Vi er under en måned væk fra at have haft Mikel Arteta som Arsenal-træner i et år. I et turbulent år for hele fodboldverdenen har Arteta i sit allerførste cheftrænerjob skulle forsøge at stabilisere en af de mest turbulente klubber i engelsk fodbold. I denne artikel ser vi på, hvordan spanieren har klaret sig indtil videre, og hvorvidt pilen peger i den rigtige retning under Artetas ledelse.
”Der er lang vej endnu, er jeg bange for”
Frem mod Leeds United-kampen fik den tidligere Arsenal Women-spiller Alex Scott lov til at interviewe Arsenal-træner Mikel Arteta, hvor hun blandt andet fik spurgt ind til, hvor lang vej, der oppe i spanierens hoved er til, at Arsenal igen er et tophold. Svaret var råt og konsekvent. Sådan som Arteta ynder at ytre sig. Han havde dog også latter til overs for spørgsmålet. Ikke fordi han ville udvise en hån over for spørgsmålet, men nok mere fordi han selv godt er klar over, hvilken proces han stor over som træner for dette Arsenal-hold.
På søndag står Arteta over for en af sine inspirationskilder i fodboldverdenen, argentineren Marcelo Bielsa, der har været træner i over en halv menneskealder. Selv er 38-årige Arteta kun i gang med sit første år i rollen som cheftræner efter at have overtaget tøjlerne hos Arsenal d. 20 december 2020. Det gjorde ham til den yngste manager i Premier League, hvilket han stadig er den dag i dag. Arteta overtog et faldefærdigt Arsenal-mandskab uden spillestil, retning og gejst og skulle på rekordtid forsøge at vende skuden i Nordlondon. Arteta har i sit første år formået at holde skuden over vande og føre Arsenal hen til et bedre sted, end hvor de var i november/december 2019. Alligevel står man tilbage med en fornemmelse om, at Arteta ikke har ført Arsenal afgørende videre. Lad os se på mennesket og tallene.
Mennesket
Arteta er en målrettet personlighed, der er meget bevidst omkring, hvad han vil drive sit hold hen i mod, hvor langt han er i processen, og hvordan det både gælder om at skabe resultater på kort og lang sigt. Fra starten gav han udtryk for at ville indføre mere takt og disciplin på Arsenals mandskab, blandt andet med sine ’non negtioable’-principperne. Spanieren er dog samtidig en karismatisk karakter, der specielt kommer til udtryk på pressemøder. Spanieren er velartikuleret, ærlig og ikke bange for at være frontfigur for dette Arsenal-mandskab.
Han har også langt fra været bange for at tage de svære samtaler; om det så har været uenigheder med spillere som Dani Ceballos og Matteo Guendouzi, lønnedskæringer blandt spillere og trænerstab eller som konfliktløser i forhold til Granit Xhaka. Artetas karismatiske karakter har i den grad smittet af på Arsenal-spillerne, som har fået tro og handlekraft tilbage under spanieren, hvilket står i stor kontrast til under Unai Emery. Den nuværende Villarreal-træner var ikke en særlig dygtig kommunikator og virkede specielt i slutningen af sin tid hos Arsenal til at gøre sine spillere mere forvirrede end handlekraftige.
Stemningen har derimod under Arteta været, at man med den rette indstilling og attitude kan opnå hvad som helst. For første gang i mange sæsoner er Arsenal eksempelvis taget til Anfield og Old Trafford med troen på, at man rent faktisk godt kunne få et resultat med hjem. Og minsandten om Arsenal ikke allerede har hentet resultater i både Liverpool og Manchester i denne sæson.
Spillet på banen
Den generelle følelse blandt alle Arsenal-fans er, at Arsenal er et bedre hold under Mikel Arteta, end det var under Unai Emery.
Arteta overtog kort før julen 2019 et Arsenal-hold, der kun havde vundet fem ud af sine 17 seneste Premier League-kampe. Spillemæssigt hang det hverken sammen defensivt eller offensivt, og det var svært at få øje på, hvor man egentlig først skulle tage fat henne. Arteta har i første omgang valgt at prioritere defensiven og har således omstillet Arsenal til ofte at spille en form for 3-4-3 med tre midtstoppere nede bag ved. Med det mere solide defensive fundament har Arteta skabt et hold, der ynder at spille bolden mere ud fra egne rækker og bygge spillet op ved typisk at arbejde sig frem over kanterne. Artetas Arsenal-hold er meget svære at bryde ned og på trods af afklapsningen hjemme mod Aston Villa, er Arsenal stadig det hold, som har indkasseret næstfærrest mål i mod sig i denne Premier League sæson (10 mål). Arsenal havde dog ligeledes kun indkasseret 11 mål efter otte Premier League-runder i sidste sæson under Unai Emery, og derfor ligger der ikke en væsentlig forbedring i dette tal. Den defensive styrke kommer dog mest til udtryk i, at Arsenal kun tillader 10.5 skud i mod sig pr kamp i Premier League i denne sæson, modsat sidste sæson, hvor man i gennemsnit indkasserede 14.6 skud i mod sig pr kamp.
Den defensive stabilitet har dog kostet rent offensivt. Arsenal har under Arteta svært ved at skabe chancer. Faktisk har kun seks hold i Premier League indtil videre skabt færre chancer end Arsenal fra åbent spil. Arsenal har forud for Leeds-kampen ikke scoret i åbent spil i Premier League siden Nicolas Pepes 2-0-mål mod Sheffield United d. 4 oktober. Det er seks timer og 26 minutter siden.
Under Arsene Wenger var spillefilosofien, at Arsenal arbejdede sig systematisk frem mod den sidste tredje halvdel af banen, hvor det så var op til de enkelte offensive spillers fantasi og kreativitet at skabe mål og chancer. Under Arteta gælder det komplet modsatte. Intet er ladt til tilfældighederne eller spillernes improvisation. Spanierens tanker og visioner omkring spillemønstre for sit Arsenal-hold er meget klare, hvilket gør at Arsenals offensive spillere indtil videre først og fremmest har skulle arbejde ud fra den defensive struktur. Dette illustreres meget tydeligt med Arsenals frontangriberposition, som praktisk talt er en falsk nier, som i første omgang har til formål at lede presset fra fronten. De mest offensive udgangspunktpositioner i Arsenals formation er derfor også Arsenals kanter, som det kan ses her med gennemsnitspositionerne mod Manchester United.
Presspillet er en vigtig del under Arteta for at kunne generobre bolden for at give modstanderen så lidt tid som muligt på bolden og for at søge mulighederne for en kontra. Statistikkerne viser dog, at Arsenal faktisk pressede højere og oftere under Unai Emery og endda også under Arsene Wenger i hans sidste sæson. Samtidig lader Arsenal modstanderen i gennemsnit lave 16.1 afleveringer inden de vinder bolden tilbage, modsat 12.4 afleveringer i sidste sæson. Sekvenser med ti pasninger eller flere er ligeledes faldet under Arteta sammenlignet med under Emery.
Fortsætter vi i sporet med sammenligningen af Arteta og Emery, er det heller ikke opløftende læsning for Arsenals nuværende spanske træner. I løbet af sine 38 første kampe i alle turneringer havde Emery vundet 65% af alle sine kampe, mens Arteta kun har vundet 55% af alle sine. Emerys hold formåede i løbet af dette antal kampe at score 74 mål, mens Artetas Arsenal-hold i sine første 38 kampe kun har scoret 58 mål. Til gengæld har Arteta på sine 38 kampe kun måtte se Arsenal indkassere 35 mål, mens Emery måtte se 47 mål gå ind i sine første 38 kampe som Arsenal-træner. Det skal siges, at Arteta rundede sin kamp nr. 38 efter kampen Leicester-kampen og derfor indgår resultater ikke efter denne kamp. Tallene indikerer dog, at Arsenal er blevet mindre farlige foran mål under Arteta, hvilket først og fremmest skyldes, at Arsenal ikke kommer frem til mange chancer i en kamp. Arsenal skyder i gennemsnit kun ni gange på mål i en Premier League-kamp, hvilket er femte lavest af alle Premier League-hold. Arsenals expected goal (xG) per skud er dog 0.12, hvilket er det tredje højeste i Premier League. Dette indikerer, at Arsenal ikke skaber mange chancer, men når de så endelig skaber dem, så er chancerne oftest af pæn kvalitet.
Når Arsenal ikke kommer frem til flere chancer end de gør, skyldes det, at Arsenal spiller for langsomt og ikke spiller bolden nok op på den tredjedel af banen. Kun 35% af Arsenals egen tid med bolden er i den offensive tredje del af banen, hvilket er den sjette laveste procentdel af holdene i Premier League. Hold som Manchester City og Liverpool ligger på henholdsvis 50% og 48%.
De to spillere, der rent statistisk spiller bolden mest op til den sidste tredjedel af banen er lidt overraskende David Luiz og Granit Xhaka, som henholdsvis i gennemsnit laver 11.4 og 9.6 afleveringer til den sidste tredjedel af banen pr kamp. Dette illustrerer, at hverken Dani Ceballos, Tomas Partey eller Bukayo Saka er de store kreatører på det nuværende Arsenal-mandskab. Dette er i denne sæson gået hårdt ud over en spiller som Pierre-Emerick Aubameyang, der ikke ser lige så målfarlig ud fra sin kantposition, som han gjorde i sidste sæson. Tabellen fra mediet The Athletic viser med tydelig, hvordan specielt kaptajnens ’Expected Goals /xG-tal’ er faldet drastisk.
”For at blive et tophold er man nød til at score 90 eller 100 mål (på en sæson red.)” sagde Arteta for nyligt under et interview til britiske Sky Sports. Med Arsenals nuværende målgennemsnit i Premier League er The Gunners på vej mod under halvdelen af de 90 mål, som Arteta mener det kræver for et tophold at score på en sæson. Son Heung-Min fra Tottenham har alene scoret lige så mange mål, som Arsenal har gjort i denne Premier League-sæson forud for opgøret på Elland Road. En statistik der må gøre ondt blandt alle Arsenal-fans. De rød/hvide fra Nordlondon har derfor noget at skulle arbejde på for at blive mere målfarlige. Tiden må vise, om Arteta har de rette taktiske værktøjer til at kunne få sit nuværende Arsenal-hold til at kunne kombinere defensiv disciplin og offensiv elegance, eller om der skal hentes nye kræfter til for at løfte Arsenals offensive spil.
Truppen
Apropos nye kræfter, må man sige, at i lyset af Arsenal-truppen forfatning for et år siden, er der sket væsentlige forbedringer i løbet af de sidste 12 måneder. Arsenal har for det første hentet kvalitetspillere ind på to centrale positioner i form af Gabriel Magalhaes og Tomas Partey. Den eneste position, som må siges at være blevet svækket er målmandsposten, hvor Bernd Leno har fået dårligere konkurrence i form af Alex Runarsson. Bekymrende er det dog, at nyindkøbende Cedric Soares, Pablo Mari og Willian ikke for alvor er stemplet ind for Arsenal, hvor der i særdeleshed har været forventninger til Willians evner.
Ikke nok med de nye spillere så er de eksisterende spillere begyndt at præstere bedre under Artetas ledelse. David Luiz, Dani Ceballos, Ainsley Maitland-Niles og Granit Xhaka er en række af de spillere, som har løftet deres spil markant under spanieren. Hvor fans tidligere har kunne klandre spillere for deres arbejdsmoral og attitude, er dette ikke længere et gennemgående tema, når Arsenal-holdet skal kritiseres efter middelmådige eller dårlige præstationer. Det viser, at truppen står
Mikel Artetas projekt har ligeledes været med til at sikre fremtiden for en række vigtige spillere hos Arsenal. Først fik han Xhaka overtalt til at blive i klubben, mens hans senere har været instrumental i at være med til at få forlænget kontrakterne med Bukayo Saka, Gabriel Martinelli og ikke mindst klubanfører Pierre Emerick-Aubameyang.
Ligeledes var han med til at lokke Arsenals doktor Gary O´Driscoll til at blive i stedet for at tage til mestrene fra Liverpool. Derfor var det også på sin plads at give spanieren titlen ‘first team manager’ før sæsonstart, der markerede hans rolle, som mere end bare træner af førsteholdet.
Selvom truppen overordnet set er forstærket har Arteta dog også i det store hele været med til at bremse noget af den ungdomsudvikling, som der var gang i Arsenal før den tidligere Manchester City-assistent kom til. Selvom Saka og Maitland-Niles naturligvis er strålende eksempler på Arsenals talentudvikling, har chancerne på førsteholdet derimod været meget få for lovende spillere som Reiss Nelson, William Saliba, Emile Smith-Rowe og Joe Willock. Specielt Joe Willock var inde i en god udvikling, før Arteta trådte til og har også i perioder under Arteta vist, at han kan byde ind med kvaliteter, som holdet for tiden mangler. For når Arteta samtidig har fravalgt at benytte sig af Mesut Özil, har Arsenal i mange kampe haft svært ved at skabe chancer. Dette har ligeledes været kendetegnende for Artetas trupsammensætning og mandskabspleje, at han ikke har været bange for at lade løntunge folk som Özil og Sokratis hænge til tørre i et signal om at få dem ud af klubben. Arteta mangler altså at komme af med en del ubrugelige spillere, som vil kunne give plads til både nogen af de unge spillere samt nye, endnu ukendte ansigter.
Meritterne
På bundlinjen kan man ikke tage fra Arteta, at han i løbet af sine første otte måneder som Arsenal-træner formåede at hente en FA Cup til klubben. Dermed gjorde Arteta sig til den første manager i Arsenal til at vinde et trofæi sin første sæson, siden George Graham gjorde det i 1987. Samtidig sikrede han en direkte billet til Europa League, der allerede i løbet af december måned var begyndt at komme på vippen. Artetas store opgave er nu at få Arsenal tilbage i Champions League Det er ikke kun af økonomiske grunde, men også klubbens selvforståelse samt et blåstempel på, at Arteta bringer klubben i den rigtige retning og rykker sig fra resultaterne i sin første sæson. I en Premier League-sæson, der virker som den mest åbne siden Leicesters mesterskabssæson i 2015/2016, er der stadig al mulig grund til at tro på, at Arteta stadig kan nå at lykkes med at bringe The Gunners tilbage i det fine europæiske selskab. For selvom det første år under Arteta langt fra har været dårligt med triumfer i FA Cup´en og Community Shield, er det nu tid til at bygge på og komme lidt længere ned af den lange vej, som Arteta og Arsenal-fanbasen befinder sig på.