19. august 2021

POKALEN MED DE SMÅ ØRER KOM TIL VANLØSE

Arsenal var for en gangs skyld igen med i noget nær fineste europæiske selskab, da årets Fan Cup blev afholdt i Vanløse. Danske fanhold repræsenterede klubber fra hele Europa, hvor Arsenal Denmark blandt andet havde fornøjelsen af hele to drabelige opgør mod White Hart Danes.

Af Frederik Lenarth Nielsen

Som vanligt stillede Arsenal op til det årlige Fan Cup-arrangement i Vanløse. Fan Cup er en ældre fodboldturnering, som har eksisteret siden 1999. Turneringen startede ud, som et stævne for engelske fanklubber, men fra 2007 blev fanklubber af ikke-engelske fodboldhold inviteret, som har et tilhørsforhold der ikke er i Danmark. Igennem tiden har der således været hold med fra England, Tyskland, Spanien, Italien og Portugal.

Stævnet blev i foregående periode arrangeret af den vindende klub, men for at skabe en større kontinuitet i planlægningen og sikre stævnet fremadrettet har der været en dialog siden i sommer om at danne en forening, som skal gøre Fan Cuppen endnu bedre i årene frem. Arsenal har deltaget siden 1999 og har vundet to gange (1999 & 2009).

Første kamp bød på et opgør mod Dortmund, en kamp der på papiret gerne skulle vindes. Arsenal Denmark startede kampen som lyn og torden, og satte sig hurtigt på begivenhederne. Samtidig åbnende himlen for alvor sluserne og regnen silede ned. Arsenal kom frem til flere gode chancer, men ind ville bolden ikke, og et gennemblødt Arsenal Denmark hold måtte gå fra banen med en nulløsning. Da kampene har en varighed på 12 minutter, handler det om at være skarp lige fra start af. Kampen mod Dortmund viste, trods det uafgjorte resultat, at der var mere at hente i dette års Fan Cup.

Næste kamp bød på opgøret alle havde ventet på, nemlig det famøse North London Derby. Arsenal nåede knapt at komme på banen før de var bagud 1-0 på en kæmpe fejl fra dagens keeper. Arsenal Denmarks sidste skanse skulle dog med en fremragende solo aktion op igennem banen gøre skaden god igen med en assist til 1-1. Men glæden var kort, da Tottenham sekunderne efter slap igennem i højre siden og knaldede den ned i hjørnet. Med et par taktiske ændringer fik Arsenal momentum tilbage og fik først via en keeperfejl udlignet. Minuttet efter fik skribenten på denne artikel afgjort kampen til Arsenals fordel med målet til 3-2. Et øjeblik, man ikke glemmer.

I tredje kamp ventede Juventus, og som den første af to matchbolde for at gå videre. Efter tre minutter kom Arsenal foran på et fremragende gennemspillet angreb. Derfra var det rent cruise control, og der var aldrig tvivl om resultatet. ‘One – nil to the Arsenal’. Dog var alt stadig på spil inden den sidste kamp i forhold til videre avancement fra gruppespillet.

I fjerde og sidste kamp var modstanderen de erfarne herrer fra Stoke. Med en tidligere divisionsspiller på holdet, vidste vi, at kampen ikke ville blive nem. Med Tottenham allerede videre, skulle Arsenal minimum have et uafgjort resultat med for at gå videre. Instrukserne var tydelige inden kampen, og det betød Arsenal havde bolden stort set hele kampen og kom endda tær på scoring med et formidabelt spark på overliggeren fra en meget spids vinkel. Trods en fin mulighed fra Stoke endte kampen i en nulløsning, og det var således en kendsgerning, at Arsenal havde sikret avancement til kvartfinalen.

I kvartfinalen ventede Blackburn Rovers. Arsenal startede kampen med en del momentum, men fik ikke forløst chancerne til mål. Derefter tog Blackburn teten med deres stærke løbepensum og en solid midtbane. Trods en meget lige kamp med chancer i begge ender, endt kampen 0-0 og begge hold måtte se deres skæbne afgjort i en straffesparkskonkurrence. En sky af nervøsitet og spænding skabte sig. Flere tilskuere fik øjnene op for den potentielle spænding og første spark skulle nu tages. Taktikken var lidt alt eller intet, da kampene blev afviklet på syvmandsmål. To spark fra henholdsvis Arsenal og Blackburn kunne have være kampafgørende, men redninger og brændte spark resulterede i ekstra skud. I sidste ende trak Arsenal de længste strå med en fantastisk redning af dagens keeper.

I semifinalen skulle Arsenal op imod de forsvarende mestre fra Real Madrid. Kendt som et stærkt hold med en god blanding af fart og teknik, var Arsenal klar over, at kampen ville blive svær. I starten af kampen havde Arsenal bolden en del, men fik aldrig spillet sig frem til den helt store chance. Kampen kunne bedst beskrives som en boks-til-boks kamp, hvor der aldrig kom så meget arbejde for begge målmænd. I slutningen af kampen fik Real Madrid et lettere ufortjent frispark et stykke ude for feltet. En større afretning på sparken resulterede desværre i et mål til Real Madrid. Trods en stor chance til Arsenal i sidste sekund med alle kanoner fremme ved målet, skulle der ikke kæmpes om guld, men derimod bronze.

Humøret var til at føle på og skuffelsen ved ikke at nå finalen var stor. Trods alt, skulle der spilles bronzekamp mod Tottenham, der havde tabt den anden semifinale til Chelsea. Selvom humøret og moralen var i kulkælderen, skulle Tottenham ikke have lov at tage den over Arsenal. Resultatet blev en meget tæt bronzekamp, der tydelig var præget af mange trætte spillere. Kampene a’ 12 minutter, betød endnu en nulløsning, og Arsenal skulle derfor i straffe endnu en gang. Det var dog ikke Arsenal, der trak det længste strå denne gang og efter to afbrændere, måtte Arsenal lade Tottenham om bronzemedaljerne. Det var Real Madrid, der i år løb med sejren, og med deltagelse næste år, kan kalde sig forsvarende mestre.

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}