ORDENSREGLEMENT FOR ARSENAL DANMARKS DEBATFORUM

• 1. ARSENAL DENMARKS Debatforum er et særdeles populært medie, som bruges af såvel alle mulige – og umulige – Arsenal fans som fans af andre klubber. Med dette ordensreglement vil vi gerne tilsikre, at alle nuværende brugere fortsat vil kunne lide at tilbringe tid på forummet, samtidig med at nye brugere gerne skulle føle sig velkomne.

• 2. Forummet er offentligt og åbent for alle, og ejes af fanklubben ARSENAL DENMARK.

• 3. Den daglige drift og ledelse af debatforummet varetages af en ’Site Administrator’ udnævnt af ARSENAL DENMARKS bestyrelse.

• 4. Site Administratoren kan udpege et hold af ’Site Moderatorer’ til at hjælpe med at holde orden på forummet. En Moderator vil typisk have vagt af en uges varighed, hvorefter ansvaret gives videre til en anden Moderator.

• 5. Hvis Moderatoren ønsker at blande sig i en debat, skal han bruge sin egen private profil til dette. Moderator-profilen må kun anvendes til ordenshåndhævelse på forummet.

• 6. Alle er velkomne på debatforummet, men for at skrive indlæg skal man oprette en profil.

• 7. Man behøver ikke at give sin identitet til kende i sin profil og har således ret til at være
100 % anonym, men det er velset at bruge sit navn i profilen.

• 8. Da forummet er offentligt, vil personlig hetz eller beskyldninger ikke accepteres. Ligeledes tillades ikke racistiske, seksuelle eller religiøse indlæg, eller indlæg som på anden måde må forventes at kunne støde mindretal i samfundet.

• 9. Overtrædelser af ordensreglementet kan straffes af Moderatoren med advarsel, sletning af indlæg eller udelukkelse af forum i en nærmere angiven periode.
Straf idømt af Moderatoren kan ikke ankes på nogen måde.

• 10. Brugere af forummet henstilles til at udvise hensyn og tolerance overfor hinanden uanset alder, uddannelsesniveau, bopæl osv. Der skal være plads til alle.
En række simple huskeråd gør debatforummet til et bedre sted at være for os alle:

a. Bær over med stavefejl, grammatiske og sproglige fejl.
b. Spring de værste eder og slangudtryk over.
c. Argumenter altid for dine synspunkter.
d. Skriv følgetekst når du bringer links fra forskellige sites.
e. Sørg for at anbringe nye tråde i de rette kategorier
f. Hold dig til emnet eller start en ny tråd.
g. Spring diskussionen over, hvis du ikke finder emnet relevant.
h. Undgå personlig kritik eller latterliggørelse af andre debattører.

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}