Det ligner et endeligt farvel til Mesut Özil i Arsenal-trøjen. Tyskeren med tyrkiske rødder rejste til Istanbul i går aftes, for at få foretaget lægetjek og for at skrive under med Fenerbahce; klubben han har holdt med, siden han var barn. Vi fik ikke sagt farvel til Özil på banen, og dermed er det kun på sin plads at skrive et takkebrev til Özil for tiden i Arsenal, uanset hvilken holdning man har til playmakeren, som, siden starten af sin karriere i Arsenal, har delt vandene.
Transferen
Mange have nok ikke regnet med, at sidste kamp Özil skulle spille for klubben, var i 1-0 sejren over West Ham i marts sidste år, lige inden corona-pandemien satte fodbolden på pause. Pausen i fodbold betød samtidig slutningen på Özils karriere i Arsenal, der siden starten af sæson 20/21 ikke engang har været registreret i truppen.
Mange husker nok da det blev offentliggjort at Arsene Wenger hentede Özil ind på transfer deadline day i sæson 2013/14. Folk i ekstase stimlede sammen uden for Emirates Stadium, da Arsenal til skue for hele fodboldverdenen lavede transfervinduets vel nok største transfer ved at hente Mesut Özil for en klubrekordsum på hele 42,5 millioner pund. Men siden starten af sin Arsenal-karriere, har tyskeren været omdiskuteret. På trods af sine mange assists og hundredevis af skabte målchancer, er han tit blevet kritiseret for at mangle fysik, og for ikke at arbejde hårdt nok på banen. Özil nåede dog 50 assist som den hurtigste i Premier Leagues historie, da det kun tog ham 141 kampe at opnå denne milepæl. Samtidig blev han i 2015/16-sæsonen rekordholdet for flest skabte chancer på en sæson. En sæson, hvor tyskeren hele tiden var et mulehår fra at lave flest assist på en enkelt Premier League-sæson. Han nåede i alt 254 kampe i Arsenal-trøjen, hvor han scorede 44 mål og lavede 77 assists.
En spiller som delte vandene
Gennem de nu otte sæsoner Özil har været i klubben, er han både blevet kritiseret, men også hyldet for sin store indsats for klubben, mest af alt når det gik godt. Men når det gik knapt så godt, var mange hurtige til at kritisere ham, og spilleren selv følte sig også til tider som syndebuk. På trods af dette, har folk, siden han blev ekskluderet fra registreringen i Premier League, skreget på at spille Özil, da han kunne være løsningen på de kreative kvaler, Arsenal har døjet med i denne sæson. Özil viste i 2018 sin troskab til klubben da han underskrev en ny kontrakt og bandt sig til 2021, da klubben havde mest brug for ham, ulig mange andre gennem tiden.
Om det var tilknytningen til klubben eller lønnen der bandt ham er ikke til at svare på, og dette har været endnu et kritikpunkt, hans enorme løn. Gjorde han nok for at fortjene den? Den manglende spilletid og registrering i denne sæson kan også skyldes den enorme løn, som dermed har fået ledelsen til at prøve at fryse Özil ud af klubben og få ham til at gå med til at opsige kontrakten. Samtidig kan det også skyldes Özils politiske ageren, hvor han blandt andet har været ude med kritik af Kina for behandlingen af Uighur-folket. Arsenals indtægter afhænger meget af det asiatiske marked, og specielt Kina, hvorfor Özils kritik kan skade indtægterne. Det kan man mene om hvad man vil, og vi får næppe at vide, hvad der er foregået bag scenerne foreløbigt.
Takkeord
Man vil huske Özil for sit enorme overblik og sin evne til at se ting, som ingen andre kunne se. Man vil huske Özil for sit unikke skud, hvor han skød ned i bolden, for at få den til at hoppe over målmanden. Og man vil huske ham for at hjælpe Arsenal med at vinde FA Cuppen i 2013/14 sæsonen, hvor ni års måltørke endelig sluttede. Efter finalen med Hull blev tyskeren fanget i at udbryde,”Ya Gunners Ya”, som han senere hen blev kendt for at bruge som hashtag på sociale medier. Og ikke alene for sit berømte slogan vil Mesut blive takket og husket, men også for sine bedrifter i den røde Arsenal-trøje. Både for de hårde tider, men så sandelig også for de gode ting han har været del af i sin tid hos Arsenal. Og som han selv fik skrevet i optakten til gårsdagens kamp mod Newcastle på sin Twitter-profil; Once a Gunner, always a Gunner!