Fodboldtrøjen er et fænomen i sig selv. Den er skabt af historie, og minder og er ikke mindst klubbens udtryk. Igennem tiderne har Arsenal båret nogle flotte trøjer. For hver Arsenal-fan knytter der sig nogle gode minder til bestemte trøjer. Favoritten er måske den, man købte første gang, da Highbury eller Emirates blev besøgt. Eller er favoritten den fra en bestemt sæson – eller bare den pæneste trøje. Jeg har gravet i arkiverne og givet mit bud på de flotteste hjemmebanetrøjer siden 1990. Kriterierne er simple og vurderet på to parametre; trøjens udseende og historien der blev skabt i de respektive trøjer.
5. 1996-1998 – #WengerIn
Første trøje båret under Arsene Wenger, som blev ansat i Arsenal i 1996. Arsenal har gennem årene båret flere trøjer, der blev benyttet over to sæsoner. I 1998 blev trøjen båret i FA Cup-finalen mod Newcastle, hvor Marc Overmars og Nicolas Anelka scorede kampens to mål og sikrede Arsenal ”The Double”. Premier League-titlen blev sikret nogle uger forinden og med to nederlag i de sidste to runder endte Arsenal med et enkelt point mere end rivalerne fra Manchester United. Æstetisk minder den meget om den første Nike-trøje, der blev introduceret i 1994. Bag ved JVC logoet, gemmer der sig et kanon-emblem, der naturligvis passer godt ind til klubben. Som de fleste trøjer i 90’erne, var der selvfølgelig krave på. Denne trøje, og den røde stribe der går igennem den hvide krave ser fantastisk godt ud. Den samme røde stribe går igen på ærmerne og det giver en god sammenhæng i trøjen. I ”The Double” sæsonen 1997-1998, var det de to hollændere, der stod for langt de fleste mål. Dennis Bergkamp med 22 mål for sæsonen og Marc Overmars der nettede 16 gange.
4. 1992-1994 – One nil to the Arsenal
I 1992 blev den sidste Adidas-trøje på daværende tidspunkt introduceret. Yderligere skulle de vise sig at være den sidste trøje, der bar det hvide Arsenal-logo, som de havde båret siden 1949. Logoet var for første flyttet ind centralt på trøjen. En detalje der kun er genskabt på to yderligere trøjer mellem 2004 og 2006. Rent æstetisk har trøjen nogle fede detaljer, der gør den unik. Adidas-mærket er blevet integreret i selve kraven, som samtidig bærer de røde og mørkeblå farver rigtig fint. Skulderpartiet er bemærkelsesværdigt dækket markant i hvidt, som gør denne trøje rimelig enestående i forhold til hvordan den hvide farve primært er blevet brugt på ærmerne i de fleste Arsenal-trøjer. Den sidste detalje, man tydelig får øje på, er ærmerne. Kombinationen af rød og mørkeblå står kraftig frem på denne trøje, og kan relateres til trøjen fra 2012-2014.
I den første sæson, 1992-1993 gik det ikke godt for Arsenal i Premier League. En skuffende tiendeplads blev det til, til trods for at de blev engelske mestre to sæsoner før. Derimod var der større succes i de hjemlige cupturneringer. I både Liga Cuppen og FA Cuppen blev Sheffield Wednesday besejret. Ian Wright blev topscorer denne sæson med 30 mål i alle turneringer. Sæsonen efter fik Arsenal bedre styr på Premier League efter den skuffende sæson. Ian Wright og Kevin Campbell stod for langt de fleste mål og lavede henholdsvis 34 og 19 mål på tværs af alle turneringer. Triumfen for Arsenal i 1993-1994 sæsonen skulle vise sig at komme i den europæiske turnering – nemlig Cup Winners Cup. I første runde af turneringen skulle Arsenal forbi dansk grund, da Odense Boldklub ventede. Over to kampe gik Arsenal videre med sammenlagt 3-2. På vej mod finalen blev både Torino og PSG besejret inden Parma ventede i finalen. For anden gang i turneringen skulle Arsenal forbi dansk grund, da Parken i København lagde stadion til finalen. 33.765 tilskuere så til og kunne høre de mange Arsenal-fans have endnu en grund til at synge ”One nil to the Arsenal”, da Alan Smith afgjorde finalen med flot halvflugter ude for feltet, der sendte bolden ind via stolpen.
3. 2012-2014 – Første trofæ efter ni års tørke
I 2012 blev der introduceret den sidste Nike-trøje for Arsenal. Nike havde været trøjesponsor for Arsenal siden 1994, og den sidste trøje skulle afslutte 20 års samarbejde mellem Arsenal og Nike. Det var den første Arsenal-trøje i et godt stykke tid, der havde den blå farve synlig. Både på den runde krave og på ærmet står den mørkeblå farve tydelig. Det ”hollandske” ærme, som man fristes til at kalde det, går igen på strømperne. Det giver en rigtig god struktur og elegance til trøjen. Om det hollandske flag, var et træk i strategien for at holde på Robin van Persie, der i 2011-2012-sæsonen lavede 37 mål, vides ikke. Alt andet lige, virkede det i så fald ikke. Trøjen blev brugt over to sæsoner, og det er i høj grad 2013-2014-sæsonen trøjen vil blive husket for. Det største indkøb i klubbens historie fandt sted på sidste dag i transfervinduet i sommeren 2013, hvor Mesut Özil ankom for et rekordbeløb.
I Premier League lå Arsenal i et langt stykke til at kæmpe med om titlen. Helt ind i Januar blev førstepladsen indtaget, men en dårlig start på foråret betød, at Arsenal måtte nøjes med en fjerdeplads og syv point op til mestrene fra Manchester City. 2014 var året, hvor Arsenal efter ni år skulle slukke trofætørken, der havde plaget klubben i mange år. Ligesom i 2005, var det FA Cuppen, der skulle vise sig at være trofæet, som Arsenal skulle hente hjem. Med sejre over både Liverpool og Tottenham spillede Arsenal sig i finalen på Wembley, hvor Hull City ventede. Der var et stort comeback i vente, da Hull City efter 10 minutter havde bragt sig foran med 2-0. Arsenal slog tilbage med 2-2 og kampen skulle i forlænget spilletid. Aaron Ramsey, som igennem sæsonen havde spillet fantastisk, afgjorde finalen med 11 minutter tilbage af den forlængede spilletid. Ni års pokaltørke var nu endelig afsluttet, og sejren i FA Cuppen var tydeligvis en stor forløsning for både spillere og fans.
2. 2005-2006 – Farvel til Highbury
For at markere den sidste sæson på Highbury, skiftede Arsenal de sædvanlige røde farver på hjemmebanetrøjen ud med bordeauxrød. Det var en hyldest til de hjemmebanetrøjer, der blev båret af Arsenal-spillerne i den første sæson på Highbury i 1913. Samtidig er det en farve der gik igen flere forskellige steder i klubben. Blandt andet havde sæderne på ”North Bank” denne farve, og i indgangen til Highbury, Marble Halls er den flotte farve meget fremtrædende flere steder. I øvrigt bør det nævnes, at selvom Highbury i dag er omdannet til lejligheder, er indgangen stadig intakt, og man kan derfor stadig få lov at stikke hovedet ind og se bl.a. statuen af Herbert Chapman.
I Premier League-regi, er 2005-2006 sæsonen ikke værd at skrive hjem om. Med nød og næppe bliver fjerdepladsen kæmpet hjem i sidste kamp. En kamp der endte med at være en festdag. På sidste spillerunde vender Arsenal kampen mod Wigan efter at have været bagud. Endnu en gang, var det naturligvis Thierry Henry, der med et hattrick afgjorde kampen og afskeden med Highbury sluttede godt. Det var en sæson, hvor der også skulle tages afsked med Dennis Bergkamp, der havde været i klubben siden 1995, og efter denne sæson lagde støvlerne på hylden. Sæsonen bliver måske tydeligt husket for Arsenals præstationer i Champions League. Det var den første og eneste gang Arsenal havde nået finalen, hvor spanske Barcelona ventede. Med flotte resultater mod Juventus og Real Madrid havde Arsenal fortjent kæmpet sig til Paris, hvor finalen skulle spilles. Resultatet og historien kender alle, men man tænker tit, hvad det kunne have været blevet til.
Æstetisk er denne hjemmebanetrøje helt i top. Elegant, simpel, klassisk og præstige må være kendetegnene. Nike havde virkelig lavet en fantastisk trøje, der så godt ud på spillerne. Det gyldne tryk på sponsorerne og spillernes navne skinner igennem. Det er en trøje der viser autoritet på højeste klasse, og en afsked værdig med Highbury. Uden tvivl enhver samlers drøm.
1: Den uovervindelige
Det er besynderligt, hvordan synet af en trøje kan bringe så meget historie frem i en, og hvordan det helt afgørende giver en klarhed, hvad vi har med at gøre. I 2002 introducerede Nike den nye hjemmebanetrøje, der ligesom mange af de forgangne trøjer, skulle benyttes i to sæsoner. Alt andet lige er denne trøje symbolet på, hvad der skete i sæsonen 2003-2004. Det kommer forhåbentlig ikke som nogen overraskelse, at Arsenal i 2004 blev engelske mestre uden at tabe en eneste af de 38 ligakampe. En bedrift, der ikke var set siden 1889, hvor Preston North End gik ubesejret igennem sæsonen. Er der en synergi mellem hvor godt et hold spiller, og hvor godt trøjen ser ud? Ja, det vil mange mene.
Historisk ser man tilbage på en hjemmebanetrøje og ser hvilke bedrifter der blev skabt i den. Det kan være Thierry Henrys solomål mod enten Liverpool eller Tottenham eller 1-5 kampen på San Siro mod Inter Milan. Eller forestil dig Patrick Vieira med Vapor-smørelse på brystet mellem Nike-logo og klub-logo. Uanset hvilke minder man har, må denne trøje alt andet lige skabe nogle vilde følelser for alle Arsenal-fans. Rent æstetisk er det en af de første hjembanetrøjer uden alt for rod omkring enten en krave eller andre farver end hvid eller rød. Den er virkelig simpel i dens udtryk, og den røde farver synes aldrig at have været mere fremtrædende. Det trækker kun op, at det nok bedste hold i moderne engelsk fodbold spillede i netop denne trøje.
