OPTAKT: VALENCIA – ARSENAL

Efter søndagens skuffelse mod Brighton er det endnu engang tid, til at Arsenal-spillerne har brug for at rejse sig, når de skal sikre sig biletten til Europa League-finalen mod Valencia.

De store udsving
Siden Everton kampen den 7. april, fire dage før det første opgør mod Napoli, har Arsenal kun hentet fire point i seks kampe i Premier League og lukket hele 11 mål ind. I Europa League er historien dog en anden med fuld gevinst i alle tre kampe og en målscore på plus seks.
Hvorfor der er det store udsving i præstationerne kan der være mange forklaringer på, alt fra flyttet fokus, taktik- og spillervalg, motivation, modstanderens måde at spille fodbold på, og mange flere. Men faktum er at der i aftenens kamp er brug for en fuldstændig fokuseret indsats, uden plads til udsving hvis vi skal forbi Valencia.


Offensivt eller defensivt?
Der burde ikke meget tvivl om, hvem de startende elleve i aftenens kamp bliver, da det vil blive en replikering af forrige opgør. Men spørgsmålet er, hvad det taktiske oplæg fra Emery til spillerne kommer til at lyde på. Vil han have spillerne frem på banen, tage initiativet og forsøge at kvæle Valencia med en tidlig scoring, eller vil han overlade initiativet til Valencia, og afvente de kontramuligheder, der uden tvivl vil opstå, som kampen skrider frem?

Taktikken om at gå frem og presse Valencia og forsøge at score tidligt, er en taktik Arsenal tidligere på sæsonen har haft stort held med. Det gør os dog hullede bagved, hvilket også har ført til at en del mål er blevet lukket ind. Men samtidig er taktikken om at overlade initiativet til Valencia også risikabel, for med kun et forspring på to mål og et udebanemål i Valencias favør, kan kampen hurtig blive særdeles hektisk og ukontrolleret, hvis Valencia får puttet bolden i rusen.


Med tanke på Emerys tilgang i de seneste kampe, hans erfaring med Europa og ud fra hvad vi så Valencia, eller måske mere korrekt, ikke så, vil det overraske, hvis ikke Emery ligger ud med en mere defensiv og afventende taktik.

Her skilles fårene fra bukkene

Arsenals sæson afgøres i aften, så simpelt er det. Skulle vi ryge ud står vi tilbage med en sæson, hvor adskillige store spillere kommer til at forlade os, vi er stadig uden for Champions League og en plads i en semifinale huskes ikke. Et avancement derimod vil bringe os i en position, hvor vi er 90 minutter fra deltagelse i det gode selskab i næste sæson, og med et hektisk transfervindue forude har det en afgørende betydning for både, hvilke spillere klubben kan hente, og hvad størrelsen på budgettet bliver.
Men det kræver, at Emery får sat sit hold op rigtigt, både mentalt og taktisk, at spillerne er fuldt fokuserede og at vi på intet tidspunkt skælver i bukserne, men går ud og leverer den indsats som vi ved vi kan, når bare vi er koncentrerede. Kampen går i gang kl. 21 og vises på dansk tv på 6´eren.

Indkøbskurv