduet er nu begyndt så småt at røre på sig omkring i Europa, men i Arsenal har der stadig ikke været nyt fra kontorgangene på The Emirates vedrørende nytilkomne. Denne artikel vil sætte lup på Arsenals midtbane, og mulighederne for at styrke den i transfermarkedet.

I “Transfervindue – del 1” om Arsenals velfungerende forsvar var ræssonementet, at der i bund og grund ikke var brug for megen forstærkning. 

Denne artikel om Arsenals midtbane bliver en anden snak. For selvom Granit Xhaka og Thomas Partey udgør en stærk duo, så er den ikke mere end en enkelt skade eller karantæne fra at udstille Arsenals manglende bredde på midtbanen. 

Det viste sig tydeligt imod Nottingham Forest. Albert Sambi Lokonga og Charlie Patino er gode spillere, og skal nok præge vores startellever i de næste mange år. Lige nu er de begge 2 bare for unge. Vores nuværende problemer bunder i Thomas Partey og Mohamed Elneny’s AFCON deltagelse, dertil også Xhaka’s COVID-19 problemer. Forstærkninger skal hentes, og det skal være snart.

Selvom Partey og Xhaka vender tilbage på et tidspunkt, skal der kigges efter forstærkninger til at dække ind i fraværet af dem. Samtidig skal træner Mikel Arteta begynde at overveje, om eksempelvis en spiller som Xhaka skal erstattes i startelleveren for Arsenal. 

 class=
Lokonga har stadig brug for tilvænning, før han kan være en fuldgod erstatning. Foto: Stuart Macfarlane

Den lette løsning

Den løsning, som ser mest sandsynlig ud på nuværende tidspunkt ligner en 6-måneders lejeaftale, som kan polstre vores midtbane indtil sommerens transfervindue. Det sikrer ro og en hviletid, som kan sikre, at man ikke i det svære januartransfervindue spenderer unødvendige midler på kortsigtede løsninger. Roen giver tid til at overveje muligheder for  spendere stort på en ligeværdig modstander til Partey og Xhaka til sommer. Det svære ved at finde god lejekvalitet i vinterens transfervindue, er at de store klubber næppe vil lade en bærende kraft tage på leje i Arsenal i et halvt år. 

Her skal man i overskudslageret og her er den åbenlyse løsning, Georginio Wijnaldum. Den tidligere Liverpool-mand har haft en svær start i Paris Saint-Germain, hvor han ankom i sommers på en fri transfer. Han har spillet en del på det sidste for Mauricio Pochettinos mandskab, men umiddelbart kunne denne løsning godt blive en realitet. Wijnaldum er en kontrollerende midtbanespiller som minder lidt om en fusion af vores nuværende to førstevalg. Han kunne derfor være en fantastisk tilføjelse til midtbanen hvor han kan dække ind for begge 2, men nok også har kvaliteten til at starte over dem. 

Chancen 

Selvom Arsenal ikke har meget plads til at fejle i transfervinduet, grundet det tætte top-4 ræs, er der dog stadig et rygte som har floreret rundt på sociale medier omkring Palmeiras midtbanedynamo, Danilo. En 20-årig brasser, som er defensiv midtbane, men som har nogle ret vilde evner. Han er hurtig, atletisk, god i sine tacklinger og så han har det klassiske brasilianerflair som kunne være spændende at opleve i den røde trøje. Rygterne siger, Arsenal angiveligt har budt €25 mio. Selvom vi ikke har set meget brasiliansk fodbold og oplevet ham på førstehånd, må man formode at sportsdirektør Edu har styr på sine kontakter, ligesom vi så med Gabriel Martinelli. Dette valg er måske ikke det smarteste chance at tage, når der nu er så meget på spil, men han kunne derfor være spændende mulighed til sommer. 

Drømmesigning

Det er altid svært at lave en “marquee-signing” i januartransfervinduet, derfor virke denne mulighed heller ikke sandsynlig. Ligesom med førnævnte, kan det være svært at trække en profil ud af klub i en igangværende sæson. Men kan man komme sommeren i forkøbet, kan det også være en fordel at give en ny spiller tid til indfinde sig i en ny klub i god tid. Bruno Guimaraes er blevet rygtet til Arsenal i flere omgange, men nu ser interessen ud til at være ægte. Guimaraes kunne ligne en mere en-til-en erstatning til Xhaka. Guimaraes har for sin klub Lyon været stærk til at flytte bolden hurtigt og drive bolden selv med fødderne. Derudover har han også defensive kvaliteter med 3 tacklinger pr. kamp i Ligue 1. Han ville være en super spændende tilføjelse, og kunne give Arsenal flere muligheder på midtbanen. Det ser dog svært ud at udføre i dette vindue, men kunne man gennemføre dette køb, ville top 4 placeringen ikke ligge for langt i horisonten. 

Opsummering

Ainsley Maitland-Niles er taget til Roma på en lejeaftale. Det er tvivlsomt, om Arteta vil tillade endnu en midtbanespiller at forlade den tyndt besatte midtbane, uden at være sikker på en ny tilføjelse var på vej. Det kan endnu ikke vides, hvad Arteta og Edu har i ærmet, men efter hvad de beviste i sommeren 2021, skal Arsenal-fansene læne sig tilbage og stole på, at de to herrer har styr på sagerne.  

Indkøbskurv