23. december 2018

REFERAT: ARSENAL-BURNLEY

Arsenal slog Burnley 3-1 i en forholdsvis hårdt spillet kamp, hvor offensiven så mærkbart bedre ud end defensiven.

Af Kristian Isen

To hold med en masse på spil. Burnley kæmper for at overvintre på den gode side af stregen, og Arsenal har brug for tre point, hvis vi skal hænge på i toppen af tabellen. Efter to nederlag i træk – og et særlig ærgerligt ét til Tottenham i midtugen, er behovet for en god indsats også stor med henblik på at bevare den store optimisme blandt fansene.

Da startopstillingen en time før kampstart blev offentliggjort, fik vi indikationer på svar til mange af de spørgsmål, vi havde rejst i den sidste uge. Der var mest bemærkelsesværdigt fundet plads til både Lacazette og Özil, som udgjorde den offensive trio i samarbejde med topscorer Aubameyang. Özil fik endda lov til at bære anførerbåndet – et signal fra Emery om playmakerens fremtid? Elneny kunne også se frem til sin første PL-start i denne sæson, og det betød, at Lucas Torreira startede ude efter mange spilleminutter og en fremragende stime af kampe. Xhaka var – endelig – rykket frem på midtbanen, og vi startede altså således:

Leno

Maitland-Niles – Sokratis – Monreal – Kolasinac

Elneny – Xhaka – Guendouzi

Özil

Lacazette – Aubameyang

Kampen startede eksplosivt, da Maitland-Niles tvang formstærke Joe Hart til at levere en klasse-redning. Sekunder senere var Barnes tæt på at afslutte et godt opsat kontraangreb fra gæsterne, men han fejlede heldigvis. Generelt pressede Burnley aggressivt fra midten, hvilket fremprovokerede en del fejl fra Arsenal i kampens indledning.

Efter små ti minutter faldt der mere ro på kampen, og Burnleys kampplan blev mere tydelig; lange bolde til Chris Wood, som gerne placerede sig i Monreals side af midterforsvaret. Efter 13 minutters spil viste Özil, hvorfor han besidder et overblik og en teknik fra en anden verden, da han finder en fremadstormende Kolasinac i modsatte side af feltet. Her lykkedes det venstrebacken at lægge bolden tilbage til Aubameyang, der kunne sætte foden på sin 11. scoring i indeværende PL-sæson – “one-nil to the Arsenal!”

Herfra satte Arsenal sig mere markant på spillet og hurtige løb fra særligt de to backs og de to frontløbere resulterede i nogle udmærkede chancer. Burnley holdt dog fast i deres plan og slog lange bolde, som særligt Monreal og Maitland-Niles virkede ukomfortable med. I de sidste tyve minutter af første halvleg så særligt Arsenals midtbane stærk ud, og de kunne opsamle flere andenbolde.

Efter cirka 33 minutter opstod tumult og skænderier, da Barnes og Sokratis havde en hård duel ved sidelinjen. Det udløste et gult kort til Burnley-spilleren, og Sokratis forlod situationen uden kort (hvilket var ganske heldigt). Kort herefter foretog Arsenal sin første udskiftning, da Monreal måtte udgå pga. en skade. Han blev erstattet af Lichtsteiner, og Arsenal skiftede til et tremandsforsvar med wingbacks, hvilket har medført ganske usikre forsvarspræstationer i de seneste kampe.

Det gule kort faldt dog blot seks-syv minutter efter, da Sokratis omfavnede og nedlagde selvsamme Barnes i et professionelt frispark. Resten af halvlegen forløb ganske roligt, og kun da Lacazette tog en fremragende berøring i Burnleys felt, var der optræk til en chance, men Mee satte en god tackling ind, inden afslutningen faldt.

For først gang i sæsonen kunne vi gå til pause med en føring. 1-0 til Arsenal i en halvleg, der bød på lettere uroligt spil, et rigtig godt mål til Arsenal og et formationsskifte.

Anden halvleg blev fløjtet i gang, og Burnley fik lagt en bold over hovedet på Xhaka, som sendte Leno ud af feltet, hvilket resulterede i et sammenstød mellem ham og Wood. Kort tid efter slog Arsenal kontra, og Kolasinac fandt fra venstre side af banen Lacazette, der spillede chancen større til Aubameyang. BOOM – Auba fandt netmaskerne med et knastørt spark og bragte sig alene i front på topscorerlisten!

Mange fans har netop efterspurgt kynisme i situationer som denne; foran med to hjemme mod et bundhold, og alt tvivl om kampens udfald skulle gerne være aflivet. Usikkerheden fandtes dog stadig i særligt forsvaret, og Burnley havde aldrig langt til en chance – særligt efter standardsituationer. Vores offensiv så dog giftig ud i stort set alle situationer på den sidste tredjedel af banen. Kampen tippede mellem et hårdt forsvar af tre point eller en decideret afklapsning til gæsterne på Emirates.

Efter ti minutter med hårde dueller, halvunderlige og manglende kendelser samt et muligt overset straffespark til Burnley, skiftede Emery, Torreira ind i stedet for Elneny. Netop Torreira fik da også lov at forsøge sig med et frispark fra cirka 30 meter, som han dog sendte langt forbi mål.

Efter 62 minutter sendte Burnley en lang bold ind i Arsenals felt, som vi ikke formåede at sende ud igen. Det resulterede i en tilfældig chance til Barnes, der reducerede for gæsterne. De næste 20 minutter bød på halvstore chancer i begge ender, og usikkerheden omkring forsvarskæden tog til. Burnley spillede fysisk hårdt, og de mange dueller gik hårdt ud over flere af Arsenals spillere. Efter 76 minutter var det tid til udskiftninger for begge hold, og mens Burnley skiftede deres angriber-par, fik Iwobi lov til at erstatte en tydelig skuffet Lacazette.

Arsenal formåede ikke at sætte sig på spillet før uret talte 85 minutter, og de mange lange bolde, dueller og frispark passede tydeligt bedre til Burnley end Arsenal. I den afsluttende periode af kampen, så vi absolut bedst ud, når vi formåede at lægge et højt pres i Burnleys opbyggende spil og spille bold langs græsset. Særligt Torreira gav problemer for deres midtbane, og han fik stoppet en ellers lovende omstilling blandt andre fine aktioner.

Fjerdedommeren viste fem minutters tillægstid, og ikke længe efter kunne Iwobi drive bolden frem af banen, hvor han fandt Özil i en god position. Han forsøgte sin karakteristiske cut-aflevering, som blev afrettet, og Iwobi kunne herefter selv sende bolden i mål til 3-1!

Kampen var lukket, og Arsenal formåede alligevel at gå fra banen med et ganske fint resultat. Alt i alt en kamp, der udstillede styrker og svagheder i truppen – også ganske naturligt presset af de mange skader.