Arsenal snublede i sæsonens anden hjemmekamp mod bysbørnene fra Fulham, hvor en katastrofal start gjorde arbejdsbetingelserne svære. Holdet fra Nordlondon tog dog efterfølgende styring på kampen, og det lignede længe en sejr, men en sen udligning efter en standardsituation gav udebaneholdet et overraskende point med hjem fra Emirates Stadium. Arsenal-tilhængere må kunne genkende oplevelsen: Dominerende og kontrollerende ved både øjekast og data, mens koncentrationsbrister og manglende skarphed i felterne ændrer diskursen til det negative. Det her er et par observationer fra nøglemomenter i kampen.
Af Martin Müller Nissen
Martin er indehaver af DBUs A-Licens, til dagligt ansat som talenttræner hos DBU og heldigvis for os, stor Arsenal-fan. I Taktik-kanonen kan du læse om hvilke taktiske observationer Martin gør sig i løbet af sæsonen.
Overblik
Statistikkerne taler sit eget klare på sprog. Hjemmeholdet dominerede, næsten, fra start til slut med den højeste xG (3.01) kreeret af alle hold i denne runde af Premier League. Dertil kan der følges op med andre offensive statistikker, som pegede i Arsenals favør.
Statistikker kan klinge hult efter et pointtab til Fulham, som ligeledes formår at udligne med 10 mand. Billedet er desværre genkendeligt. Momenter med koncentrationssvigt, beslutningstagen i afgørende faser og manglen på kvalitet på sidste aktion efterlader kampe åbne og overlades til tilfældigheder.
En tidlig scoring imod ændrer ikke det store på gameplanen — det er ofte noget, der bliver gengivet i kommentatorboksen, men det er der flere lag til. Fulham har formentlig regnet med et kampbillede, hvor de skulle forsvare med næb og klør, men sikke et rygstød det må være at have det defensive udgangspunkt med en føring. Kampbilledet bærer præg af dette. Arsenal skal forcere og udeholdet kan lukrere på offensive omstillinger og tro på tingene.
Efter 2–1-scoringen bør hjemmeholdet være i stand til at forsvare i positionsspillet, men igen sniger der sig fejl ind, som i sidste ende gør, at Fulham får en offensiv standard, som ender med det udlignende mål.
Observationer
Kampen er ikke mange sekunder gammel, da Fulham sender et chok igennem Emirates Stadium. Det er ved at blive en dårlig vane med tidlige scoringer imod på hjemmebane.
Mange ting går galt i sekvensen op til scoringen. Bør Partey forlade sin position i opbygningen? Bør White tilbyde sig i støtte i stedet for at forberede noget, der ligner et overlap? Spiller Saka den i “blinde”? Der plejer jo at stå en.
Selvom scoringen i første omgang ikke virker til at influere spillet og dominansen, så indfinder der sig alligevel tydelige sekvenser, hvor holdet både på individuelt og kollektivt niveau ikke er i sync.
Holdet har mulighed for at starte en offensiv omstilling. Et boldtab resulterer i omstilling imod, hvor White ikke er afklaret i sit forsvarsspil, mens Paretey ser decideret uinteresseret ud i at være en del af forsvarsspillet. En sekvens hvor hverken det individuelle eller kollektive består.
Arsenal skaber flere store chancer i det etableret gennembrudsspil, men så længe udligningen udebliver, indfinder der sig en modløshed, som går udover kontrollen og evnen til at fastholde presset højt på modstanderens banehalvdel. De offensive omstillinger imod tærer på kræfterne, mens Fulham blot får endnu mere blod på tanden og tilværelsen.
Trossard forcerer en aflevering til Martinelli. Reaktionen fra 1., 2., og 3. del af genpresset savner intensitet, timing og kvalitet. Returløbet er af en anden stærk karakter.
Efter Eddie Nketiahs føringsmål, og det røde kort til Calvin Bassey, ligner det en formsag for hjemmeholdet at tage de tre points. Arsenal har tidligere skiftet Oleksandr Zinchenko ind, mens Jorginho bliver introduceret efter 84 minutter. Holdet formår dog ikke at kontrollere kampen i boldbesiddelse, og Fulham får alt det (og lidt til) de kunne drømme om i sådan en periode.
Sekvensen som leder op til hjørnesparket, som Fulham scorer på. Ellers boldsikre Zinchenko smider bolden uprovokeret væk. Han savner et bredt punkt på siden af presset. Martinelli i halvrum. Afstandene og mangel på positionerne og et koncentrationssvigt er i fokus.
Perspektiv
Den store fællesnævner for sæsonens tre første kampe er, at Arsenal ikke har været i stand til at lukke kampene. De har alle levet til sidste fløjt. Det er noget paradoksalt, når fokus rettes på de underliggende parametre, som ser overvejende positive ud.
Forsøger Mikel Arteta lige nu at passe spillere ind, som har en overordnet negativ effekt? Der er knas med relationer og spillere er stadig ved at finde ind i nye roller og positioner. Der er helt sikkert perspektiv i det, og meget tyder på, det kan blive godt på den lange bane, men holdet betaler en lille pris i sæsonens første kampe.
Arsenal vinder den her kamp i 99 ud af 100 tilfælde. Ord som dominans og chancekreerende (selv når det ikke klikker helt) er gode sundhedstegn, men for at være et mesterskabsaspiranter, skal skarpheden og kvaliteten i begge felter være bedre — det er ikke nok at være stærk imellem.