Alex Iwobi er om nogen en spiller, som formår at dele vandene blandt Arsenal-supporterne. Den ene dag leverer han præstationer, hvor det hele går op i en højere enhed, og den næste dag kan han levere fra den stikmodsatte skuffe. Siden nigerianerens Premier League-debut i 2015 er det blevet til 79 optrædener, som har rystet ni mål og 12 assists fra sig, og det er nok blandt de tal, vi skal finde humlen til den store debat om den 22-årige Arsenal-spiller – der mangler et såkaldt slutprodukt.
Trods Alex Iwobis manglende slutprodukt i tiden under Arsene Wenger, blev franskmanden dog stadig ved med at udtage den kreative midtbanespiller, og hvis man skal drage en hurtig konklusion på Unai Emerys taktiske dispositioner, så ligner det bestemt, at Alex Iwobi fortsat er blandt spillerne, som skal gøre arbejdet for Arsenal i denne sæson.
Gode takter på banen
Hvis vi dykker ned i nigeriarens spillerprofil, så opererer han på de offensive positioner 11, 7 eller 10. Vi så ham i glimt på 8’er positionen under Arsene Wenger, men måden Unai Emery vil have sine centrale midtbanespillere til at agere, virker det utænkeligt, at det er en fremtidig position for ham.
I den nye sæson har man kunne opleve Arsenal med et anderledes og mere struktureret udtryk. Det har ved første øjekast gjort godt for Alex Iwobi, da han (og mange andre spillere) har virket mere afklaret i spillets faser. Fra sin offensive position, 11, opererer han typisk i halvrummet i modstanderens mellemrum – rummet mellem modstanderens forsvars- og midtbanekæde. Grundet hans gode positionering, har især Granit Xhaka været dygtig til at finde ham med hårde flade pasninger, som skærer igennem modstanderens kæder. Fra denne position har Iwobi utallige gange arbejdet godt sammen med sin back, som er positioneret bredt og højt, hvor de hurtigt får skabt en 2v1-situation. Her har nigerianeren dirigentstokken, og det er her, vi nogle gange oplever, at hans ’decision making’ ikke er god nok. Det mere strukturerede udtryk har hjulpet ham på dette område, men fejlmarginen er stadig for stor.
En anden spændende iagttagelse ved Alex Iwobi i den nye sæson, og 11’eren og 7’erens position, er, at de er blevet markant mere direkte i deres spil. Arsenal oplever tit, at de møder modstandere med fokus på en stram og kompakt organisation, hvilket i første omgang gør, at pasningerne til halvrummet er lukket. Så er Arsenals modsvar at spille via siderummet til backen, hvor vi nu ser en større tendens og villighed til at foretage dybe løb. Dette løb bliver især udløst, når modstanderens back laver et kædebrud for at presse eksempelvis, Sead Kolasinac. Det rum, som forsvarsspilleren efterlader, løber Alex Iwobi oftere og oftere ned i. Tidligere kunne han godt have en tendens til at ville modtage den i fødderne hele tiden, og derved skulle udfordre sin modstander fra nul. De dybe løb gør, at Alex Iwobi tit kommer i gunstige positioner for indlæg. Her har han også forbedret sig markant, da strategien nu er blevet tydeligere med hårde flade indlæg og ’cutbacks’. Det gør samtidig, at Alex Iwobi bliver mere uforudsigelig at spille overfor.
Tallene lyver ikke
Selvom der har været overvejende gode takter på banen for Alex Iwobi, så kan man ikke undgå at vende tilbage til slutproduktet – og når man dykker ned i tallene, så lyver de heller ikke. Hvis man sammenligner hans tal med eksempelvis Eden Hazard, Raheem Sterling og Mohammed Salah, som man må antage at være blandt de bedste offensive spillere i Premier League, så er forskellene til at få øje på. Man vil gerne have sine offensive spillere til at levere en form for slutprodukt (mål, assists, nøgleafleveringer) og her blegner Alex Iwobis 1 mål, 2 assists og 0,6 nøgleafleveringer pr. kamp mod 9, 8 og 10 mål, 6, 9 og 4 assists og 2,1, 2,9 og 2,1 nøgleafleveringer pr. kamp. Så tesen om, at når Alex Iwobi får bolden, sker der ikke noget for Arsenal, har sin ret mod topspillerne i Premier League. Hvis vi kigger på de interne tal i Arsenal, så tegner der sig et lignende billede for slutproduktet, men der findes dog en anden vigtig pointe gemt i tallene. Den vigtige pointe findes i tallene omkring antal driblinger pr. kamp, hvor han topper listen hos Arsenal, og har nogenlunde samme tal med de førnævnte topspillere i Premier League. Pointen er her, at hvis ikke Alex Iwobi spiller, så mangler Arsenal måske spilleren, som tør og evner at udfordre sin modstander og på den måde åbne et kompakt forsvar op. Det er med sikkerhed en af bevæggrundene til, at Alex Iwobi spiller så meget, som han gør. Han har gode evner 1v1 offensivt, hvor de andre valgmuligheder Aaron Ramsey, Mesut Özil og Henrikh Mkhitaryan tit vælger at søge en kombination eller pasning fremfor udfordringen.
Værdifuld holdspiller
Der er ingen tvivl om, at Alex Iwobi er værdsat højt i Arsenal. Hvis man følger med på de sociale medier, så er det tydeligt at mærke energien og humøret hos ham. Han bidrager til et positivt miljø og når han betræder græstæppet, om solen så skinner eller det øser ned i Wales, så ved man, at han vil forsøge at levere sit absolut bedste. Der er samtidig god værdi i, at han har fået sin fodbolduddannelse i netop Arsenal. Det er altid dejligt at se spillere fra egen række klare den hele vejen til Emirates Stadium.
Bliver potentialet forløst?
Vi glemmer nogle gange, at Alex Iwobi KUN er 22 år. Han har spillet på øverste hylde i tre år, og for unge spillere vil der altid være perioder, hvor spillet svinger. Denne sæson har ikke været en undtagelse. Vi har været vidner til rigtig gode præstationer for nigerianeren, hvor vi virkelig ser, hvad Unai Emery og trænerstaben ser hver dag på træningsbanen, men der har også været kampe, hvor vi alle har været frustreret over ham. Nøgleordene er kontinuitet og slutprodukt. Vi så en rigtig fin kontinuitet og et udmærket slutprodukt i sæsonens første kampe, hvor han leverede gode præstationer over en længere periode. Gassen er imidlertid gået af ballonen og præstationerne har været af mere svingende karakter de seneste par uger.
Der har været klare forbedringer at spore i denne sæson, og det bliver spændende at følge Alex Iwobis udvikling under Unai Emery, som har stor tiltro til spilleren. Det burde vi også have.