27. september 2019

TONY ADAMS: DE TIDLIGE DAGE SOM KAPTAJN

Over 600 kampe for førsteholdet. Legende i tre årtier. 10 trofæer. Lige så mange kontroverser. Men ingen ligesom Tony Adams. En af de mest indflydelsesrige og beskikkede kaptajner i den moderne æra besøger i weekenden Danmark i forbindelse med Arsenal Denmarks generalforsamling. I den anledning vil der blive taget et blik på, hvordan det hele startede for forsvarslegenden før statuen foran Emirates Stadium kom i hus.

Af Mads Adam Wegener

“Play for the name on the front of the shirt, and they will remember the name on the back.” Tony Adams mantra var klassisk. Ingen er større end klubben.

Den generte og introverte West Ham-fan fra Dagenham startede sin karriere for The Gunners, da han i en alder af 14 år skrev under på sin første ungdomskontrakt. En gylden mulighed for Adams, der igennem sin barndom var skræmt af skolen, som fik ham til at føle sig ukomfortabel med sig selv. Fodbolden var hans eneste ven og grønsværen hans eneste tilflugtssted. På trods af sit tilbageholdende jeg, var Adams en komplet anden person inden for de hvide kridtstreger, hvor han var besat af det smukke spil, som gav ham ham bekræftelse og mod. For modsat i skolen var Adams en naturlig begavelse på en fodboldbane.

Adams var altid på det vindende hold i sine ungdomsdage, hvor han som en del af et Dagenham-ungdomshold var ubesejret i fem år. Adams og co. gik tilmed igennem en hel sæson med en målscore på 151-0. I sine tidlige dage i den rød/hvide-trøje vandt forsvarsklippen da også både FA Youth Cup´en og reserveholdsturneringen. En født vinderskikkelse.

I en alder af 17 år fik Adams så sin debut for Arsenals førstehold, da han fik lov til at starte inde i en kamp mod Sunderland på Highbury ved siden af Arsenal-legenderne Kenny Samson, David O´Leary og Viv Anderson. Nogen drømmedebut fik Adams dog næppe. Med sine shorts vendt den forkerte vej var unge Adams skyld i kampens enlige scoring, og med kun tre yderligere optrædender for Arsenal i løbet af sin debutsæson, 1983/1984, startede englænderens professionelle karriere noget op ad bakke. Adams blev i 1985 ramt af en slem skade i mellemfoden, der satte den lovende stoppers karriere yderligere på pause.

Kaptajn i svøb

Adams skulle dog med tiden bide sig fast i startelleveren hos The Gunners, da George Graham gjorde ham til en fast bestandel af sin bagkæde i 1986/1987-sæsonen. Adams gjorde nu store personlige fremskridt og fik i den efterfølgende sæson engelsk landsholdsdebut, som mundede ud i en plads i Englands EM 1988-trup til mesterskaberne i Vesttyskland. England endte dog med at tabe alle sine gruppekampe, og samtidig blev Adams af pressen og fans gjort til syndebuk på trods af, at han fik scoret en af englænderens sølle to mål ved turneringen.

Adams blev i januar 1988 gjort til kaptajn for Arsenal i en alder af bare 21-år. Forsvarsklippen var som født ind til rollen, som determineret og kompromisløs karakter, der dog alligevel fra tid til anden mødte modgang i pressen og på stadioner rundt omkring i landet. Efter at have scoret i begge ender på Old Trafford i en 1-1-kamp i april 1989 gjorde tabloidpressen grin af ham med æselører, mens Middlesbrough-fans i en efterfølgende kamp kastede gulerødder efter Arsenals forsvarskrumtap. I sidste ende var det dog Adams, som fik lov til at le sidst. For i sin bare anden sæson som kaptajn for the Gunners havde Adams glæden af at forevige sig sammen med resten af sine holdkammerater i historiebøgerne, da de i sidste spillerunde på Anfield mod Liverpool sikrede sig mesterskabet i slutsekunderne af 1988/1989-sæsonen. Efter en kamp, der mere mindede om en cup-finale, kunne Adams løfte Arsenals første ligatrofæ siden 1971, hvilket samtidig brød med Liverpool-dominansen, som havde præget engelsk fodbold igennem 1980´erne.

På toppen af sin karriere og efter en adrenalinrus uden sidestykke følte Adams sig dog dagen efter triumfen ifølge sig selv “tom”. Kun én ting kunne styrmanden finde trøst i – alkoholen.

Artikelserie fortsættes.

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}