3. juni 2019

REAKTIONER PÅ ARSENALS FINALENEDERLAG

Samlet af Thomas Ballegaard

Der er ikke en finger at sætte på, at Chelsea vandt Europa League-trofæet onsdag aften.

Sådan lyder beskeden fra Arsenal-manager Unai Emery til BT Sports efter onsdagens 1-4-nederlag, skriver BBC.
– Først og fremmest tillykke til Chelsea. I første halvleg havde vi gode muligheder for at få et godt resultat. Vi kom i feltet og havde gode muligheder og chancer for at score, men det første mål ændrede kampen, siger han.
– Vi prøvede at blive i kampen, men deres andet mål gjorde det svært for os. Det gik bedre for dem, og da vi forsøgte at gøre noget, kunne vi ikke gøre det nødvendige for at score. De fortjente at vinde.
Nederlaget betyder, at Arsenal ikke skal spille Champions League i næste sæson.

……………………………………

Petr Cech er stolt af sig selv efter finalenederlaget til Chelsea i Europa League. Han ærgrer sig over, at Arsenal ikke vandt et trofæ i sæsonen.

Petr Cech spillede sin sidste kamp i karrieren, da Arsenal onsdag tabte Europa League-finalen med 1-4 til Chelsea.
Trods nederlaget kan han og se sig selv i spejlet, skriver BBC.
– Jeg er stolt af mig selv, og jeg er stolt af min kamp i dag, for når man spiller sin sidste kamp i karrieren i en finale, så er der meget pres og spekulation, siger Cech.
– Jeg var nødt til at præstere, og jeg må sige, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, og jeg kan se tilbage uden fortrydelse – bortset fra at vi arbejdede så hårdt hele året uden at vinde noget. Denne gruppe spillere fortjener ikke det her efter det arbejde, der er blevet lavet i denne sæson.
Det vides endnu ikke, hvad Cech skal lave efter karrieren. Han er blevet sat i forbindelse med en rolle i Chelsea, men hovedpersonen er ikke meget for at kommentere fremtiden.
– Jeg har hele tiden sagt, at jeg ville løfte trofæet og så begynde at tænke på det. Indtil den 30. juni er jeg Arsenal-spiller, siger Cech.

…………………………………… 

Franske Olivier Giroud er en lykkelig mand, efter Chelsea onsdag vandt Europa League-trofæet efter en 4-1-sejr over Arsenal i finalen.

Angriberen åbnede målscoringen kort efter pausen, og han mener, at holdet fortjener at få et trofæ, siger han ifølge UEFA.com.
– Det var en interessant første halvleg, men der var ikke nogen mål. Det var en god finale, og vi var bedre og mere effektive i anden halvleg.
– Jeg er meget stolt. Dette hold fortjente at vinde noget. Det var specielt for mig, og jeg er glad på klubbens vegne, siger Giroud.
Giroud spillede fem og et halvt år i Arsenal, før han kom til Chelsea for halvandet år siden. Derfor jublede han heller ikke, da han scorede i finalen.
– Disse to klubber ændrede mit liv, da de gav mig chancen for at spille i Premier League. Jeg jublede ikke mod Arsenal, men jeg er så stolt af at vinde dette trofæ med Chelsea, siger han.

NYHEDER FRA FANKLUBBEN

Gå til nyhedsarkiv
{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}