MÅLMAGER MIEDEMA SLÅR ENGELSK REKORD

Arsenal Womens hollandske superstjerne Vivianne Miedema leverede endnu en enestående bedrift i weekendens kamp mod Birmingham, da hun blev den første spiller i Womens Super League til at bidrage til 100 mål.

Arsenals kvindehold har gang i en fremragende sæson i den engelske Womens Super League, hvor de lige nu ligger nummer 1. Selvom meget har forandret sig under træner Jonas Eidevall er holdets omdrejningspunkt stadig holllænderen Vivianne Miedema, der igen i år har haft en fod med i nærmest alt, hvad der har endt med at være succesfuldt for Arsenal.

I weekendens opgør mod Birmingham cementerede Miedema endnu engang, hvorfor hun er verdens bedste kvindelige fodboldspillere, da hun med et mål i kampen ikke bare hjalp Arsenal til at vinde med 4-2, men også gjorde sig bemærket mig en unik personlig.

Den 25-årige angriber og playmaker blev således den første spiller i den engelske Womens Super League til at bidrage til 100 mål. 70 af dem har været mål, mens 30 har været måloplæg.

Endnu mere opsigtsvækkende er det, at hun har formået at skabe rekordeen på bare 83 optrædender i den rød/hvide-trøje, som hun har båret siden sommeren 2017. Det er mere end et mål eller assist i hver kamp.

Miedema er nu oppe på ti sæsonscoringer og har hermed scoret et enkelt mål mere end Chelseas Sam Kerr.

Indkøbskurv