Det er svært at få armene ned som Arsenal-tilhænger i de her dage. Først Dani Cabellos, dernæst William Saliba og nu Nicolas Pepe. Arsenal har slået deres transferrekord ved at hente ivorianeren til London fra Lille for en overgangssum på omkring €80m. I dette indlæg sættes Arsenals nye rekordsigning under lup og der gives et bud på hvilken indflydelse han kan få på Arsenals udtryk og taktiske værktøjer.
For blot en måned siden virkede Nicolas Pepe som en uopnåelig spiller for Arsenal. Efter sin fantomsæson for Lille i den franske Ligue 1, med 22 mål og 11 målgivende afleveringer, var der stor interesse for spilleren blandt Europas fineste klubber. Det var drømmetænkning for Arsenals tilhængere. For det første missede Arsenal det forjættede land, Champions League, og for det andet var prisskiltet på Nicolas Pepe højere end det angivet transferbudget, som Unai Emery og Arsenal havde til rådighed. Det viste sig at være en and, og ved hjælp af strategisk finesse på direktionsgangen har Arsenal nu erhvervet sig en spiller, som kan vise sig at være den manglende brik i Arsenals offensive udtryk.
Fra Lille til London
Lille opererede med to formationer i den forgangne sæson; 4-4-2 og 4-2-3-1. I begge udgangsformationer var Nicolas Pepe positioneret som højre midtbanespiller eller kant. Herfra var han med sit venstreben særdeles effektiv fra højre side- og halvrum.
Der hersker ingen tvivl om, at netop de rum på banen, hvor Nicolas Pepe opererer bedst, er rum på banen, hvor Arsenal har manglet kreativitet og effektivitet i forrige sæson. Det kom især til udtryk, da Hector Bellerin blev skadet. Tendensen i Arsenals gennembrudsspil var meget fokuseret omkring banens venstreside, hvor lokale overtal og kombinationer var de foretrukne gennembrudsmønstre. Arsenal producerede mange flotte mål fra venstreside mod et etableret forsvar, men når bolden blev flyttet modsat for at rykke modstanderens organisation, blev det tit krampagtigt og endte med en passiv pasning tilbage i banen for igen at forsøge gennembrud i venstreside.
Ved indkøbet af Nicolas Pepe får Arsenal nu en spiller, som kan gøre højre halv- og siderum til sin egen platform. Ivorianeren har udtalt, at han foretrækker at trække ind i banen til sit venstreben med en fremadstormende back på ydersiden. Det kan vise sig at blive et mareridt for modstanderen, da det også kommer til at klæde Ainsley Maitland-Niles (og på sigt Hector Bellerin), at han i større grad har en spiller at kombinere med. Han har tit måtte tage til takke med 1v1 situationer.
Ivoriansk initiativ
22 mål og 11 målgivende aflevering taler for sig selv. Det beretter om en spiller med et lovende slutprodukt. Det har været et tilbagevendende problem hos Arsenals øvrige offensive spillere, hvis vi holder stjerneangriberne Pierre-Emerick Aubameyang og Alexandre Lacazette ude af ligningen. Der har været lovende optakter, men gassen er gået af ballonen, når den afgørende fod skulle sættes på en afslutning eller aflevering.
Arsenal får i Nicolas Pepe en offensiv spiller, som alle konkurrenterne har – en udpræget kantspiller som helt naturligt kan arbejde i side- og halvrum med spidskompetencer i fart, 1v1 offensivt, slutprodukt og en villighed til at være risikosøgende og direkte i sit spil. En type Arsenal har skreget efter, siden Alexis forlod klubben til fordel for Manchester United.
Vendes blikket koncentreret mod spidskompetencer, så besidder Nicolas Pepe en enorm fart. Hans fart er ikke endimensionel, forstået på den måde, at han kun kan løbe i en retning, men han bruger farten til at gøre sig gældende i mange forskellige facetter af spillet.
Han benytter især sin fart og adræthed, når han udfordrer 1v1. I sidste sæson gennemførte han 102 driblinger (kun overgået af landsmanden, Wilfred Zaha), som var et felt, hvor Arsenal ikke havde en spiller blandt de 15 mest driblende spillere i Premier League. Alex Iwobi var den Arsenal-spiller, som gennemførte flest i den forgangne sæson (98 driblinger). Det kommer til at give Arsenal en ekstra dimension offensivt, da driblinger kan være med til at åbne en kompakt defensiv, som Arsenal møder uge efter uge.
En anden vigtig kompetence hos Nicolas Pepe, som er værd at understrege i de tidligere stadier, er hans evne til at indgå i relationer med sine holdkammerater. Lille excellerede offensivt med fronttrioen bestående af Rafael Leao, Jonathan Bamba og Nicolas Pepe. Deres relationelle færdigheder var fremragende og kan et lignende forhold opstå mellem ham og Arsenals offensive profiler, så bliver Arsenal svære at styre.
En vigtig brik i Emerys planer
Det må formodes, at Nicolas Pepe er tiltænkt en afgørende rolle på Arsenals hold i den kommende sæson. Unai Emery har i forberedelserne til denne sæson vist, at han er ved at finde sin foretrukne udgangsformation; i boldbesiddelse 4-2-3-1 og 4-4-2/4-1-4-1 uden bold.
Det vil være velkendt for ham, da det i grove træk minder om strukturen fra hans tid i Lille.
Udover det offensive bidrag, så vil han også tage del i den defensive organisation fra sin position til højre. Man kunne frygte, han mangler sans for det defensive arbejde, som i den grad er krævet af en spiller i Premier League, men statistikkerne fortæller et andet billede; 137 erobringer og 83 hovedstødsdueller.
Nicolas Pepe kommer også til at gøre Arsenal til et endnu farligere hold på offensive omstillinger. Arsenal lukrerede sidste år godt på Pierre-Emerick Aubameyangs fart, men det var tit på en bold, han modtog i modstanderens bagrum, hvor der var plads til længere løb. Nicolas Pepe kommer også til at besidde den del, men har i højere grad en teknisk kapacitet til at drive bolden, drible forbi modstanderen, indgå i en kombination for at foretage en ny bevægelse. Det gjorde han utallige gange for Lille i den forgangne sæson.
Indkøbet af Nicolas Pepe åbner også op for en formation, hvor Arsenal kan vende midtbanetrekanten om, så man spiller med en kontrollerende midtbanespiller og to 8’ere med stor løbekapacitet; 4-3-3. Bliver det aktuelt, er det ikke et system, som vil gavne tyske Mesut Özil, men det vil kunne give et andet udtryk i en bestemt type kampe, hvor det er påkrævet – Arsenal har nemlig midtbanepersonalet til at løse denne opgave. Så er det stadig muligt at fastholde en fronttrio bestående af Alexandre Lacazette, Pierre-Emerick Aubameyang og Nicolas Pepe med en mere solid midtbane, hvor der stadig er masser af progressivitet i pasninger og driblinger.
En sidste Pepe-talk
Det har bestemt været en prioritet for Unai Emery og hans stab at hente en kantspiller med flair og slutprodukt til Arsenal for at gøre offensiven skarpere og mere uforudsigelige i kampe, hvor det kan være låst. At kantspilleren endte med at blive Nicolas Pepe, skal alle vi tilhængere være i ekstase over – det første navn vi hørte var Ryan Fraser. Det er et af de hotteste navne i europæisk fodbold, og han har valgt Arsenal. Han er også blevet betalt – måske en smule overpris, men sådan er gamet i fodboldens verden. I en alder af 24 år har han sine bedste år foran sig, og i en klub som Arsenal, har han mulighed for at nå utrolige højder.
Arsenal mangler stadig at adressere et par defensive positioner, men puslespillet på de offensive positioner er faldet på plads. Det bliver et festfyrværkeri!