4. november 2020

NATURLIG LEDER ELLER ANFØRER AF NØD?

Hvad skal en god anfører kunne? Har Arsenal egentlig haft en rigtig god skipper siden Henry? Hvem bør være anfører i klubben i dag? I dette skriv vil der blive sat fokus på, hvem der bør være anfører i Arsenal i dag, og hvad det kræver at bære bindet?

Af Nicklas Beran Bergström

Er det at være anfører ikke bare at være en ledende figur i klubben eller løfte trofæet, når man vinder en pokal? Nogle mener det bare er den ‘bedste’ spiller, der bør være det.

Det er meget forskelligt fra klub til klub, hvad en anfører har af indflydelse, og hvad rollen præcis er defineret som. Ofte er kaptajnen en spiller der har være knyttet til klubben over en længere periode, og som har vist en form for lederrolle på banen, enten via sit spil, eller ved at være vokal og kunne guide holdet på den ene eller anden måde.De kender identiteten, har et godt forhold til de fleste, og vil ofte have et tæt bånd med fansene.

I dag skal en anfører være en leder i det store og i det små, men sådan har det ikke altid været. Før i tiden var det ikke stjernen der var lederen, i hvert fald ikke i Arsenal. Netop Arsenal har haft en tradition for at der kun er én ‘rigtig’ kaptajn, og han hed Tony Adams. En mand, der trods mange problemer i sit privatliv, altid gav sig fuld ud for logoet, og var kaptajn i en tid, der passede perfekt til hans måde at være frontfigur på.

Tre store Arsenal-kaptajner: Patrick Vieira, Tony Adams og Thierry Henry.

En broget omgang

Det skal ikke nødvendigvis være en gennemgang af ledere gennem tiden, men dog vil jeg kort lige ridse nogle af de seneste års kaptajner op, da de giver et indblik i nogle af de problemer, der har været på denne post.

Det begyndte for alvor at ændre sig, da Thierry Henry blev anfører, hvor man for første gang for alvor kombinerede det at være en leder og det at være stjerne. Dog skal man måske se på tiden med Vieira som det, der satte gang i tankegangen. Her var en franskmand, der pludselig skulle lede holdet gennem tykt og tyndt, og uden problemer gjorde det. Men han var ikke englænder, og ikke den store stjerne. Den hårdslående franskmand gjorde det dog fantastisk som leder på banen. Måske blev Vieira mere stjerne, fordi han netop var den leder, han var.

Henry nåede ikke lang tid som kaptajn, men førte dog klubben til den famøse Champions League- finale, hvorefter han skiftede til netop modstanderholdet Barcelona en sommer senere.

Efter Henry, overtog først William Gallas og dernæst Cesc Fabregas bindet. Det var kærkomment hos både fans og spillere, da Fabregas var en vellidt type blandt i truppen, og som 21 årig dominerede han midtbanen i en post-gylden æra. Desværre må man konstatere, at hans hjerte ikke lå i Nordlondon, og hans tur ‘hjem’ til Catalonien gjorde ondt værre i Arsenal.

De efterfølgende kaptajner gjorde det i bund og grund ganske fint, men havde aldrig rigtig den gnist, der skulle til. Robin van Persie var egentlig et fint bud efter Cesc, men var som udgangspunkt mest anfører, fordi han var bedste mand i truppen, og nærmeste havde været der længst. Han havde ikke det rigtige kodeks for at være anfører, og efter en kontroversielt skifte og et ny tilnavn, så man hvorfor han ikke var det rigtige valg.

Thomas Vermaelen, William Gallas og sågar Laurent Koscielny var alle fine spillere og dygtige folk i deres Arsenal tid, men min optik aldrig ledere. Alle havde små glimt af lederegenskaber, men det var aldrig rigtig godt. Specielt Koscielny var en fanfavorit i sin ret lange periode i klubben, men mærkeligt nok ødelagde han sin renomé, da han afviste en ny kontrakt, nægtede at rejse med holdet på pre- season tur og tvang sig igennem til et skifte til Bordeaux i løbet af sommeren 2019, hvor der efterfølgende fulgte en horribel præsentationsvideo, der bestemt ikke gjorde det bedre.

Det er desuden værd at nævne den gode Per Mertesacker som i min optik havde alle kvaliteterne til at være en fantastisk kaptajn, men det spillemæssige var ikke godt nok, og man kan argumentere for, at han var for gammel, da han for alvor fik ansvar. Han har dog vist sin loyalitet og sin forståelse af Arsenal som klub, hvor han i dag er akademichef.

Mikel Arteta fortjener sit eget afsnit. Han var som kaptajn i klubben ikke én, jeg vil huske som en legende, men altid bundsolid. 110 kampe for klubben et karrierstop i Arsenal er et plus. Manden græd, da han havde spillet sin sidste kamp, og som så mange andre viste en respekt overfor klubben og dens fans. Det gør ham ikke til en fantastisk kaptajn, men det viste noget integritet og en forståelse af kulturen, som vi i dag også ser ham udvikle som manager for klubben.

Arsenals anfører fra 2014-2016 Mikel Arteta i nærkamp med daværende Dortmund-spiller og nuværende Arsenal-kaptajn Pierre-Emerick Aubameyang.

Den nye æra

Post-Wenger tiden i Arsenal er spændende, speciel og fyldt med følelser. Dette gælder også i forhold til anførervalg. En fadæse med Xhaka ødelagde det oplagte valg til bindet under Unai Emery, og det satte chokbølger gennem klubben, fordi det netop er svært at se de alternative oplagte valg. Auba blev valgt som ny kaptajn af Unai, og Arteta fortsatte med det valg, da han startede som manager. Et valg, jeg tror var nemt at tage for Mikel, da han er en mand, der var ansat til at få ro på i klubben, og ikke skabe flere problemer. Men er det så det rigtige valg? I en kort rundspørge på de sociale medier kan jeg konstatere, at nogle Arsenal-fans mener, at valget med Aubameyang som kaptajn er det rigtige – og det hænger langt hen ad vejen nok sammen med, at det egentlig går ret godt for klubben i øjeblikket.

Mange spurgte til Xhaka som ‘the silent leader’, og det tror jeg er spot on. Xhaka er en stor faktor for vores spil, både på- og uden for banen. En vigtig mand for Arteta, specielt med den store mængde unge spillere der kan have brug for at blive guidet. Desværre bliver Xhaka nok ikke klubkaptjan igen, grundet den fadæse der skete i kaoskampen mod Crystal Palace i oktober 2019.

Han vil dog i flere tilfælde få bindet, når Auba går ud, og endda starte med det i mindre kampe  hvor Auba ikke er med. Dygtige spillere med anciennitet ses også ofte med bindet i slutningen af kampe, folk som Hector Bellerin, Alexandre Lacazette og David Luiz. Alle spillere, som man holder af, men som i bund og grund ikke bør være i spil til at være klubkaptajn.

Aubameyang er en verdensklasse spiller, en erfaren skarpretter og en anerkendt international stjerne, og jeg tror man vælger at beholde ham som leder med de her ting i mente. Han er vellidt, han er god med fans og han virker til at være en humørbombe. Alle sammen kvaliteter, som fans elsker.

Er han en leder? Til dels, for han har uden tvivl en vigtig rolle i hierarkiet i Arsenal, og er et forbillede for flere spillere. Er det ham, der råber folk frem, når vi er bagud i pausen? Det tror jeg desværre ikke, ligesom det ikke er ham, der råber spillerne frem på banen. Ikke noget ondt om Aubameyang, men i nogle situationer ligner han mere en kransekagefigur end en mand, der skal lede. Han er dog kampafgørende, hvilket er en meget afgørende faktor for argumentationen ligger også i, at han er en leder i spillet  og viser kvaliteterne med fødderne frem for munden. Som fodboldromantiker mener jeg ikke det er nok, men det fungerer som udgangspunkt lige nu, og det skal man også anerkende.

I min helt subjektive mening ser jeg allerede vores kaptajn løbe rundt ned på venstre back. Vores unge skotte Kieran Tierney ligner en mand, der har de rigtige kvaliteter til at blive lederen på det hold. Dog skal der gå nogle år, og derfor må man tro at Auba er kaptajn sin kontrakt ud, og derefter skal stafetten gives videre. Her synes jeg, at Tierney er det oplagte bud, hvis han stadig er i klubben til den tid. Måske henter man en anden type ind som er mere oplagt, dog virker det ikke som de store ledere, der er kigget på de sidste par vinduer.

En kommende Arsenal-anfører, Kieran Tierney?

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}