PARDANSEN MELLEM EDU OG ARTETA

Der har det seneste år været stor rokering på store positioner i Arsenal. Mikel Arteta blev cheftræner i klubben for knap et år siden, og manden, som var med til at sikre hans signatur, var brasilianske Edu, som blev hyret som teknisk direktør et halvt år tidligere. Som alle ved, har det ikke været sambafodbold i Nordlondon de seneste par måneder. Klubben lider, men hvordan kan Edu og Arteta bringe klubben tilbage til sin storhedstid?

Edu som spiller

Edu Gaspar er lige nu en del af et team som prøver at hjælpe Arsenals fremtid, men hvad med hans fortid? Edu var faktisk selv Arsenal spiller fra 2001-2005, hvor han var med til bliver “Invincible” i 2004. Edu skulle faktisk have skiftet til klubben i år 2000, men da man fandt ud af at han havde et falskt pas måtte transferen vente. Han var for det meste en bænkspiller igennem sin tid i klubben, dog i 2003-04 sæsonen lavede han 48 optrædener for klubben og scorede 7 mål i processen. Han var sågar med da titlen blev sikret på White Hart Lane i den famøse 2-2 kamp. Grundet det stærke makkerpar i Gilberto Silva og Vieira i Arsenals storhedstid i starten af 00´erne, var han dog ikke en automatisk starter. Alligevel var han stadig en vigtig brik i en “Ceballos”-rolle som både stod for at bryde modstanderens spil for derfra at kunne starte hurtige angreb. 

Efter karrieren

Efter Edu havde sidste stop hos brasilianske Corinthians satte han en stopper for karrieren og blev kort tid efter tilbudt et job som sportsdirektør hos Corinthians. Her arbejdede han i 3 år, i en tid hvor klubben vandt et mesterskab og en pokaltitel. Han overtog herefter jobbet som koordinator for Brasiliens landshold, hvor han så stoppede i 2019, og startede sin anden Arsenal-karriere. Det er faktisk Arsenals første sportsdirektør nogensinde og her har hans job været at styrke førsteholdstruppen. Han har arbejdet tæt sammen med Raul Sanhelli, men efter spanierens samarbejde med klubben sluttede tilbage i august er Arteta blevet forfremmet og arbejder nu tættere med Edu omkring transfers. Men har han udført sit arbejde godt nok?

Tiltro til Arteta projektet

Jeg har personligt stadig tiltro til Arteta projektet. Edu udtaler også at man i klubbens ledelse stadig har stor tiltro til Mikel Arteta. Edu har gjort et fint stykke arbejde med indgående spillere, men man kan stadig kritisere teamets manglende evne til at aflaste spillere som ikke har en fremtid i klubben. Ift. kritik på rekrutterings fronten kan man hurtig dreje hovedet mod den famøse super-agent, Kia Joorabchian. Kia er agent for David Luiz, Willian og Cedric Soares, som formodentlig ikke skal være en del af vores hold om 5 år. Men hvad var så planen for de tre handler? Ifølge superjournalisten David Ornstein er der god grund for de tre “panik køb”. Ift. Luiz havde man egentlig planer om at hente Gabriel Magalhaes tilbage i 2019, men grundet Emerys prioritering af en kantspiller, gik vi med Nicolas Pepe. Grundet Edu’s gode relation med Luiz gennem landsholdet, blev det set som en hurtig løsning for holdet. 

En af Artetas første prioteringer i klubben var så at få anskaffet sig en back-up højreback hvilket blev Cedric Soares. Willian’s tilkomst var også grundet de gode relationer fra CBF (Brasiliens fodboldforbund). Man kan altid være bagklog og kritisere de tre handler grundet deres nuværende situation. Men Luiz kan trods spille en vigtig lederrolle på et ungt hold og havde stor andel i FA cup triumfen . Soares er bevidst om sin situation som back-up i truppen, og Willian ser lige nu forfærdelig ud ift. vores unge talenter. Men tilbage i sommeren kunne man ikke vide, at spillere som Bukayo Saka og Emile Smith-Rowe på så kort tid ville tage et så stort spring, og derfor mener jeg ikke at Willian beslutningen var dårlig tilbage i sommers. 

Jeg mener stadig at Edu skal passe på “bare” at stole på sine egne kontakter. Han skal være i stand til at kigge ud over spillere som er tæt på ham. Et andet kritikpunkt er også ham og Artetas forvaltning af vores unge talenter. Grundet nogle “overflødige” køb har Ainsley Maitland-NIles, William Saliba og Folarin Balogun næsten alle set sig nødsaget til at have det ene ben ude af døren. Der bliver nødt til at blive lagt en bedre fremtidsplan omkring unge talenter i klubben. Vi har i Arsenal på det seneste set spillere som Serge Gnabry, Donyel Malen og Yunus Musah allesammen forlade klubben grundet at de ikke blev brugt. Edu og Arteta skal låne spillere ud i stedet for at vi har en situation ligesom med Saliba, hvor han sidder udenfor truppen i 6 måneder og først nu er blevet lånt ud. 

Man prøver som fan at have tålmodighed, og jeg sammenligner tit vores situation med den Liverpool stod i, for bare fem år siden da Jürgen Klopp blev ansat. Et hold i krise som havde stjerner på i blandt, men også indeholdt en masse dødvægt. Her fik Liverpools ledelse skubbet hele startelleveren ud af døren og der er den dag idag ingen gengangere undtagen Henderson og Firmino. Den store forskel ligger bare i træneren. Mikel Arteta har selvfølgelig en masse erfaring under Wenger, Guardiola osv. Men Klopp havde bare vist gang på gang i Tyskland, at han kunne tage et hold til toppen i Bundesligaen. Det mangler Arteta at vise, at han kan gøre.

Evaluering af Edu’s arbejde

Edu har sammen med sit team lavet 12 signings. Her har jeg lavet en vurdering af dem ud fra pris, potentiale og præstation på en skala fra 1-10. 

Dani CeballosLån6/10
Gabriel Martinelli€6.7m9.5/10
David Luiz€8m5/10
Kieran Tierney€27m8/10
William Saliba€30mUB
Nicolas Pepe€80m3/10
Pablo Mari€8mUB
Cedric SoaresFri transfer3/10
WillianFri transfer3/10
Runar Alex Runarsson€2m2/10
Gabriel Magalhães€27m9/10
Thomas Partey€50m8.5/10

Det er tydeligt at se, at Edu kan spotte talent. Han hiver Martinelli ind fra den brasilianske fjerde division og er nu som 20-årig ved at udvikle sig til en vigtig spiller i Arsenal-truppen. Han har hentet topklassespillere som Thomas Partey, Gabriel og Kieran Tierney til at skrive under med klubben. Selvom Nicolas Pepe virker som mange penge nu, var Manchester United også klar til at betale, men Pepe valgte Arsenals projekt. Selvom der også har været nogle blundere som Willian, Alex Runarsson og til dels David Luiz, har de alle tre været low-risk signings. Edu og Arteta har også samlet overbevist vores måske fremtidige front trio (Martinelli/Auba/Saka) om alle tre at skrive under på nye langvarige kontrakter. Han har samlet set gjort et godt stykke arbejde, og jeg tror ham og Arteta kan forme et stærkt partnerskab og bringe de store trofæer tilbage til Nordlondon.

Indkøbskurv